mandag den 31. oktober 2011

Back on track - I hope

Armene var næsten ikke til at få ned til morgen, og vægten blev besøgt flere gange, så det helt sank ind. Den viste 103,7!!

Nu håber jeg virkelig, at det ikke er endnu en enlig svale. Men jeg tror det ikke.

Jeg bliver i øvrigt nødt til at fortælle om min aften igår, for jeg synes egentlig, at jeg var lidt sej! Jeg skulle i biografen med min far, søster og svoger, og hjemmefra havde jeg pakket 20 super Piratos - og det med forventningen om at de alle ville blive spist. Men nej - jeg havde 8 med hjem igen. Jeg manglede ingenting i biografen, og jeg følte mig på intet tidspunkt snydt. Til at skylde dem ned, havde jeg købt en halv liter vand. Endnu engang bliver jeg overrasket og chokeret over hvad der er sket i mit hoved...

søndag den 30. oktober 2011

Billeder

Jeg tog billeder igen til morgen - jeg synes ikke man som sådan kan se nogen særlig forskel, og jeg begynder nu at forstå, hvorfor andre ikke har kommenteret noget. Selvfølgelig kommenterer andre mennesker ikke min krop, når man ikke kan se nogen forskel!



Men nu er billederne blevet taget, og så kan jeg med ro i sindet fortsætte min vej videre frem.

Uge-opdatering - uge 9

Vægten sagde til morgen 104,3 kg. Det betyder, at jeg på en uge har tabt 100 gram. Ikke ligefrem et flot vægttab, men jeg er nu tilfreds alligevel. For efter den uge, jeg har haft, er jeg bare glad for at ende med et vægttab. Og lige i sådan et tilfælde er det rart at have vejet sig hver morgen hele ugen, for jeg tror jeg var bare meget sur og skuffet, hvis jeg ikke havde kendt til kampen i løbet af ugen.

Nu håber jeg så bare, at jeg er ved at være ovre denne "hormon-kamp". Så er der 2 uger til næste runde. Arj, hvor er jeg træt af, at min vægt på den måde bliver påvirket af hormonbalancen. Lige på det punkt er den kvindelige krop noget lort... Men på den anden side er kvindekroppen jo også fantastisk, og min har formået at give liv til 3 vidunderlige sjæle - og det ville jeg jo ikke have været foruden.

Jeg forsøger at hive den positive energi frem igen og håber, at jeg er ovre al hormon-pjattet for denne gang. Nu vil jeg altså snart gerne se tallet 103 igen!!!

fredag den 28. oktober 2011

De skide hormoner!

Vægten til morgen var 104,8 kg. Jeg blev noget frustreret da jeg så tallet, for så meget kunne jeg da ikke skulle bøde for at have taget et lille stykke kage onsdag. Min mistanke til det manglende vægttab lå på min cyklus, hvor der i disse dage er ægløsning. Jeg googlede lidt på emnet og kunne se, at der åbenbart også er mange andre, der oplever det samme både ved mens og ægløsning... Her til eftermiddag har jeg kigget en måned tilbage i min cyklus og har kunnet se nogenlunde samme historie sidste gang (bare ikke med så stort vægtudsving som denne gang).

Alle disse oplysninger giver mig håb om, at det nok skal vende i løbet af de næste par dage (forhåbentligt allerede i morgen). I skrivende stund kan jeg mærke, hvordan væsken spænder på oversiden af mine fødder. Hold op hvor er det irriterende.

Åh, hvor jeg drømmer om at komme til at se tallet 103 igen...!

torsdag den 27. oktober 2011

Jeg vidste det!

Jeg vidste, at jeg var for kålhøgen igår. Jeg var jo så stolt af de 10 kg, at alt og alle fik det at vide. Lige inden jeg sendte min statusopdatering ud på FB, tænkte jeg, at jeg nok burde lade være for ikke at jinxe det hele - men jeg sendte den alligevel.

Til morgen sagde vægten så 104,5. Jeg vidste det! Jeg vidste, at jeg skulle få et 'nederlag' idag, så min kæphøjhed ville forsvinde. Jeg tror min egen krop gør oprør mod mig. Jeg kan bogstaveligt talt mærke, hvordan væsken plasker rundt i fødderne på mig. Jeg kan se i min cyklus-app, at jeg har ægløsning i disse dage - men giver sådan noget væske i kroppen?

