Tankemylder

Jeg synes jeg har så mange tanker i mit hoved, der gerne vil ud. Og alligevel ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive.

Vægten til morgen var stadig uvirkelig. Trods det at aftensmaden bestod af to franske hotdogs i IKEA, så formåede jeg at få status quo til morgen = 93,8 kg.

Jeg bliver forvirret over det tal. Jeg synes ikke, det tilhører mig. Jeg synes det er alt for lavt. Jeg kan ikke forholde mig til det. Det er ikke mit. Jeg synes pludselig jeg er faretruende tæt på 90 kg - og derefter tal i 80'erne. Og det kan jeg så SLET ikke forholde mig til.

Andre skriver til mig, at jeg har fortjent det og arbejdet så hårdt for at komme hertil. Nogle kommer med kommentarer om jeg ikke er meget mere glad nu hvor jeg har tabt mig så meget. For det første synes jeg ikke, at jeg kan fortjene et vægttab - det er jo ligesom bare kommet lidt af sig selv. Jeg føler heller ikke rigtigt at det har været hårdt arbejde. Jeg var vist bare nået til et stadie i mit liv, hvor jeg var klar. Og er man klar, er det heller ikke noget arbejde eller en kamp. Det er jo meget bevidste valg, jeg har taget mig, og det er noget, som jeg rent faktisk kan leve med resten af mit liv. Sådan har det ikke været tidligere, når jeg har været på kur (denne gang er det på ingen måde en kur..)

Det sidste - om jeg er blevet gladere. Næ, det synes jeg ikke. Jeg er den samme person som før. Der er dog noget, der har ændret sig, og det er min selvtillid til min krop og mit udseende. Det er eksploderet, og det er dejligt. Og så har jeg fundet ud af, at inde bag dellerne gemte sig både en kjolepige og en pyntedukke. Jeg elsker pludselig at stadse mig ud - det gjorde jeg ikke før.

Igår spurgte én af netpigerne mig om, hvad D havde sagt til alt det her. Det har vi overhovedet ikke talt om, så jeg blev nødt til at spørge ham. Men som han sagde, så var det ikke vægten, der gjorde forskellen for ham. I så fald var han smuttet, da jeg vejede 122 kg. Men han syntes at det var dejligt at både se og mærke mig skrumpe, at have en kone der pludselig gjorde noget ud af sig selv var fantastisk. Og så syntes han, at jeg havde fået gode lår. Det var dejlige ting at få at vide.

Nå, væk fra al tankemylderet - jeg er begyndt at fryse helt vildt. Det er ligemeget hvor meget tøj jeg tager på, så fryser jeg. Jeg ved ikke om det er normalt, men jeg må indrømme at jeg glæder mig til at få min indre glød tilbage igen. Det er træls at gå og fryse hele tiden...

Roger, over and out herfra!

Wauv!! I must be dreaming!

Jeg troede det var løgn! Men vægten sagde 93,8 kg til morgen. Hvad sker der? Hvad er det jeg har gjort, det gør så stor en forskel? Eneste svar er, at jeg tog en pille morgen, middag og aften. Det må jeg hellere fortsætte med!

Samlet vægttab: 20,2 kg!!!

Tredje indlæg i dag...

Ja, der er en del at opdatere med idag. Jeg har til middag booket tid hos sygeplejersken i vores nye lægehus. Som altid kværner det rundt i mit hoved om de nu også vil hjælpe mig - usikkerheden inden sådanne møder fylder mig altid, selvom jeg altid kommer ud fra sådanne møder i opløftet tilstand. Og det gør jeg nok også denne gang.

Jeg håber at jeg finder samme støtte som jeg gjorde ved min gamle læge. Mit ønske er at fortsætte kontrolvejningerne. Og så håber jeg på samme forståelse for brugen af pillerne. De giver mig simpelt en exceptionel støtte!

Så er der 20 kg billeder!

Typisk - man tager 'foto-outfittet' på, stiller fotostativ op, hiver kameraet frem og finder ud af, at det mangler batteri. Efter lidt utålmodig ventetid blev de dog endelig taget. Hvor er det sjovt at se udviklingen på denne måde, for jeg ser det jo ikke i dagligdagen.

