Maj har vist sig fra den gode side

Det er tirsdag. Der var vejedag igår. Vægten i sidste uge sagde 105,3 kg. Vægten igår sagde 103,9 kg. I dag - tirsdag morgen - siger vægten 103, kg. Whaaaat?!?

Det hele er total optur i øjeblikket. Hvor der ikke rigtigt skete noget med vægten i april måned, skal jeg da love for, at der er sket noget i maj. I april kæmpede jeg konstant med tallet 107/108. I maj kæmper jeg for at se tallene længe nok, for de fræser forbi mig. 104 nåede jeg knap nok at opdage, før jeg var forbi.

Nu har jeg nok jinxet det, så vægten i morgen er højere end i dag. Men so be it. Jeg skal bare nå ud af 0,1 tons klubben inden sommerferien = om 6 uger. Det SKAL jeg nå!

Derudover går jeg og overvejer, om jeg skal have lidt psykologisk assistance til hjælp denne gang. Dette vægttab skal være varigt denne gang. Jeg skal IKKE tage det hele på igen. Men det kræver også, at jeg får nogle brikker på plads i mit hoved. Og det kræver nok også, at jeg får mit familieforhold til mine forældre og søskende på plads. Så det går jeg og overvejer lige nu. Jeg betaler jo Jacob Bork 1000 kr om måneden, så jeg tænker ikke lige, at det er nu. Men måske når jeg er færdig hos Jacob, kan jeg overveje det. Nu må vi se. 

Uanset er maj måned indtil videre en optursmåned. 

April har været udfordrende

Det er 20 dages tid siden, at jeg skrev sidst. Siden da har det været påske, og den lockdown, vi var under, er blevet hævet for skolerne. Beskeden kom mandag i påskeugen, og skolen skulle starte op efter påske. Hold fast, vi fik travlt! Hele påsken druknede i genåbning, og også her i ugerne efter. Det har været og er stadig helt skørt. Men jeg holder fast i at holde fri i weekenden. Jeg VIL simpelt hen ikke arbejde hele tiden. 

Det massive arbejdspres har også (naturligvis) sat sig på min vægt. Jeg har egentlig været rigtig god til at spise rigtigt, men vægten har ikke rykket sig en tøddel. Det har frustreret mig. Det er lørdag i dag - og sidste søndag gik jeg igang med at få mere struktur på hverdagen igen, og det har givet pote. Vægten har de sidste par uger ligget og dalret mellem 107,8-108,5. Men til morgen, hvor jeg tilfældigt hoppede på vægten, stod den pludselig på 106,6 kg! Wauv! Næste delmål nået! Nu skal den bare blive der, så jeg kan melde det fantastiske tal ind til Jacob på mandag. Så ingen svinkeærinder i weekenden. Kalorieindtaget skal overholdes. Der skal gåes ture med Forza. Og jeg skal have trænet med TRX'en.

Bum! Nu er det skrevet. Så må vi se, om jeg når i mål og overholder ovenstående. 

Det går godt!

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle bruge denne blog fast, så jeg kunne holde gejsten ved lige, men det har vist sig ikke at være nødvendigt. Det går skide godt!

Jeg har rundet 10 kg! Da jeg gjorde det, spurgte jeg Jacob Bork om, hvornår der skulle tages billeder. Det skulle jeg så have gjort hver 4. uge - det havde jeg ikke lige fanget. Så sidste søndag fik jeg D til at tage billeder.

Jeg er mest imponeret over rygbilledet. Det er så tydeligt, hvilken forskel der er sket.

Så det går godt. Vægten i mandags sagde 108,2 kg. Lige nu er mit mål, at vægten på mandag siger 107,x. Det håber jeg at nå, og den har også sagt det hele ugen. Men jeg har min mens lige nu, så det ender nok med, at den fucker det hele op.

Siden sidst har verden ændret sig betydeligt. Vi er gået i krig mod en Corona-virus. Det betyder, at alt er lukket ned. Virksomheder er lukkede, børnehaver og skoler er lukkede, folk holder sig indendøre. Ikke kun i DK, men hele verden. I DK har vi umiddelbart sygdommen under kontrol, men der er langt fra tilfældet i andre lande, hvor sundhedsvæsnet nogle steder er knækket totalt. 

