lørdag den 31. marts 2012

Mission accomplished - åbenbart...

Min mission er åbenbart lykkedes. Jeg har formået at holde min morgenvægt på 91,x. Til morgen havde min hidtil laveste vægt, og jeg blev simpelt hen nødt til at tage et billede af det...

Photobucket Pictures, Images and Photos


Fantastisk syn - 91,3 kg!

Idag skal vi til min kusines brunch-fødselsdag i Nordjylland, og jeg frygter allerede menuen. Brunch betyder for det meste pølser, æg og en masse andet fed mad. Pga min usikkerhed har jeg til morgen taget en pille - ikke for at få pillens effekt men for den psykologiske effekt. Men jeg overvejer godt nok om jeg skal tage en inden vi skal spise deroppe ved halv 12-tiden. Det ender jeg nok med at gøre...

Men puh, hvor er jeg stolt af mig selv. Jeg har bevist for mig selv, at hvis jeg klemmer ballerne sammen, så kan jeg klare det! Åh, hvor kunne det være fedt at se tallet 90 på min vægt. Det bliver så vildt! Det er underligt hvor få trin, der er tilbage ned af stigen, før jeg (måske) står på 89. Tænk bare - for et halvt år siden vejede jeg 3-cifret. Virkelig vildt og samtidig vildt underligt.

torsdag den 29. marts 2012

Min vægt svinger...

Min vægt svinger helt vildt. I søndags 91,6 - dagen efter 92,5. Til morgen var jeg så igen nede på 91,7 kg.

Jeg har besluttet mig for, at nu VIL jeg altså blive på de 91 kg! Så jeg vil forsøge at holde mig i skindet de næste par dage. Jeg KAN jo godt! Kom nu tilbage til de gode vaner og kom under 90 kg!! Det er så lidt, der mangler!

søndag den 25. marts 2012

Ugestatus + trampolin

Så er det søndag igen, og dermed tid til den officielle vejning i stedet for alle sjatvejningerne. Dagens vægt er laveste vægt nogensinde: 91,6 kg. ENDELIG en lav vægt igen. Nu gælder det så om at passe på den. Jeg havde egentlig regnet med at hente rundstykker til morgen, men det er nu blevet skiftet ud med den normale morgenmad: morgenmadsprodukter til de andre og rugbrød til mig. Åh, hvor vil jeg gerne ned på 91,5 i morgen...

Men ellers går det okay. Jeg er begyndt virkelig at vænne mig til min krop. Og hvor er det fedt at kunne mærke hvor stor en forskel det gør ved kroppen at "miste" 22 kg fedt. Vi fik en trampolin sidste år, og jeg brød mig ikke rigtig om at hoppe på den, for jeg følte alt på min krop hoppede med. Derudover var det ikke rart for mig at hoppe (på en eller anden underlig måde). Nu er trampolinen kommet op igen for sæsonen, og jeg var ude at hoppe på den igår. Hvilken oplevelse - det var jo pludselig blevet sjovt at hoppe! Der er stadig noget, der dingler og hopper med på min krop, men det er slet ikke på samme måde. Det er heller ikke nær så hårdt for mig at hoppe. Det var virkelig en positiv oplevelse for mig at opleve igår.

torsdag den 22. marts 2012

De sidste par dage har været trælse!

Jeg HADER den kvindelige cyklus i min krop. Jeg har haft ægløsning de sidste par dage, og det er jeg slet ikke i tvivl om, for jeg har haft sindssygt ondt! Men det er hvad det er, og jeg er jo vant til at have ondt hver måned på det tidspunkt.

Men vægten - det vænner jeg mig aldrig til. Ved denne æl tog jeg 1 kg på, og det er faktisk først nu, at vægten er på vej ned igen. Morgenens vægt er 92,1 kg.

Jeg ved godt, at det er sådan det er, men set er bare SÅ demotiverende at spise alt det rigtige og så have taget 500 g på dagen efter. Hold nu op!!! Lige på det punkt vil jeg gerne have en mandekrop, der ikke på den måde er styret af hormoner.

Jeg håber inderligt, at jeg snart kommer ned på 91 igen. Jeg har de sidste par dage taget pillerne igen, fordi jeg havde brug for at få lidt hjælp til at komme over den demotiverende vægt. Jeg ønsker og beder til, at der i morgen står 91 igen på min vægt!

lørdag den 17. marts 2012

Underlig iagttagelse igen

Da jeg var tykkere, drømte jeg om at kunne vikle et håndklæde omkring mig og svanse rundt i det. Det var dog ikke en mulighed, for håndklædet kunne ikke nå omkring mig. Det er ikke noget jeg har eksperimenteret med længe, for det kunne jo ikke nå.

