Jeg sidder på arbejdet og burde slet ikke skrive herinde. Men jeg kæmper inderligt mod mig selv, og det er ikke produktivt arbejdskraft, der kommer ud af mig i dag. Jeg lavede en aftale med mig selv til morgen, at jeg startede sukkerafvænning i dag. Jeg har sat en seddel på min skærm, hvorpå der står 'AFVÆNNING'! Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville blive så hårdt, som det er lige nu.
Enhver fiber i min krop skriger efter sukker. Alt i mig hungrer efter et eller andet, der er sukker i. Jeg tog til formiddag det sidste bolche, jeg havde liggende, og det var fantastisk. Men det var jo en stakket frist, og det var hurtigt slut. Men jeg holder fast! Jeg VIL!
Derfor er dette indlæg et mentalt indspark til mig selv. Hank op i dig selv - kom ind i kampen! Fjern dit fokus fra sukker og overfør det til dit arbejde! Nu!
... håber virkelig, at peptalken virker...
mandag den 15. april 2013
søndag den 14. april 2013
Det hele er gået på standby...
Jeg har slet ikke motivationen til at fokusere på vægttab længere. Jeg har været så fokuseret i 1½ år, at gejsten efterhånden er forsvundet. Jeg har det rigtig fint på den vægt, jeg vejer nu. Til morgen var vægten 81,3 kg, og selvom jeg da gerne vil ned på 79 kg, så generer det mig ikke. Det skal jeg nok komme. Og hvis jeg ikke gør, er det også okay.
Men jeg har gjort noget andet. Jeg har i rigtig mange år haft en drøm om at løbe med i Horsensløbet, men hver eneste gang det begyndte at komme tæt på, var jeg fuld af dårlige undskyldninger. Sidste år var undskyldningen, at jeg lige var begyndt at løbe, så derfor kunne jeg ikke løbe med. Men i år meldte jeg mig til løbet den 5. juni lige så snart jeg så, at der var tilmelding. Og jeg har samtidig meldt mig til deres løbekursus, hvor jeg har fulgt deres løbeprogram til punkt og prikke indtil videre. Det har faktisk vist sig, at det er blevet en hel fornøjelse for mig at løbe. Og jeg har også bevist overfor mig selv, at jeg godt KAN.
Det skal dog tilføjes, at de første træningspas har været 'nemme'. 5 minutters gang, 2 minutters løb, 4 minutters gang og 2 minutters løb var hvad jeg løb sidst. Og næste gang skal jeg gå 4 minutter, løbe 3 minutter, 4 minutters gang og 3 minutters løb. Jeg frygter det allerede lidt, men må forsøge efter bedste evne. Der er jo ingen, der siger, at jeg skal løbe i højt tempo. Jeg skal bare gennemføre.
Så det er mit fokus lige nu. Jeg sjusker med mit indtag, og jeg får alt for meget sukker ind. Det er for dårligt af mig, og jeg ved det godt. Men samtidig kan jeg ikke finde ud af at bryde den dårlige vane. Jeg føler lidt, at jeg er tilbage i det gamle gænge, og selvom jeg ikke bryder mig om det, så kan jeg ikke komme ud af det igen. I hvert fald ikke lige nu. Jeg trøster mig med, at jeg trods alt holder fast i mit løb - og gør det så fokuseret, som jeg gør.
Der sker dog stadig noget i min krop. Min store akilleshæl indenfor tøj er bukser. Men jeg har netop i dag hevet et par bukser ud af skabet, som er i str. 33, som jeg kan passe. Jeg ved godt, at det ikke er småt - men for ½ år siden kunne jeg ikke engang lukke bukserne, så noget er der sket. Bare ikke så meget på vægtfronten.
Men jeg har gjort noget andet. Jeg har i rigtig mange år haft en drøm om at løbe med i Horsensløbet, men hver eneste gang det begyndte at komme tæt på, var jeg fuld af dårlige undskyldninger. Sidste år var undskyldningen, at jeg lige var begyndt at løbe, så derfor kunne jeg ikke løbe med. Men i år meldte jeg mig til løbet den 5. juni lige så snart jeg så, at der var tilmelding. Og jeg har samtidig meldt mig til deres løbekursus, hvor jeg har fulgt deres løbeprogram til punkt og prikke indtil videre. Det har faktisk vist sig, at det er blevet en hel fornøjelse for mig at løbe. Og jeg har også bevist overfor mig selv, at jeg godt KAN.
Det skal dog tilføjes, at de første træningspas har været 'nemme'. 5 minutters gang, 2 minutters løb, 4 minutters gang og 2 minutters løb var hvad jeg løb sidst. Og næste gang skal jeg gå 4 minutter, løbe 3 minutter, 4 minutters gang og 3 minutters løb. Jeg frygter det allerede lidt, men må forsøge efter bedste evne. Der er jo ingen, der siger, at jeg skal løbe i højt tempo. Jeg skal bare gennemføre.
Så det er mit fokus lige nu. Jeg sjusker med mit indtag, og jeg får alt for meget sukker ind. Det er for dårligt af mig, og jeg ved det godt. Men samtidig kan jeg ikke finde ud af at bryde den dårlige vane. Jeg føler lidt, at jeg er tilbage i det gamle gænge, og selvom jeg ikke bryder mig om det, så kan jeg ikke komme ud af det igen. I hvert fald ikke lige nu. Jeg trøster mig med, at jeg trods alt holder fast i mit løb - og gør det så fokuseret, som jeg gør.
Der sker dog stadig noget i min krop. Min store akilleshæl indenfor tøj er bukser. Men jeg har netop i dag hevet et par bukser ud af skabet, som er i str. 33, som jeg kan passe. Jeg ved godt, at det ikke er småt - men for ½ år siden kunne jeg ikke engang lukke bukserne, så noget er der sket. Bare ikke så meget på vægtfronten.
Abonner på:
Opslag (Atom)