Nå, men jeg må jo op på hesten igen. Og så må jeg jo lade være med at tage et lille stykke kage og 2 små Haribo-poser på arbejdet... 500 gram endnu - det klarer jeg nok!

Og så hjalp det i øvrigt på mit humør, da jeg uden problemer kunne hoppe i mine str 46 bukser til morgen. Et lille nederlag midt i en masse sejre gør jo ingenting - selvom jeg nu gerne ville have vægten til at have være lavere...

onsdag den 26. oktober 2011

Så skete det!

10 kg tabt! Vægten sagde 103,9 kg til morgen! 10,1 kg på 59 dage! Hvor er det vildt!

Nu går jeg stille og roligt efter, at tallet 103 kommer til at stå fast på vægten, når jeg stiller mig op. Har ingen forventning om, at det sker i løbet af denne uge...

tirsdag den 25. oktober 2011

Så skete det...

Jeg opnåede et ubeskriveligt vildt ønskemål igår. Hermed en fortælling om min aften igår:

"Du taber dine bukser..." Sådan sagde min kollega til mig tidligere på dagen. Det vidste jeg jo godt i forvejen, hvilket jeg også sagde til hende. Hun spurgte mig, hvorfor jeg ikke købte nogle nye bukser, og jeg måtte jo bekende overfor hende, at jeg var bange for at gå ud for at finde nye bukser. Jeg frygtede nederlaget, når det ville gå op for mig, at jeg IKKE kunne passe str. 46 - og at jeg stadig ville være str. 48/50-stykker...

Da ungerne var kommet i seng om aftenen, nævnte jeg kommentaren for D. Han måtte jo så give min kollega ret - at jeg havde seriøs hængerøv i mine bukser, og det så frygteligt ud. ØV! Derefter sendte han mig en tur i Bilka kl. 19.30 for at finde mig et par nye bukser. Stille, nervøs og usikker trissede jeg afsted mod Bilka. Bukserne blev fundet, og heldigvis var det str. 46, der lå øverst. Jeg er sikker på, at jeg havde taget str. 48 med ind i prøverummet, hvis det var den størrelse, der havde ligget øverst.

Afsted mod prøverummet, og nu begyndte jeg virkelig at blive nervøs. Altså ikke bare lidt - men VIRKELIG! Det var jo ét af mine ønskemål, som jeg var igang med at udføre, og hvad nu hvis det hele faldt til jorden som en kæmpe fiasko? Inden jeg tog mine bukser af, så jeg lige mig selv en ekstra gang i øjnene - og jeg kunne se en meget utilpas Tine kigge tilbage i spejlet. Af med slaske-bukserne og på med str. 46. Og ved du hvad? De passede fandme! Langsomt men sikkert gik det op for mig, at jeg kunne passe dem. Bukserne kunne knappes! Indvendig kunne jeg mærke en varme brede sig i kroppen, der mundede ud i at blive et kæmpe smil på mit ansigt. Igen så jeg på mig selv i spejlet, men denne gang var det en lettet Tine med et kæmpe smil, der kiggede tilbage. Alle mine bange anelser var blevet gjort til skamme - og sikke en sejr!

Hele vejen hjem fra Bilka sad jeg med et smil på læben, mens Rasmus Seebach (min 105-kg-gave) drønede ud af højtalerne. Og mens jeg kørte der med et smil på læben, kom jeg pludselig i tanke om noget: Er det i morgen tidlig, at jeg runder 10 kg? Til morgen sagde vægten 104,2 kg - det er ubegribeligt, og jeg fatter det ikke. Hvis det lykkes mig at runde 10 kg imorgen, så har jeg formået at tabe 10 kg på 58 dage. Og det faktisk uden at det som sådan har været svært. Hvorfor har jeg da ikke gjort dette noget før? Hvorfor er det først nu, at det lykkes for mig? 

------------------------------------------

Dagen derpå kan jeg opdatere med, at jeg IKKE rundede 10 kgs vægttab i dag. Men det er også okay - jeg har hele dagen nydt at gå rundt med bukser, der ikke hele tiden skulle hives op. Og der er nu lidt rart at vide, at jeg har en numse, der ikke er en hængerøv...