Hermed billeder af et knap 20 kg vægttab:

Jeg har også endnu engang forsøgt at lave en streg for at få tydeliggjort vægttabet - umiddelbart ser det ud til, at stregen er samme sted denne gang som sidste gang, men der er sket noget under 'bildækket'.

Og så til sidst et sammenligningsbillede fra -5 kg til -20 kg, hvor jeg har mine arme lidt ligesom, da jeg tog det første billede - dette for at se, hvordan dellerne på maven er svundet ind. 

Der er stadig lang vej igen - men den er knap så lang, som den HAR været. Jeg er stolt af det, jeg har opnået indtil nu!

Underlig reaktion

Jeg havde en rigtig off-dag igår - faktisk så meget off, at jeg overvejede, om jeg lige skulle tage en pause på et par uger og så bare lade vægten være status quo. Jeg fyldte mig med chokolade og lakrids igår aftes, og jeg nød det!

Til morgen sagde vægten så 94,5 kg. Min laveste vægt til dato. Måske min krop havde brug for at slappe af og blive bombarderet med alt det "forbudte"?

Jeg har idag 5 måneders dag. Idag for 5 måneder siden startede jeg meget usikker med at tage første pille. Jeg troede overhovedet ikke på, at det skulle lykkes. Jeg forventede endnu engang nederlag. Jeg brugte str 46/48/50/52 (afhængig af tøjet). Idag bruger jeg str 42/44. Jeg kan købe tøj i normale butikker (tror jeg nok - modet svigter stadig).

Jeg har faktisk lidt lyst til at fejre min 5 måneders dag med at tage billeder. Ja, det tror jeg, at jeg gør, selvom det egentligt er om 500 gram, at det er relevant.

Om et par dage er det "måledag". Jeg glæder mig til at se, hvad der er sket på cm-fronten.

I øvrigt - jeg trækker lige mine tanker om at holde pause tilbage. Det var vist bare en undskyldning for mig selv igår for at give tilladelse til at falde i med et brag.

Den lille konkurrence

Jeg har tidligere skrevet, at jeg vejede mindre end D. Det passer dog ikke helt, for han render også og taber sig. Vi har en lille, usagt konkurrence kørende mellem os om hvem der vejer mindst - og således også i morges. Hans vægt 94,9 kg, min 95,0 kg. Pis!!!! Ellers går det stille og roligt. Jeg er endelig kommet tilbage i den gamle gænge, og det er super-rart. Ingen trang til at kaste hygge i kæften konstant - jeg kører igen på de aktive valg.

Sygeplejerske-besøg overstået

Det var sidste gang jeg skulle til sygeplejersken i det lægehus - efter flere års overvejelser har vi besluttet at skifte læge. Jeg var nu ikke glad for det fordi jeg er midt i dette forløb, men der er jo også en sygeplejerske i det andet lægehus. Jeg fik ikke sagt til hende, hvor meget det har betydet for mig at gå hos hende, men jeg tror hun ved det. Nu håber jeg bare, at sygeplejersken det nye sted er lige så god.

Vægten sagde idag 97,1 kg hos hende. Jeg kunne ikke lade være med at grine indvendig, da jeg så tallet, for jeg føler virkelig, at dette tal forfølger mig. Sidste vejning vejede jeg 98,3 (mener jeg), så det er ikke meget, der er forsvundet. Men lidt har også ret, og så længe den er gået nedad.

Jeg fik overtalt hende til at give mig recept på pillerne igen. Det er jeg glad for. Så skal jeg heller ikke starte med at bede om dem hos min nye læge.

Næste besøg og vejning bliver nok snart, for jeg har besluttet mig for at få en tid hurtigst muligt i mit nye lægehus, så jeg kan få involveret dem i mit projekt hurtigst muligt. Og jeg har brug for støtten og kontrolvejningerne.

I stå igen...

Så er vægttabet gået i stå igen. Min cyklus er igen skyld i det (ægløsning), og jeg kan igen mærke vandet skvulpe rundt i mine fødder. Vægten er dog stadig pæn - 95,3 til morgen, og det er helt fint.

Mit humør er vendt tilbage. Min sukkertrang er igen forsvundet, og når jeg spiser noget sødt, er det MIG der tager et aktivt valg, og ikke en refleks-handling fra min hjerne "bare fordi" den skal have sukker. Det er rart.