Til morgen prøvede jeg så igen - og i skrivende stund sidder jeg med et håndklæde viklet omkring - og det uden problemer! Hvor er det fedt at kunne det!

Morgenens vægt var i øvrigt 92,3 kg. Jeg vidste godt, at jeg ville få en dårlig vægt idag, for mit indtag igår var mildest talt elendigt. Men sådan er det jo. Op på hesten igen idag!

fredag den 16. marts 2012

Besøg hos sygeplejerske igen

Så blev det den 15. marts og jeg skulle til vejning hos sygeplejersken igen. Sidste gang var 1. februar, og vægten sagde dengang 95,4 kg. Jeg havde et ønske om at have rundet 20 kg vægttab denne gang, og det ønske blev opfyldt. 20,9 kg helt præcis. Hendes vægt sagde 93,1 kg.

Det var et stille og roligt møde - vi snakkede lidt løst og fast og aftalte næste møde til om 8 uger. Der har jeg et ønske om at være på 90,et-eller-andet eller lavere. Jeg håber jeg når det...

tirsdag den 13. marts 2012

Langsomt, men sikkert...

Min hidtil laveste vægt til morgen: 91,7 kg. Jeg taber mig stadig - langsomt, men sikkert. Min BMI er nu 31,73. Den falder hurtigt nu, jo lavere min vægt bliver, og det er en kæmpe motivationsfaktor. Det samme med vægten - nu skal jeg bare have den til at vise 91 om aftenen også.

Jeg har ikke taget en eneste pille i over en uge nu. Og jeg er så stolt af endelig at kunne bevise overfor mig selv, at jeg godt kan selv. Det var måske også lidt dumt at stoppe med dem lige inden juledagene. Set i bakspejlet kunne det selvfølgelig ikke give mig andet end nederlag, og det var virkelig en sej januar måned på den konto. Men nu fungerer det!

Jeg har stadig en hel pakke af pillerne liggende - de bliver gemt til en periode, hvor jeg har det skidt igen, og den dag kommer! Men næste periode klarer jeg selvfølgelig også!

søndag den 11. marts 2012

Ugestatus

De sidste to morgener har jeg vejet 91,9 kg, men for at holde sådan er vægt, kræver det at man ikke får rullekebab og pizza til aftensmad. Vi gik igang med at sætte viktualierummet i stand igår, så overskuddet til at lave mad selv var forsvundet, da vi nåede til aften. Jeg havde endda været ude at købe et par gode stykker kød.

Derfor var morgenens vægt 92,2 kg. Det klager jeg bestemt ikke over, for det kunne have været meget værre. Det er kun 300 g mindre end sidste uge, men det er stadig mindre, og så længe det går den vej, er jeg tilfreds.

Idag skal vi til fødselsdagsbrunch hos Moster Anne. Jeg er spændt på hvad der bliver serveret.

fredag den 9. marts 2012

Wow!!!

Jeg havde et lille bitte håb, men turde ikke håbe for meget i frygt for at blive skuffet. Min forventning var derfor ikke særlig stor til morgen, og derfor var det en fantastisk overraskelse. Vægten sagde 91,9 kg. Hvor vildt!!!

Jeg er simpelt hen så stolt af mig selv. Til trods for alle mine trælse nedture, hvor jeg virkelig (og jeg mener VIRKELIG) er i kulkælderen, så lykkedes det mig stadigvæk at holde fokus trods mit sortsyn. Det går godt nok ikke så hurtigt længere, men det passer mig egentligt også fint (det har jeg vist skrevet mange gange nu). Selvfølgelig vil jeg harme tabe mig mere endnu, men det behøver ikke at være 1 kg eller mere om ugen.

Nu er mit næste fokus at komme til at se tallet 91 igen - forhåbentligt allerede i morgen. Men det har jeg nu ingen forventninger om. Uanset hvad der sker, så var det et utroligt dejligt tal at se - som jeg glæder mig til at få som fast lejer i min krop, indtil jeg smider det ud igen. Og derefter skulle jeg meget gerne få besøg af 90. Prøv engang at tænke - måske jeg vejer i 80'erne om en måned. Det er en ufattelig og utrolig tanke at tænke - faktisk så uopnåelig at jeg ikke selv tror på det...

torsdag den 8. marts 2012

Denne uge har været underlig...