Nu må vi se, hvad de kommende dage bringer.

mandag den 24. oktober 2011

Mandag 24. oktober

104,2 kg - og i øvrigt også 4 måneders dagen for neglebidningsstop! Jeg er god, ja jeg er...

søndag den 23. oktober 2011

Uge-opdatering

Jeg vejede mig som sædvanlig igår aftes, inden jeg gik i seng. For allerførste gang begyndte jeg at tale til vægten. Højt udbrød jeg "Det her er simpelt hen til grin" og gik meget demonstrativt op af trappen. D, der sad i stuen, spurgte mig, hvad der var galt, og jeg svarede, at den vægt simpelt hen var til grin! Grunden: Min morgenvægt igår var 105,0 kg. Min aftenvægt var det samme - og det kunne bare SLET ikke passe i mit hoved...

Men til morgen var vægten ikke til grin. Den stod på 104,4 kg. Denne gang var jeg så chokeret, at jeg ikke kunne sige et ord. 104,4 kg. Hold op, det er godt nok ikke ret meget - eller jo, det er det jo, men jeg har jo været vant til at min vægt har stået over 100 kg i så mange år, og jeg har ikke oplevet tal under 106 kg i så mange år, at 104,4 kg er et lavt tal.

Som sædvanlig forstår jeg ikke en dyt af, hvad der sker. Jeg runder snart et samlet vægttab på 10 kg, og jeg fatter det ikke. Da jeg var på vægtkonsulenterne, tog det mig 3 måneder at nå til dette vægttab. Men den form for kostomlægning betød også en masse forbud - og jeg er på ingen måde for forbud, for hvis jeg får et forbud, får jeg bare mere lyst til tingene. På min nye måde er der ingen forbud - hvis jeg tager et stykke slik ind i munden, foretager jeg mig et aktivt valg om at spise det, og det er det, der gør forskellen inde i mit hoved. Vi har masser af slik i huset, men jeg rører det ikke.

Og dog - i fredags 'syndede' jeg. Sygeplejersken fortalte mig til 2. eller 3. møde, at der faktisk fandtes noget slik og is, som jeg godt måtte spise. Mærkerne er Isis og Nellie Dellies. Så jeg fik mig en pose Nellie Dellies i fredags. Jeg åd det - men bagefter undrede jeg mig over, at jeg havde spist det, for jeg havde faktisk ikke behov for det. Heldigvis var der nærmest ingen kcal i det, så det gjorde ikke rigtigt noget i det samlede regnskab.

Jeg mangler 400 gram fra at nå 10 kg ialt. Det kunne være fedt at nå at tabe 10 kg inden der er gået 60 dage siden start. Jeg har 4 dage til at nå dette mål, så det er ikke uopnåeligt. Men nu må vi se, hvad vi får at spise f.eks. i dag. Vi skal til fødselsdag, og som sædvanlig har jeg mest af alt lyst til at blive hjemme, så jeg ikke ødelægger min vægt. Men selvfølgelig tager jeg afsted. Jeg må jo bare passe lidt på...

torsdag den 20. oktober 2011

WHAT?!?

Jeg var sådan lidt øv, da jeg vejede mig igår aftes. Vægten sagde 106 kg. Øv! Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved, og så måtte jeg jo bare give den en ekstra skalle her de næste par dage.

Derfor var overraskelsen også stor til morgen, da vægten sagde (og hold nu fast) 104,9!!!!!! Jeg er helt rundt på gulvet og forstår ingenting. Det hele er uvirkeligt og føles som en drøm. Hvornår mon jeg vågner op og opdager, at det hele bare var en joke?

tirsdag den 18. oktober 2011

YES!!!

Jeg burde egentlig ligge i min seng, men jeg bliver nødt til at dele dette med nogen, og D er gået i seng...

Vægten står fandme på 105,8 kg til aften!!!!!!!!!!!

Kæmpe personlig sejr! Godnat!