Mine bukser i str 46 er så småt begyndt at slaske - jeg har ikke været i str 46 bukserne i en uges tid, men jeg har lidt på fornemmelsen, at 46'ernes dage er talte... Jeg er også sådan virkelig for alvor at hive gammelt tøj frem fra skabet. Hvor er det fedt at kunne bruge det igen!

Jeg skal til vejning hos sygeplejersken idag (hvis jeg ikke har et sygt barn...). Det er jeg spændt på. Jeg har jo intentioner om at bede om ny recept på pillerne, som jeg er begyndt at små-tage igen. Nu må vi se. Jeg håber virkelig ikke at jeg har sygt barn, for jeg vil rigtig gerne afsted...

Hvor er det dejligt at jeg er oppe af negativitetssumpen igen. Det fyldte godt nok alt for meget, og drænede mig for energi...

Ugevægt

Dagens vægt (og dermed den officielle ugevægt) er 94,7 kg = 1,6 kg tabt på en uge. Jeg er mere end tilfreds!

Næste projekt - at "eje" 94 både morgen og aften OG naturligvis at runde 20 kg vægttab.

600 gram tilbage

"Det går vist godt..." var D's kommentar til morgen, da han så mig efter min vejning. Og ja - det gør det! Vægten sagde 94,6 kg, og jeg føler mig tilbage på sporet. Mit humør er også tilbage - jeg havde allerførste aften igår, hvor jeg ikke konstant sad og hungrede efter noget sødt. Det er dejligt at slippe for den trang.

En vægt på 94,6 kg betyder, at der kun er 600 gram tilbage, til jeg runder 20 kg vægttab. Det betyder også, at jeg nok ender med at tage nye billeder imorgen (søndag), fordi det er noget nemmere at tage disse billeder om søndagen, hvor der er ro til det. Måske jeg skulle gøre det i dag? Jeg overvejer lige lidt mere...

Det er lidt sjovt, at det rent faktisk lykkes mig at tabe mig, for jeg giver stadig mig selv lov til at få noget af det 'forbudte'. Igår var det en lille bitte skål osterejer. Mmmm, de smagte godt. Men det var i meget begrænset mængde (nok max 30 g), og så gælder det jo om at nyde det, når der ikke er mere. Jeg har også fået chokolade, der stod i køleskabet - men igen i begrænsede mængder. Det at indse, at det faktisk godt KAN lade sig gøre uden at være i total forbud, er rart.

Imorgen er det officiel vejedag igen - jeg er spændt på, hvad den siger der. Sidste uge sagde den jo 96,3 kg. Det kunne være fedt, hvis den stod på 94,3 kg og få et samlet vægttab på 2 kg på en uge.

På vej tilbage...

Jeg tror jeg er på vej tilbage. Humøret er i hvert fald noget højere idag, og det er dejligt ikke at være fyldt med negativitet fra morgenstunden. Jeg har dog mærket et mønster i mit humør de sidste par dage, og det har været allerværst om eftermiddagen og om aftenen, hvor mit overskud ellers helst skulle være størst. 3 små børn tærer på kræfterne, og så er det svært at overkomme, når overskuddet er i bund. Jeg håber det er opadgående igen.

Vægten til morgen sagde igen 95,1 kg. Jeg tror godt at jeg kan regne med, at tallet 95 er en keeper denne gang. Dejligt. Men jeg er jo ikke tilfreds, for næste mål har allerede stillet sig i kø - jeg vil "eje" 94. Det tal skal blive mit!!! Og helst i morgen - selvom det nok ikke er helt realistisk.

Idag er det fredag - og så byder den på weekend. Det er tiltrængt. Jeg synes ugen har været hård, fordi jeg har været så hård ved mig selv. I næste uge skal jeg til vejning hos sygeplejersken igen. Spændende hvad den siger - igår var jeg tilfældigvis inde hos hende med en "syg" Viktor (han havde en bullen tommeltot), og der så jeg lige mit snit til at stille mig op på vægten. Den sagde 95,9 kg hos hende - men jeg havde så heller ikke fået frokost på det tidspunkt, så jeg har ikke store forventninger til at den viser det samme på onsdag. Men bare deromkring.