Det er mens-uge, og jeg synes ellers altid at jeg har vægtøgning under mens. Men ikke denne gang. Vægten har ligget stille de sidste par dage, hvor jeg hver morgen har vejet 92,2 kg. Og til morgen er den 92 kg lige ud.

Hvor er det underligt at komme så langt ned i vægt. For andre virker vægten måske ikke lav, men det er den for mig. Om et øjeblik er jeg måske på 91,x kg. Når jeg tænker den tanke, bliver jeg fyldt med stolthed. En virkelig boblende fornemmelse at jeg har gjort noget fantastisk. Jeg er så stolt af at jeg har gjort det på egen hånd. Jeg har fået hjælp af nogle piller, som jeg stadig tager i ny og næ, men jeg kan rent faktisk godt selv. Nej, det går ikke længere så stærkt, men det er okay. Jeg taber dog alligevel i gennemsnit 800 gram om ugen. Det er ret godt gået, synes jeg.

Det er vejedag i Taberklubben i dag, og denne uges vægttab er 1,1 kg. Jeg er SÅ god!

mandag den 5. marts 2012

92,2 kg igen

1 1/2 uge tog det mig at komme ned på 92,2 kg igen. Nu er jeg spændt på vægtudviklingen de næste par dage, for det er tid til den kvindelige cyklus igen igen. De sidste par gange har jeg dig formået at bevare vægten på nogenlunde det samme. Det er bare træls med alt den væske i kroppen - jeg kan allerede nu mærke, hvordan der er øget væske i mine fødder...

Jeg købte nyt tøj på nettet igen igår. Det hele blev købt i str 42. Det var lidt underligt. Jeg skal også have sat en hulens masse af mit gamle tøj til salg. Jeg vil ikke have nogen undskyldning for at gå op i størrelse, så derfor skal det bare ud af mit hus!

fredag den 2. marts 2012

Tøjprøvning fra morgenstunden

Findes der noget bedre om morgenen end at prøve noget tøj, som man tidligere ikke kunne passe og nu bare springer ned i? Ja, det gør der måske nok (f.eks. børn der hører efter...), men jeg synes nu stadig at det er en god start på dagen.

Jeg fik en kjole af en veninde i december måned, og der kunne jeg bestemt ikke passe den. Det var i hvert fald med meget møje og besvær at den blev lukket dengang. Underkjolen sad forkert, fordi jeg var for bred over hofterne osv. Til morgen prøvede jeg den igen - nu sidder den perfekt. Hvor er det fedt! Og hvorfor skal jeg ikke snart til en fest, så jeg kan have den på (det er en silke-kjole)

Jeg havde også en skjorte i str L. Den har jeg ikke kunnet passe tidligere. Det kunne jeg til morgen. Skjorten er ikke ret køn, men alligevel overvejede jeg seriøst at tage den på på arbejde, bare fordi jeg kunne. Jeg endte dog med at tage min røde Jensen bluse på istedet.

Det kan da næsten kun blive en god dag idag!

torsdag den 1. marts 2012

Mål for marts

Så er der endnu engang gået en måned, og det er endnu engang tid til at hive målebåndet frem.

Hermed de nyeste tal sat op imod de tidligere tal:
Lår: 118 / 112,5 / 108,5 / 107 / 107
Hofte: 126 / 125,5 / 119,5 / 118 / 117
"Bildæk": 125 / 116,5 / 113,5 / 112 / 109
U. bryst: 98 / 94,5 / 93 / 93 / 89
O. bryst: 110 / 102,5 / 102,5 / 102,5 / 99
H. overarm: 43 / 43 / 39,5 / 39,5 / 39
V. overarm: 42 / 41,5 / 39 / 39 / 38

Jeg er meget overrasket over disse mål, for der er kun præcis 1 kg mellem denne måling og sidste måling. I forhold til sidste gang er der forsvundet 13 cm den sidste måned - og samlet er der forsvundet 64 cm fra min krop. Det er godt nok meget. Hvor er især vildt at tænke på, hvor stort mit bildæk har været og hvor meget, der er forsvundet. 

Noget, jeg så godt kan være lidt øv over, er mine bryster. De er gået fra at være 110 cm i starten af november til kun at være 99 cm i dag. Ikke ligefrem der, hvor jeg syntes, at jeg skulle tabe mig. Men sådan er det jo, og det ved jeg jo godt.

Alt i alt en okay måned på målingsfronten taget i betragtning af, at det ikke har været en ret godt måned rent vægtmæssigt...