Wow

Vægten sagde 105,4 til morgen. Kort og godt: Wow. Jeg synes det er imponerende, at jeg formår at tabe mig trods dårlige madvalg. Igår fik vi f.eks. McD-mad til aftensmad. Vores køleskab var gået i stykker og fokus var på at købe nyt køleskab fremfor aftensmad. Jeg kunne godt nok ikke engang spise en almindelig menu, så det er tydeligt at der er sket noget med portionsstørrelserne.

Jeg har en tråd på MG omhandlende mit vægttab - og igår kom en anden bruger med kommentaren, om jeg var klar over, at jeg på 50 dage havde tabt mig 8,5 kg. Den oplysning kom som et chok for mig. 50 dage - 8,5 kg. Det er faktisk ret meget. Det er faktisk ret vildt. Det er sådan noget, man læser sker for andre i Ude&Hjemme. Jeg synes det er vildt, at det rent faktisk er blevet en succes for mig.

Og trods alt det, jeg netop har skrevet, så frygter jeg STADIG nederlaget. Jeg er stadig frygtelig bange for, at jeg pludselig vågner op, falder tilbage i de gamle vaner od ødelægger det hele. Den proces var jeg jo igennem, da jeg var på vægtkonsulenternes kur. Jeg nåede at komme meget meget tæt på 100 kg i løbet af de 4-5 måneder, jeg var igang - og så tog jeg det hele på igen... PLUS det løse.

Jeg håber virkelig, at det er denne gang det lykkes. Tingene, der taler for at det skal lykkes er, at det ikke er drastiske ændringer i min mad, jeg har gjort mig. Jeg har egentligt "bare" fjernet al sukkeret. Ellers spiser jeg som jeg plejer - og det er måske det, der er min force denne gang? Jeg håber virkelig.

400 gram til jeg er nede på næste STORE delmål. Utroligt! Hvornår mon jeg når det? Om en uge...?

mandag den 17. oktober 2011

Succes igen!

Jeg var på vægten flere gange til morgen - ikke fordi jeg ikke kunne forstå vægten (jo, måske en smule), men mere fordi jeg nød det i fulde drag. En enkelt gang var ikke nok at se tallet. Vægten sagde 105,5 kg, og jeg NØD det! Fantastisk er vist det ord, der beskriver det bedst...

Jeg er fyldt med så meget taknemmelighed, at det halve kan være nok. Jeg er dybt taknemmelig over at have hørt om pillerne, at have fået dem ordineret, at min rygrad for en gangs skyld har holdt, at jeg er "sukkerclean", at jeg taber mig, og jeg kunne blive ved.

Jeg har taget et par bukser på idag, som normalt sidder meget stramt på mig. De slasker... Jeg har lyst til at tage nye kropsbilleder af mig selv, men noget holder mig tilbage. Det er kun 4 kg siden, at jeg tog billederne, og jeg er bange for at blive ked af og skuffet over ikke at kunne se nogen forskel. Så jeg holder mig i skindet.

Kun 500 gram til næste delmål, hvor jeg runder 9 kg - og måske (kun måske) opnår jeg et mini-delmål i aften, hvis vægten står på 105,x. Jeg tror nu ikke på at det sker, så jeg sætter ikke næsen op efter noget...

søndag den 16. oktober 2011

Korrekt - jeg ER en klovn!

Jeg har ikke fattet det endnu. Jeg har gået lidt rundt om den varme grød til morgen og havde lidt svært ved at få plottet vægten ind i applikationen på min mobil. Vægten blev også testet et par gange, før jeg forlod den - den sagde dog det samme hver gang: 105,9 kg.

Jeg er helt rundforvirret. Igår var jeg så ked af det og var mut oc tvær. Idag har jeg opnået en lille sejr. Det er godt nok fra den ene yderlighed til den anden...

Men hold da op - jeg har faktisk nået det, jeg aldrig troede skulle ske. Alle mine (forhåbentlige) kommende vægttab vil være lavere end dette tal. Tal, jeg aldrig havde drømt om at skulle se igen. Jeg er sindssyg glad for det nye tal på vægten, og samtidig er det uforståeligt, at det endelig lykkes for mig...