Delmål nået

Jeg har jo haft et meget underligt delmål - nemlig at tabe 18,9 kg, fordi det vejer vanddunkene på arbejdet, og dermed kan jeg meget håndgribeligt mærke, hvor meget jeg har tabt mig. Det mål er jeg nået idag. Vægten sagde 95,1 kg (dog først 95,0 men...) = jeg har tabt 18,9 kg.

Jeg er stadig trist og sur. Igår gik det helt galt, og jeg blev sur på en af pigerne på nettet, selvom det slet ikke var min intention. Og hun havde bestemt heller ikke fortjent det (jeg skal også have sagt undskyld til hende...). Til morgen er det ikke meget bedre, men pludselig slår tanken mig, om det er fordi jeg er på sukkerafvænning igen, og at det er derfor jeg reagerer sådan? Fordi jeg reelt har abstinenser?

Anyways - det virker, det jeg har gjort. Jeg har godt nok glemt at tage en pille til morgen, men det kan jeg mærke heller ikke er nødvendigt. Jeg er allerede proppet, og jeg har ikke engang spist en hel skive rugbrød...

Nu håber jeg bare at det sidste kg op til de magiske 20 ryger hurtigt. Please!

Kom nu op af det hul!

Jeg er stadig ynkelig idag. Og det til trods for at vægten sagde 95,7 kg og jeg har mine str 42 bukser på. Jeg tror det eneste, der kan hive mig op af hullet, er at runde 20 kg vægttab. Jeg gider simpelt hen ikke vente længere.

Det er irriterende, at det mål fylder så meget i mit hoved, for det ødelægger mit positive syn på mit vægttab, men det gør det desværre.

Jeg fik i øvrigt en kommentar igår om, at jeg ikke længere har tykke lår. Jeg var ude flere gange og se mig selv i spejlet efter den kommentar, og jeg kan ikke se det. Jeg ser stadig Tykke-Tine stå der med hængevom, dobbelthage osv. Jeg håber snart, at jeg runder de 20 kg, for jeg tror det vil være godt for mig at få taget billeder igen. Men jeg gør det ikke før de 20 kg er rundet. Det er måske også derfor, at jeg er så sur på mig selv, fordi jeg så gerne snart vil have taget billeder.

Men for tredje gang er jeg nede på 95 kg. Jeg har efterhånden mistet troen fuldstændig på, at det vil lykkes mig at holde den dernede, så imorgen siger den nok 96 igen...

Senere samme dag - stadig øv, MEN...!

Jeg er stadig øv - og jeg er stadig træt af, at jeg er begyndt på pillerne. Jeg er igen faldet i idag, hvor jeg er kommet til at spise 5-10 karameller på arbejdet. Pisse-irriterende!!!

Men - jeg har også en positiv oplevelse i dag. Jeg har købt et par bukser på nettet - én af pigerne på nettet solgte et par ubrugte cowboybukser i str. 42, og da jeg alligevel skulle købe noget andet af hende, tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne tage disse bukser med i handlen. Og du kan jo nok allerede nu gætte, hvad det er, jeg vil skrive: Jeg kan passe lortet!!!! Ja okay - de sidder lidt stramt, men sådan er det jo, når det er helt nye bukser. Men facts er, at jeg kan hive dem op over røven og lukke dem.

Desværre giver denne oplevelse mig ikke nogen optur i dag. Øv-følelsen er gennemtrængende i hele kroppen, og jeg vil bare gerne have den væk igen. Den er ødelæggende for mig, og den irriterer mig. Hvorfor tørrer jeg den ikke bare væk og hiver mig selv op igen? Jeg føler mig faldet i et hul, som jeg ikke kan hive mig selv op af. Det eneste, der kan løse det, er vægttab. Jeg VIL altså ned på 95 kg igen - og næste gang jeg ser det, vil jeg altså blive der!!!! For filan da også!!!

Jeg skal til vejning hos sygeplejersken i næste uge, og der har jeg intentioner om at bede om en ny recept på pillerne. Som min chef sagde til mig i dag: Nu har han (red. lægen) givet mig recept på pillerne for at hjælpe mig - så bliver de også nødt til at hjælpe mig, indtil jeg føler mig klar til at klare mig selv. Og det er jeg slet ikke på nuværende tidspunkt... Jeg har brug for pillerne som en støtte.