Siden 13. marts har jeg arbejdet hjemmefra. Kun været på arbejde i yderste nødstilfælde for at hente noget. Ungerne har fået fjernundervisning. D har været på arbejde hver anden dag. 

Håbet er, at DK langsomt åbner op efter påske. Jeg er dog efterhånden blevet pessimist. 

Søndagstanker

Morgenvejningen til morgen var fantastisk. 110,9 kg! Det er først i morgen, at jeg skal melde ind til Jacob, så til morgen tæller desværre ikke med. Derfor har jeg aftalt med mig selv, at der IKKE skal være afvigelser i maden i dag. Den skal saftsuseme også stå på 110 kg i morgen!
Det er et lidt underligt forløb. Jeg føler, at der sker en hel masse i mit hoved i forhold til mad og indtag - men samtidig føler jeg ikke, at der som sådan er sket ændring. Og så alligevel - igår var Igna og jeg i Fakta for at købe 2 liter mælk, og da vi kom forbi bland selv slikket, besluttede jeg mig for at blande en lille smule til mig selv. De andre havde fået fredag aften, uden at jeg havde fået. Jeg havde drømt om Haribos ferskner, så det var dem, jeg "gik efter". Jeg snuppede også lidt andet - og så vejede jeg posen. Sølle 68 gram - det har jeg aldrig prøvet før! Og jeg følte mig overhovedet ikke snydt.
Men - da jeg så tastede slikket ind i My Fitness Pal om aftenen, da det blev spist, beløb det sig til 225 kcal. Hmmm - var det overhovedet det værd? Det smagte mega godt - men var det det værd? 225 kcal er mange kalorier og jeg kunne f.eks. have spist 100 gram af protein-isen i fryseren for det halve kalorieindtag,
Jeg ved godt, at der er lang vej igen, men jeg er begyndt at tænke på, hvordan det skal køre, når jeg ikke længere er under Jacobs vinger og alene for mig selv. Måske man ikke skal gå så meget op i vægten? At man i stedet kigger på målebåndet? Bare omkring maven er der nu forsvundet 10 cm. Jeg startede på 129 (!) omkring bildækket. Til morgen var det 119 cm. Det kun på knap 2 måneder.
Jeg nyder den nye måde at leve på. Dog havde jeg torsdag en træthed i kroppen over, at alt nærmest konstant handler om mad. Der går nærmest ikke et sekund, hvor jeg ikke tænker på mad - og alt bliver vejet og tastet. Alt, hvad jeg indtager, kommer i My Fitness Pal. Det er i den grad en øjenåbner at indtaste kalorieindtag, og jeg har også forsøgt det tidligere. Det gode ved Jacob Bork er, at det er nemt at taste hans opskrifter ind, så jeg skal ikke bruge en masse ressourcer på at finde ud af, hvad jeg præcis skal have og hvad der skal tastes.
Nå, slut herfra. Kryds fingre for mig i morgen tidlig.

Hjemvendt fra London

Så har Silke og jeg været i London. Det har været en dejlig tur, hvor vi har fået set og oplevet en masse.

Vægten er jeg ganske fint tilfreds med. Jeg vejede 111,4 kg i mandags - i dag fredag vejer jeg 112,4 kg, og med til det regnestykke hører til, at jeg også har fået min mens. Så jeg er tilfreds. Hvad vægten siger på mandag, er blot et skuldertræk. 

1,5 kg i denne uge!

Jeg ved ikke helt, hvad der er sket, for jeg føler ikke, at jeg har fortjent det. Men faktum er, at jeg har tabt 1,5 kg den sidste uges tid - og egentlig uden at gøre noget for det. Jeg har været ude at spise med pigerne, og min weekend synes jeg heller ikke har kørt optimalt. Men jeg har selvfølgelig forsøgt af vælge de gode alternativer, når jeg skulle synde.

111,4 kg stod den på til morgen. Jeg har ingen forhåbninger om vejningen næste uge, for Silke og jeg står med benet ud af døren på vej mod London. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal klare maden derovre - jeg har ingen plan what-so-ever andet end at jeg ved, at kæden Detox Kitchen skulle være et godt sted at spise. Så næste uge bliver nok en tja-uge.