Jeg har en drøm, jeg ikke har skrevet om før. Det er at kunne passe et par af de cowboybukser fra Føtex, som jeg plejer at købe. Dog ikke i str 48, som jeg normalt køber - men str 46. I nogens øjne et meget lille og nemt delmål - i min verden langt ude i fremtiden og ganske uopnåeligt. Måske en dag det sker...? Der har i hvert fald åbnet sig en lille dør langt ude foran, hvor jeg svagt kan se lyset fra dørens åbning...

lørdag den 15. oktober 2011

Jeg er en klovn!

Jeg bliver nødt til at undskylde dagens tidligere indlæg. Hvor har jeg dog været dum! Det var i hvert fald den altoverskyggende følelse, da jeg for 5 minutter siden stillede mig på vægten til min aftenvejning. De sidste mange dage har vægten været på 107,x om aftenen, men igen - jeg har jo samtidig haft mens. Min mens er stoppet idag (i øvrigt meget pludseligt), og det viser sig allerede til aften. Min aftenvægt er kun 100 gram højere end i morges (dvs 106,5 kg). Det bliver lige pludselig meget spændende at komme på vægten i morgen tidlig...

Undskyld, at jeg har været sådan en sortseer - jeg vil desværre ikke garantere, at det aldrig sker igen... Vi kører tilbage i den positive bane og hiver den optimistiske hest frem fra laden...

Skal hives op fra kulkælderen

Min vægt har stået sådan lidt stille i denne uge. I søndags vejede jeg 106,4 - det gør jeg også idag lørdag. Jeg var lige hurtigt nede at stå på 106,0, men den forsvandt hurtigt igen. Med til regnestykket skal dog tilføjes, at jeg har fået min mens i denne uge (startede tirsdag), og jeg har det stadig idag. Jeg plejer normalt kun at bløde 3-4 dage, så jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke stopper...

Jeg synes det er svært ikke at have nogen succes. Det er så også første gang, at vægten har stået SÅ stille i en hel uge, og det er måske også godt nok for mig at prøve. Men jeg synes det er hårdt og svært. Jeg har forsøgt at sige til mig selv, at det da er positivt, at vægten ikke er steget, og at jeg faktisk stadig har en dag til at opnå et vægttab, da det jo først er søndag, der er den officielle vejedag, men jeg synes ikke rigtigt det hjælper på mit humør. Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at give den en skalle idag og dermed også kommer til at "straffe" mig selv, fordi jeg er sur på mig selv...

Jeg er virkelig i kulkælderen og har brug for at blive hevet op...

onsdag den 12. oktober 2011

Vejning hos sygeplejerske igen

Idag var det tid til vejning hos sygeplejersken igen. Det er i dag 6 uger siden, at jeg startede med vejning hos hende.

Vægten sagde 107,5 kg - dvs. 2,1 kg mindre end ved sidste vejning, hvor den stod på 109,6. Og i forhold til den første vejning (114,4 kg) har jeg tabt 6,9 kg.

Næste vejning hos hende bliver om 4 uger - onsdag den 9. november.

tirsdag den 11. oktober 2011

Vægten bliver uvirkelig

Jeg var helt rundt på gulvet til morgen. Vægten sagde 106 kg lige ud. Det betyder et samlet vægttab på 8 kg!!! Så tror da pokker, at mit tøj er begyndt at slaske...

Jeg bliver pludselig ramt af ærefrygt overfor vægten. Jeg har ikke set tallet 105 på min vægt i omkring 10 års tid... Det har altid været et delmål for mig at se tallet 105, når jeg har været på kur, men jeg har aldrig nået det. Nu er jeg pludselig SÅ tæt på... Jeg har pludselig fået et helt andet forhold til tallet på vægten, for før var det jo tal, som jeg havde været vant til at se med en yoyo-vægt, der har svinget mellem 107 til 116 (da jeg var størst, vejede jeg 122 kg).

Jeg forstår ikke, hvorfor det pludselig lykkes for mig. Og jeg tror STADIG ikke på, at vægttabet vil lykkes for mig. Jeg glæder mig over det, jeg har opnået indtil nu - og forsøger at lade være med at se alt for meget fremad. Jeg vil ikke skuffe mig selv og sætte forventningerne for højt. Nederlag har jeg haft nok af....

søndag den 9. oktober 2011

6 uger siden opstart

Vægt sidste søndag - 107,9 kg
Vægt i dag - 106,4 kg

Ialt 1½ kg tabt på en uge! Og et samlet vægttab på 7,6 kg!