Nå, næste delmål venter stadig. At komme ned på 95 kg - først om morgenen, og derefter både morgen og aften. Giv mig nu for helvede styrken til at komme derned!

Det fungerer ikke...

Min udfordring med ikke at veje mig holdt lige præcis til søndag aften. Længere gik det ikke, og vægten blev fundet frem igen. Samtidig går det af helvedes til med at sige nej - og til morgen tog jeg en pille igen. Jeg føler ikke det virker på den anden måde - på en måned har jeg tabt 2 kg, og det er ene og alene fordi jeg ikke siger nej. Det var netop den effekt jeg fik af pillerne - at de mindede mig om, at jeg konstant følte mig mæt, og dermed nemmere kunne sige nej. Jeg skal til vejning i næste uge, og der må jeg tale nærmere med sygeplejersken om det. Jeg kan ikke umiddelbart dette uden pillerne, og det giver mig følelsen af fiasko. Godt at jeg har piller liggende til et par uger...

Morgenvægten de sidste to dage: 96 kg. 18 kg tabt, og jeg vil så gerne runde 20 kg. Jeg forstår ikke hvorfor den gulerod ikke får mig til at stoppe...

Det gik ikke....

Dagens vægt var 96,3 kg. Jeg kunne desværre ikke holde fast i 95, og facts er også, at jeg har taget på i forhold til sidste uge. 300 gram. Øv!

Min udfordring starter i dag. Ingen vejning før på torsdag. Jeg har pakket vægten væk og sat et skilt på spejlet på badeværelset: "KUN vejning torsdag og søndag!" Jeg håber det hjælper, men jeg ved også at næste uge bliver ekstrem hård.

Nu vil jeg prøve at gå tilbage til min fuldstændige nul-tolerance. Jeg skal IKKE have noget udover mine 5 Super Piratos. Alt udover det er bandlyst. Det irriterer mig, at det går så langsomt. Jeg vil SÅ gerne runde 20 kg vægttab, men det er som om at det ikke vil lykkes for mig. Så jeg må jo gå tilbage til det, der virkede, og det var at sige "NEJ!" Jeg har gjort det før - kom nu igen, for helvede!

Vi var på Amager fredag til lørdag, og der var vi lørdag til outlet hos IC Factory (dem der har Part Two, Jackpot, Matinique osv). Det var godt nok meget små størrelser det meste af det, men jeg havde en masse med ind i prøverummet. Jeg blev bare alt for kritisk overfor mig selv, da jeg stod derinde, og ud af omkring 10 stykker tøj, tog jeg kun 1 stk med til kassen. Da jeg kom ud fra prøverummet, fandt jeg dog en stram kjole til at have indenunder den top, som jeg fik i fødselsdagsgave. Den blev købt uden at prøve, og den passer. Dejligt.

Nu skal jeg bare op på hesten igen. Jeg VIL tabe mig mere endnu, og jeg gider ikke alt det der med at sværme omkring det samme tal i flere uger... Jeg har skrevet det før, hvor det ikke er lykkes - og nu skriver jeg det så igen med håbet om at det lykkes denne gang. Jeg er så irriteret over, at jeg er blevet så svag, og samtidig frygter jeg, at det er fordi jeg ikke længere får pillerne... Måske jeg skulle prøve at tage dem i næste uge? Jeg har jo en lille rest liggende...

Igen og igen...

Så vises der igen 95 på vægten (95,9). Jeg så det sidst i mandags, og jeg håber så inderligt, at jeg holder fast i det tal denne gang. Men selvfølgelig er der lagt planer, der kan forpurre det hele. D og jeg skal over og besøge vores yndlingssjællændere i 24 timer. Heldigvis er Jens og Stine rigtig meget fornuftige mennesker med mad og hygge, så jeg håber det går. Jeg har foreslået running sushi til aftensmad, og det er blevet accepteret af alle. Så det er ikke aftensmaden, jeg bliver tyk af...

Vi skal nok også forbi et outlet, hvor Stine kan få rigtig gode rabatter. Det er første gang jeg sådan rigtigt skal ud og kigge på tøj i normal størrelse. Jeg både glæder mig og frygter det.

Jeg glæder mig til at komme afsted - og må med spænding vente med at se på vægten på søndag.