God periode

Jeg elsker de perioder, hvor det går godt med vægten, selvtilliden boostes og akt er egentlig bare godt. En sådan periode er jeg i disse dage, og det er fedt!

Vægten fortsætter med at falde. Til morgen sagde den 111,7. Jeg fatter det ikke. Men det er godt! 

I aften kommer første reelle prøvelse - jeg skal ud at spise med Karatelogen. Vi skal på asiatisk buffet. Jeg ved ikke, om jeg skal vælge mig noget mongolian, fylde tallerkenen op med kød og grøntsager og så lade det være det. Jeg tror det ender sådan. 

Løftet pegefinger af coach

Jeg meldte jo retur til Jacob igår som jeg plejer. Og endnu engang måtte jeg melde retur til ham, at den der træning ikke liiiige blev gjort. Retur fik jeg en løftet pegefinger.

Tilfældigvis måtte jeg tage hjem fra arbejde med sygt barn i dag. Vi var hjemme ved 11-tiden, og jeg besluttede allerede inden vi kom hjem, at jeg skulle træne. Det endte faktisk med, at Igna deltog, så det var rigtig hyggeligt.

Så det var én træning i denne uge. Det har jeg også fået gjort de øvrige uger, så succeskriteriet i denne uge må være at få trænet to gange. 

Vi fik i øvrigt ny vægt igår, der snakker sammen med vores mobiler. Dét er dælme snart! Og jeg elsker den allerede, for i forhold til den gamle har jeg tabt 1 kg på 1 døgn... 

God vejedag

Fantastisk vejning i dag. I sidste uge sagde vægten 114,6 = vægtøgning på 200 g. I dag sagde den 112,9 = 1,7 kg tabt.

Vi fik kødboller UDEN sovs i Ikea igår. Derfor var jeg noget nervøs for vægten til morgen. Men det havde jeg da ingen grund til at være. 

Der er forsvundet 7 cm fra min mave på en måned. Synes godt nok det er meget. 

Næste uge håber jeg blot på, at 112 stadig viser sig på vægten. Jeg har ingen forhåbninger om de to kommende uger, for jeg skal have mens og til London med Silke. 

Søndagsstatus

Havde en god vægt til morgen. Håber den holder til i morgen, hvor der er vejedag hos Jacob. Der er fortsat røget cm. Hvorfor har jeg ikke gjort dette for mig seiv lang tid før? Det virker, det som Jacob gør, selvom han egentlig ikke rigtig gør noget. Det er jo mig og familien, der gør arbejdet.

Dagens smil i dag var Viktor. Han har aldrig været lige så aktiv som sine søstre og har altid været lidt småkvabset, selvom jeg nu mest af alt tror det er hvalpefedt. 

Sidste måned købte vi nye bukser til ham. De sad lidt til, men de var hans størrelse, og de sad godt. I dag kommer han ned og viser, hvor løse bukserne sidder på ham nu. Familien har kun fået ændret på deres aftensmad - resten er som det plejer, men det er tydeligt, at alle nyder godt af dette forløb.

I skrivende stund sidder vi alle i bilen på vej mod Ikea. Jeg har taget min gamle vinterjakke på, som jeg endnu ikke kan lyne uden at det ser tumpet ud. Men bare glæden ved igen at føle at kunne tillade sig at tage den på, er gave nok i sig selv. Jeg kan passe den næste sæson! 

Billeder af min aftensmad i løbet af januar

Maden, jeg har fået den sidste måned, er vanvittigt lækkert!

En lille opdatering

Det var vejedag igår. Hver mandag skal der meldes vægt og mål ind til Jacob via hans app. Jeg havde taget 200 gram på - til gengæld var der forsvundet 3 cm i forhold til sidste uge. Så jeg skrumper. Til morgen havde jeg så i forhold til igår tabt 800 gram... Ja, ja - jeg har en meget beslutsom vægt.

Jeg ved ikke rigtigt...