Jeg er så stolt af mig selv, at det slet ikke kan beskrives. Det booster i den grad min selvtillid, at det for en gangs skyld virker til at fungere for mig. Mit tøj er godt nok også begyndt at slaske lidt på mig, men jeg nægter at købe nyt tøj lige nu...

Det sjove er stadig, at jeg ikke føler, at jeg lider afsavn. Jeg gør,  hvad jeg føler fungerer - og det virker åbenbart. Og det er jo ikke fordi, at jeg lader være med at spise normalt. I fredags var vi f.eks. ude at spise hos D's forældre, og der fik vi ris a'la mande - jeg vidste allerede inden, at jeg ikke ville kunne holde mig fra det, så derfor måtte jeg minimere mit daglige kalorieindtag med min frokost. Det betød, at jeg fik 2 skiver rugbrød med skidtfisk - og ved siden af lidt gulerødder. En frokost på max 200 kcal, men jeg blev stadig mæt. Og det betød også, at der var plads til en lille portion ris a'la mande. Men hvor jeg før i tiden ville have taget både anden og tredje portion, tog jeg kun en lille portion. Og det er jo sådanne ændringer, der gør forskellen.

Ja, jeg er sgu stolt af mig selv! Jeg startede på en BMI, der hed 39,45 - nu hedder den 36,84. På 1½ måned er jeg gået 3 tal ned på BMI-tabellen.

Nu hedder de næste delmål at se tallet 105 på vægten, dernæst at der står 105 straight, så at have et samlet vægttab på 10 kg (ved 104), og til sidst at komme ud af "Overvægtig klasse 2" på BMI tabellen og rykke ned i klasse 1 (når BMI'en er under 35). Det når jeg omkring de 101 kg, så der er lang vej endnu....

Jeg tør slet ikke sigte så højt endnu, så lige nu drømmer jeg bare om at se tallet 105 på min vægt. Det har været et mål for mig hver eneste gang, jeg har været på slankekur, og jeg har aldrig nået dette mål nogensinde. Det virker utroligt langt væk - og så alligevel ikke. Jeg tør slet ikke tænke tanken, at det snart sker - jeg har stadig en kæmpe frygt for, at det pludselig mislykkes for mig...

torsdag den 6. oktober 2011

Endnu et delmål

Jeg har godt nok ligget syg med diare de sidste par dage, så derfor kan jeg ikke helt regne med dette delmål, men det skal nu alligevel ikke tage glæden fra mig - jeg skal nok komme derned igen, hvis vægten stiger...

Vægten igår aftes sagde 107,7 - så det i sig selv var et delmål.

Og til morgen 106,9. Det var SÅ fantastisk og overraskende at se dette tal. Det var på ingen måde forventet. Jeg har ikke taget pillerne i halvanden døgn. Jeg vurderede at der ikke var grund til at sænke min appetit, når jeg alligevel ikke havde nogen. Så det, jeg spiste, var ikke specielt sundt - bl.a. Mars og snickers. Men igen - jeg vurderede at det var godt for min krop at få noget ulækkert (og så smagte det godt).

Nu må vi se imorgen, om vægten kommer til at holde...

tirsdag den 4. oktober 2011

Ynkeindlæg

Jeg synder big time lige nu. Jeg har det af helvedes til, og blev også nødt til at lade være med at tage til konference tidligere i dag. Jeg nåede næsten helt ud til motorvejen - og så blev jeg nødt til at vende om. Det er jeg godt nok glad for nu, at jeg gjorde - men hvor var jeg bare meget lidt stolt af mig selv i øjeblikket. Øv, hvor ville jeg gerne have været afsted.

Status pt er, at jeg har 38 i feber, og jeg har meget dårlig mave. Jeg har forsøgt flere gange til formiddag at drikke noget vand, men hver eneste gang har min mave reageret prompte og gjort opmærksom på, at den ikke vil have vand.