I øvrigt - så har jeg besluttet mig at prøve at gennemføre min udfordring i næste uge. Jeg må veje mig på søndag, på torsdag (pga Taberklubben på MG) og på næste søndag igen. Alle tre vejninger er morgenvejninger. Jeg overvejer at lave et lap papir til at hænge op på badeværelset, så jeg bliver mindet om, at jeg ikke må... Jeg tror i øvrigt allerede inden ikke på, at jeg kan holde det...

Overvejer udfordring

Jeg overvejer at give mig selv en udfordring. Jeg må veje mig søndag morgen - og så må jeg først veje mig igen næste søndag morgen. Jeg plejer jo ellers altid at veje mig morgen og aften, men jeg kan mærke, at den manglende fremgang irriterer mig. Så måske dette kunne være en løsning... For jeg taber mig jo! Jeg har tabt 1,2 kg i forhold til sidste uge, men det tænker jeg bare ikke, når jeg står på vægten.

Men det bliver hårdt - det bliver sindssygt hårdt! Jeg har ALTID vejet mig morgen og aften, men hvis jeg tager et aktivt valg, så bliver det vel nemmere???

I øvrigt - dagens morgenvægt 96,1 kg.

Irriterende!

96,1 kg. Pis! Tak dig selv, Tine! Du fik jo McD igår! Øv! Jeg havde sådan håbet, at den stod på 95,x igen idag. Jeg forsøger at finde tilfredsstillelsen i at vægten nu viser 96,x kg, men det er lidt svært, når den igår sagde 95....

Hmmrf!

Aner ikke hvad der foregår...

Jeg forstår ingenting - men det gør nu ikke så meget. Morgenens vægt var 95,5 kg! Det virker som om jeg har været væskeophobet af alt det mad, jeg har spist mellem jul og nytår, for jeg føler hele tiden, at jeg render på toilet. Det tyder dermed også på, at jeg rent faktisk tabte mig i julen, hvis man fjerner væskeophobningen. Jeg går i hvert fald ud fra, at det er derfor, at der pludselig rasler af mig...

Uanset hvad, så er det fedt! Nu kun 1 1/2 kg til mit næste store mål, og jeg har besluttet mig for at give mig selv en omgang clairvoyance i 20 kg gave. Nu skal jeg bare lige have fundet den helt rigtige clairvoyante.

Ugestatus

Sidste uges søndagsvægt: 97,1 - denne uges søndagsvægt: 96,0 kg. Jeg giver lige mig selv et kæmpe skulderklap og nikker anerkendende til mig selv i spejlet. Kun 2 kg igen, før jeg når de magiske 20 kg. Åh, hvor jeg håber at nå det i januar! Og hvor bliver det vildt!

Da mine forældre for en måneds tid siden endelig fik at vide, hvad det var, jeg havde gang i, sagde min mor til mig, at den største prøvelse ville blive når jeg ikke længere var på pillerne. Jeg blev noget ked af den kommentar, for det underkendte jo alt det arbejde, jeg havde gjort de sidste 3 måneder. Men samtidig blev jeg også sur indvendig, og den barnlige teenage-agtige stædighed vældede op i mig. Min mor skulle fandme ikke sidde og sige, at det ville blive nederlag, når jeg ikke længere var på pillerne. Jeg skulle nok vise hende, at jeg godt kunne. Og det er jeg igang med at bevise nu. Selvfølgelig er det ikke kun i trods overfor min mor, at jeg stadig taber mig, men hendes ord sidder stadig i baghovedet, og når jeg hører hendes ord, tænker jeg med det samme: "Jeg skal nok vise hende!" Så et eller andet sted skylder jeg min mor en tak, selvom jeg også blev ked af hendes ord.

Jeg er spændt på, hvad vægten siger i morgen. Tænk, hvis der står 95,x?! Det bliver helt vildt, og endnu et mini-delmål bliver nået. Men jeg tør ikke sætte næsen op efter det, så jeg håber bare på, at der stadig står 96.

Hvor er det vildt, at jeg rent faktisk har formået at komme under 100 kg! Jeg er så stolt af mig selv!

En uges kamp gav pote

En uge tog det mig at komme af med alt det jeg åd til nytår. Vægten til morgen - 96,5 kg og er 100 gram mindre end for en uge siden. Jeg er stolt af mig selv, for det har virkelig ikke været nemt i denne uge, men jeg har klaret det!