Efter jeg genopdagede denne gamle blog igår, satte jeg mig ned og læste den igennem - næsten til ende. Jeg stoppede min læsning, da jeg vejede omkring 90 kg, for jeg kan ikke forholde mig til de tal, jeg skriver. Der er jeg ikke mit hoved nu. Jeg vejer 114 kg nu og er fuldstændig banket tilbage til start. Jeg føler heller ikke, at det går lige så nemt denne gang. Jeg spiser alt det rigtige, men vægten rykker sig ikke - i hvert fald ikke i denne uge. Jeg gruer for vejedag på mandag. 114,4 kg vejede jeg i mandags. I dag vejer jeg 114,5 kg, og jeg har ikke spist forkert. Jeg har ikke lige overblik over min cyklus, men det er nok den, der fucker det hele op...

Jeg er i tvivl, om jeg skal begynde at veje mig morgen og aften igen. Jacob har bedt mig om at lade være og kun veje mig om mandagen. Men... Ja, jeg ved sq ikke. 

Så er jeg her igen...

Ja, det er ikke med min gode vilje, at jeg skriver dette indlæg. Jeg er egentlig kun inde på denne blog, fordi jeg skulle se, hvornår jeg kan forvente mit brystmål at være under 100 cm, fordi jeg bøvler med en strikkeopskrift. Og det gav mig lyst til at lave en opdatering, selvom det er en negativ én af slagsen.
... for vægten - det er noget værre lort. Jeg toppede for en måneds tid siden med knap 120 kg. Ja, så meget for et stort vægttab, for derefter at tage det hele på igen. Men jeg er nået dertil, at jeg ikke gider at dunke mig selv i hovedet over det, for det giver mig intet.
Jeg fyldte 40 år i december. 40! Gamle kone! Min fødselsdag holdt vi i Egypten, der var noget af en oplevelse - både på godt og skidt.
Men i fødselsdagsgave fik jeg en slat penge. Og dem besluttede jeg mig for at bruge på at tilkøbe mig en coach. Coachen hedder Jacob Bork, og jeg har fulgt ham længe på FB uden at tage det sidste skridt at købe et forløb hos ham. Men da jeg vendte hjem fra Egypten, vendte jeg også hjem til kostplan, træningsplan og alt det andet, der nu følger med. Jeg havde egentlig først tænkt, at jeg skulle tilbage på Regenon, men ærligt så tror jeg ikke på, at piller er løsningen. Jeg kan jo konstatere, at vægten ikke er blevet væk - den er kommet "snigende" på igen. Jeg har ladet stå til, fordi jeg ikke fik ændret noget inde i mit hoved, men blot spiste piller. Derfor blev løsningen Jacob.
Helt præcist startede jeg op 6. januar. Der havde jeg brugt en uge på at sætte mig ind i forløbet, kostplanerne og træningen, så mandag 6. januar var der lift-off. Jeg er sat til at skulle spise 1600 kcal om dagen, hvor der samtidig tages højde for min PCO. Hver mandag melder jeg retur til Jacob i hans app, hvor meget jeg vejer, og målinger 4 forskellige steder på kroppen. Den første uge tabte jeg 3,2 kg. I mandags havde jeg tabt 700 gram. Så knap 4 kg på 2 uger, og jeg har ikke manglet noget. Maden er simpelt hen SÅ lækkert, og resten af familien spiser det samme som jeg. Det gør det også noget nemmere, at de er med i det.
Jeg er ærgerlig over, at jeg står her igen, men jeg lever i håbet om, at det lykkes denne gang. Hvor der er vilje, er der vej. Det fede ved forløbet ved Jacob er, at der ikke er noget, der er forbudt. Hvis jeg har lyst til at spise en snickers, så gør jeg det! Men jeg skal bare sørge for at overholde mit kalorieindtag. Meget af min mad vejes, men det gør mig ikke noget. Jeg er efterhånden blevet så god til at se, hvor meget tingene vejer, uden at jeg behøver at veje det. Og jeg har opdaget grøntsager, som jeg ikke anede eksisterede.
Så jeg er oppe på hesten igen - desværre - men det skal nok blive godt. Måske jeg kommer til at bruge denne blog igen, når jeg har brug for enten at råbe RØV eller YES!