Og nu til det med at synde - jeg har hentet franske kartofler og ren coca cola. Og det brokker min mave sig sjovt nok ikke over. Jeg kan ikke lade være med at se på colaen og tænke på, hvor mange kalorier der er i den, men på den anden side er jeg også bare lettet over at kunne få noget i min mave igen... Så i dag må kur være kur.

Jeg har i øvrigt heller ikke fået min pille til middag - der er vist ingen grund til at tage pillerne så længe jeg har det sådan her...

søndag den 2. oktober 2011

5 ugers opdatering

28. august: 114 kg - STARTVÆGT
4. september: 111,8 kg
11. september: 110,4 kg
18. september: 109,2 kg
25. september: 109 kg
2. oktober: 107,9 kg

Samlet vægttab på 5 uger: 6,1 kg

Jeg er så stolt af mig selv og kan simpelt hen ikke få armene ned. Og så er jeg utrolig stolt af mig selv over, at jeg har formået at tabe mig fra igår til i dag trods ret store udfordringer/fristelser. Arrangementet hos Reitan bugnede med dårlige kalorier, men jeg formåede sådan nogenlunde at holde mig fra de usunde ting. Der var dog nogle lækre muffins - og jeg blev altså NØDT til at smage en med chokolade. Men hvor jeg før i tid havde spist en hel, så nøjedes jeg med lidt under en halv. Og NØRJ, hvor var den god! Jeg "kom også til" at nuppe lidt fra ungernes slikposer.

Jeg havde især frygtet vores aftensmad, men det var faktisk ikke så slemt. Der var alverdens forskellig mad at vælge mellem, og jeg formåede at finde de kødtyper, der ikke var så fede. Og så var der også laks! Som tilbehør var der kartoffelsalat og nogle bunker salatblade (meget meget kedelig salat), men det tog jeg ingenting af, så min aftensmad bestod af en kæmpe bunke kød.

Jeg er spændt på, hvad den kommende uge byder på - jeg fortsætter i hvert fald min kamp!

lørdag den 1. oktober 2011

Et normalt menukort

Jeg vil lige notere, hvad jeg spiser i løbet af en normal dag (= til hverdag)

Morgenmad: 1 stk rugbrød med den gode smøreflødeost fra Aldi. Dertil 4 dl mælk (har glas der kan indeholde netop det). Ca 250 kcal

Formiddag: ca 50 gram mandler

Frokost: 2 skiver rugbrød med et eller andet fisk. Ca 250 kcal

Aftensmad: meget forskelligt - men vi forsøger at holde det sundt

Aften: HVIS jeg er lækkersulten, så giver jeg mig selv lov til at få max 5 Super Piratos

Jeg drikker vand i løbet af hele dagen. Jeg har altid et glas vand stående på mit bord. Det eneste tidspunkt, jeg ikke får vand, er til morgenmad og aftensmad. Sodavand er bandlyst - har ikke rørt dem i en måneds tid - og hvis vi har været i byen, har jeg drukket light.

Næste mini-delmål nået!

Mine delmål går jo ikke over så mange kilo, så inde i mit hoved hedder delmålene "bare at komme til at se 1 tal lavere på vægten end jeg vejer nu". Det mål er dog ikke helt nået til morgen, men jeg har nået et andet - jeg samlet tabt mig 6 kg! Vægten stod på 108 straight her til morgen! Jeg er simpelt hen så god.

Jeg tvivler dog på, at der i morgen står 107 på vægten. Idag bliver nemlig en træls dag - vi skal til min mors fødselsdag til formiddag, og i eftermiddag skal vi til familiedag på Reitan. Det betyder, at det bliver svært at spise sådan nogenlunde pænt. Allermest har jeg lyst til at blive hjemme for ikke at ødelægge min vægt, men det kan jeg jo heller ikke... Lige nu overvejer jeg at køre ud og købe noget rugbrød, når butikkerne åbner kl 8, så jeg da i det mindste spiser pænt til morgenmad - og så må jeg jo hoppe morgenmaden over hos mine forældre... Måske jeg også kunne lave madpakke til i eftermiddag...?

Jeg vil virkelig det her! Men det er godt nok svært, når der er fristelser og sociale arrangementer, der skal deltages i...

Håber ikke weekenden ødelægger min vægt alt for meget... Jeg vil virkelig gerne ned på 107!