Jeg har en gennemsyrende trang til at tage ud og købe nyt tøj. Jeg køber nærmest alt mit tøj brugt i øjeblikket, og en af grundene er, at jeg ikke rigtig tør at gå ind i butikkerne og prøve tøjet. Ja, jeg tør ikke engang rigtig kigge. Jeg er så bange for nederlag, at det skræmmer mig væk. Og det er jo fuldstændig åndssvagt! For jeg KAN jo godt begynde at passe tingene i de normale tøjbutikker. Men jeg er simpelt hen frygtelig nervøs for det.

Det skal nu nok komme en dag. Og jeg ved, at det både bliver en sejr og en kæmpe tilfredsstillelse. Lige nu er mit fokus at komme til at se tallet 95 - og derefter at se 94. Jeg glæder mig simpelt hen så meget til at runde 20 kg, at man næsten ikke fatter det. Det er stadig sådan et tal, der føles meget urealistisk i mit hoved til trods for at der kun er 2,5 kg derned. Det er jo ingenting i forhold til hvad jeg allerede har tabt mig.

Nu må vi se - jeg glæder mig til den officielle vejedag i morgen. Jeg satser på, at den siger det samme som i dag eller lavere.

Sukkerafhængigheden er der stadig...

Jeg havde en virkelig hård aften igår. Alt i min krop skreg efter sukker, og jeg løste det med demonstrativt at lægge mig i min seng med telefonen og få hjernen til at tænke på noget andet. Til morgen sagde vægten 97,0, og det betyder, at jeg forhåbentligt (!!) snart kommer til at se tallet 96 igen. Kom nu!!!

Jeg var i øvrigt ude at handle i Føtex igår. Der var der tilbud på underbukser, og jeg skulle lige se, om jeg kunne finde nogle til mig selv. Meget mærkelig følelse først at tage XL op, kigge på størrelsen og lægge dem tilbage igen, fordi jeg blev nødt til at finde str L istedet...

Lige nu er jeg efterhånden også desperat efter nye BH'ere. Hvor jeg før har været str 90E, så er jeg nu str 85DD. Bøjlerne på de gamle BH'ere gnaver under armene, og jeg må snart have fundet en løsning (= købt nogle nye).

Noget helt andet og MEGET underlig observation, der dog alligevel giver mig kæmpe tilfredsstillelse: Vores trappe knager overhovedet ikke længere, når jeg går op eller ned af den. Utroligt at man så længe kan tro, at det bare var en lyd, den skulle sige og så pludselig opdage, at det var pga min vægt!!!

Effekt af de sidste par dage...

Tirsdag og onsdag har jeg kørt efter min "nul-sukker"-tolerance, og det var klart sværest tirsdag. Der fik jeg også en smule mere af min lakrids-ration. Igår havde jeg også krise, men jeg endte med at lægge mig på sofaen og stene fjernsyn med D. Der lå jeg så og kæmpede med tankerne i mit hoved. Jeg drømte om is og chips - begge dele ting vi har i huset efter nytårsaften. Jeg forbander det langt væk!

Jeg håber det bliver nemmere de næste par dage. Mine tanker kredser rundt om usunde sager nærmest konstant, og når jeg tænker over det, kan jeg faktisk godt huske, at det var sådan i starten af september måned, hvor jeg stoppede med sukker-fixene første gang. Jeg håber, at jeg hurtigere bliver "afvendt" denne gang. Og hvor er det underligt at indse, at jeg rent faktisk har en afhængighed nærmest på samme fod som rygere og narkomaner. Jeg begynder sådan 100% at forstå, hvad det er, de er oppe imod...

Vægten sagde i øvrigt 97,3 kg til morgen.

Så blev det en kamp!

De sidste 4 måneder har som sådan ikke været nogen kamp for mig - jeg har været faldet i, men har formået at hive mig selv op igen. Og dog - sådan har det selvfølgelig ikke føltes, når jeg har stået midt i det. Men set bagud nu, har det ikke været hårdt.

