Så er jeg på vej tilbage

Siden sidste opdatering nåede jeg op over 80 kg igen. Helt præcist 80,7 kg. Vi holdt fødselsdag for ældste-trunten i weekenden, og jeg holdt mig bestemt ikke tilbage på kage-området. Kombineret med en mens, betød det vægten over 80. Jeg ved jo godt, at jeg væskeophober, når hormonerne flyver i kroppen, så jeg har bare accepteret vægtøgningen. Det er ikke lige nu, at jeg skal forvente positive resultater. Jeg har naturligvis spist pænt, men jeg har intet forventet.

Til morgen sagde vægten 80 kg lige ud. I aften er det meningen, at jeg skal ud at spise med de sædvanlige piger. Rent vægtmæssigt magter jeg det ikke, for jeg ved, at det giver bagslag på vægten i morgen. Fredag skal jeg på tur til Roskilde til MFL-møde. Også dette frygter jeg rent vægtmæssigt. Jeg ved, at jeg ikke kan styre mig, når jeg ikke følger min diæt slavisk.

Men sådan kan jeg jo ikke leve mit liv - det ved jeg jo godt. Jeg vil det bare gerne så meget, at det fylder rigtigt meget i mit hoved. Jeg har bare efterhånden lært, at jeg ikke kan styre mig, når jeg er sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge.

Jeg må gøre noget rigtigt...

Et eller andet må jeg gøre rigtigt, selvom jeg ikke selv føler, at jeg er en helgen i øjeblikket. Dagens morgenvægt var 79,7 kg. Jeg holder mig stadig under de magiske 80 kg, selvom jeg ikke helt forstår det.

I Taberklubben på MG igår havde jeg i 6 ugers resultatet tabt 4 kg. Prøv at tænke, hvis jeg om 6 uger har samme resultat - så vil jeg veje 75,x. Mit oprindelig mål var jo 75 kg - dengang så langt væk, nu kan jeg svagt ane det ude i horisonten. Ubegribeligt.

Jeg har haft et par bukser, der har siddet en anelse stramt til mig, men de sidste par uger er de begyndt at sidde bedre og bedre. Jeg har sådan lyst til at gøre et eller andet for mig selv, men jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal være... Så jeg holder igen.

Jeg måtte gnide mig i øjnene til morgen

Vægten tonede frem med 79,4 kg til morgen. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort, men jeg må have gjort et eller andet rigtigt. Eller også har jeg ramlet ind i den uge mellem ægløsning og mens, hvor jeg for en kort stund ikke er hormonplaget.

Jeg stod og tænkte på til morgen, hvornår jeg sidst havde haft en vægt i 70'erne, og jeg nåede frem til den konklusion, at jeg ikke har vejet så lidt siden mine teenageår. Jeg var 19, da jeg flyttede i lejlighed beliggende lige over et pizzaria - vi fik nok pizza 3-4-5 gange om ugen. Når jeg i dag er blevet bevidst om, at der er 1500 kcal i en margherita-pizza, så undrer det mig ikke, at jeg blev tyk. Jeg er ikke i tvivl om, at fundamentet blev lagt dengang. Og kombineret med mit forkvaklede selvbillede, kunne det gå andet end én vej. Utroligt, at det først er nu, jeg gør op med det selvbillede.

Endnu et delmål nået

Det var en kæmpe sejr til morgen. Vægten sagde 79,9 kg. Jeg synes egentlig ikke, at jeg spiste pænt igår, da jeg faldt i et mindre hul grundet nogle udefrakommende udfordringer/forviklinger, som jeg ikke lige var forberedt på. Det slog mig helt ud - men det bekræftede også overfor mig, at de dårlige vaner ligger lige under overfladen og lurer. Det var faktisk lidt skræmmende for mig at erkende. Men man kan jo ikke ændre på noget, hvis man ikke er klar over det. Min frygt er dog bare, at jeg ikke husker på det, når jeg falder i et hul næste gang.

Nå, tilbage til tallet. Det føles som altid uforståeligt. Men jeg tror, at jeg for en gangs skyld vil gøre noget for mig selv. Jeg tror, jeg vil ud og se, om jeg kan finde et eller andet til mig selv. Bare et eller andet. Det behøver kke at være dyrt, men jeg har brug for at markere det på en eller anden måde. Det er lidt underligt, for det har jeg ikke haft behov for tidligere, men dette er en kæmpe sejr for mig at komme i 70'erne.

Nu håber jeg bare, at det ikke er en enlig svale, og at jeg bliver i 70'erne. Jeg vil i hvert fald forsøge at gøre mit for at det lykkes!

Hold da op!

Vægten sagde til morgen 80 kg lige ud. Hvor er det vildt! Jeg er så tæt på mit mål som nogensinde - nemlig at komme i 70'erne. Der er kun 5 kg ned til mit oprindelige mål - 75 kg. Dengang turde jeg slet ikke tænke tanken. Det virkede på uvirkeligt, så umuligt at nå. Og nu står jeg og kan svagt se det langt ude i horisonten. Hvor er det vildt!

Jeg har dog ingen forventninger om at se tallet 79 snart. Jeg er ukuelig pessimist på mine egne vegne. Jeg håber selvfølgelig af hele mit hjerte, at det sker imorgen - men jeg tror ikke på det.

Det kan godt være, at jeg skriver igen senere i dag. Jeg skal lige ud og aflevere børn.

Davs

Det er ved at være 1 1/2 uges tid siden jeg har skrevet her. Årsagen er meget simpel - min vægt bølger frem og tilbage. Efter mit ædegilde fik jeg kæmpet mig ned på 80,4 kg. Kæmpe sejr!

Men så tog jeg på 2 dages internat med arbejdet, og da jeg kom hjem, havde jeg taget 1 kg på på to dage. Til morgen (2 dage senere) er jeg igen nede på 80,4 kg.

Og nu skal det holdes! Det VIL jeg! Men igen mødes jeg af modgang, for det er fredag = weekend. Det er aldrig i weekenderne, jeg taber mig. Efter weekenden kommer 1 uges vinterferie, hvor jeg er alene de første 3 dage = jeg har ikke høje forventninger til mig selv. Jeg HÅBER, det lykkes, men jeg er ikke optimistisk.

Noget helt andet. Gæt, hvad mit BMI er? Det er 27,8. Det føles meget underligt, at det er mit BMI. Jeg har svært ved at forholde mig til det. Jeg føler stadig, at jeg er i BMI fedme klasse II. Men nu er jeg jo "kun" lettere overvægtig. Sådan ser jeg slet ikke mig selv. Jeg ser stadig mig selv som tyk og fed. Det kunne være lidt rart at vide, hvordan omverdenen ser mig. At nogen specifikt ville spørge ind til netop dette område, så jeg kan få vendt nogle ting inde i mit hoved.