Men det er det nu! Puh, jeg er sur på mig selv, og jeg har kun én at takke for lorten, og det er mig selv! Jeg er SÅ dårlig til at overholde aftaler med mig selv. Jeg føler min motivation pludselig er pist forsvundet som dug for solen. Jeg var simpelt hen så skuffet over mig selv til morgen, da jeg stillede mig på vægten - 97,9 kg. I lørdags var jeg så stolt, fordi den stod på 96,6 - og nu vejer jeg 3 dage senere 1,3 kg mere. Men jeg har også givet den gas både lørdag aften (nytårsaften), søndag (den årlige nytårssuppe hos min farmor), og igår satte jeg lige prikken over i'et ved at spise aftensmad på McDonald's og bagefter spise slik, mens jeg hæklede og så Glee. For fandet da også, Tine!!!!

Så til morgen tog jeg mig endnu engang et alvorsord med mig selv. Jeg så meget alvorligt på mig selv i spejlet og mindede mig om, hvilken aftale vi har indgået. Og inden jeg forlod min bil på parkeringspladsen ved arbejdet, sagde jeg højt til mig selv i bilen: "Husk nu vores aftale!!!"

Det er nemlig ikke kun derhjemme, der er problemer/udfordringer. Det er der også her. Lige nu er det en dåse Quality Street, som jeg simpelt hen ikke kan holde fingrene fra. Jeg forbander mig selv langt væk, hver eneste gang jeg tager et stykke, men jeg kan på den anden side ikke stoppe mig selv. Det er fuldstændig grotesk!

Jeg skal til vejning hos sygeplejersken om 3 uger, og der SKAL min vægt være lavere end sidste gang, jeg blev vejet. Jeg har 3 uger til at give den en skalle! Kom nu for hulan!

Idag består min frokost i rejecocktail med en masse rejer og salat, og så har jeg en masse gulerødder med. Og til aftensmad skal vi have spaghetti og kødsovs. Og efter aftensmaden er det FORBUDT at tage noget som helst! Jeg tror simpelt hen, at alt det juleguf, der er røget ned julen over, har gjort, at jeg nærmest starter fra scratch igen med min sukkerafhængighed. Men jeg har gjort det før - så jeg KAN godt!

Det skal altså ikke stoppe her - lad mig nu for hulan komme ned på 95 kg! Det kunne være SÅ fantastisk!

Første dag i 2012

Første vejning i 2012 var ikke god -  men det er okay. Nytårsaften bestod både i is, chokolade, chips og alkohol. Jeg nød for en gangs skyld 100% at slippe tøjlerne og ikke tænke på noget som helst overhovedet. Naturligvis spiste jeg ikke bare løs - men jeg gav mig selv lov til at få af de ting, der blev serveret. Det kunne også ses på vægten til morgen - jeg er tilbage på 97,1 kg. Oh well - det er jo som det går, når man giver slip. Men jeg skal nok komme til at se 96 igen.

Jeg har til morgen målt mig igen. Hermed tallene fra 2. november, 2. december og 1. januar:

• Lår: 118 / 112,5 / 108,5
• Hofte: 126 / 125,5 / 119,5
• "Bildæk": 125 / 116,5 / 113,5
• U. bryst: 98 / 94,5 / 93
• O. bryst: 110 / 102,5 / 102,5
• H. overarm: 43 / 43 / 39,5
• V. overarm: 42 / 41,5 / 39

Der er forsvundet 20,5 cm siden sidste måling - og i alt er der forsvundet 35,5 cm fra min krop siden 2. november. Det kan dælme også mærkes. Jeg får den fedeste følelse, når jeg sætter målebåndet på 125 cm, som var det bildækket startede med at være - nu kan jeg køre målebåndet hen over min krop uden problemer. Det er vildt, at jeg har været så stor om maven! 

Nu er juleferien heldigvis ved at være slut - jeg indrømmer gerne, at jeg har glædet mig til dette. Det har været fantastisk at have fri og være sammen med familien - don't get me wrong. Men på det egoistiske plan havde jeg gerne været foruden. Jeg synes det har været svært at holde fingrene fra al juleguffet - og jeg har selvfølgelig også taget noget, når der er blevet serveret noget. Men jeg har ikke på samme måde kastet mig over det - og det har været i betragtelig mindre mængder end tidligere. Og så er det også en kæmpe præstation, at jeg rent faktisk har formået at holde vægten julen over. Det er jeg stolt af. 

Nu kan 2012 bare komme an!!