Wauv!!!

Jeg bliver lige nødt til at vise et billede. Jeg skulle vise D min vægt og sprang derfor op på vægten. Se hvad den viste!!!!!

Fåååårk

Nervøs, nervøs, nervøs, nervøs. Det er vist de 4 ord, der bedst beskriver mig, da jeg stod foran vægten. Jeg stod endda og hviskede ordene for mig selv, mens vægten besluttede sig. Jeg var simpelt hen så angst for, at det var en engangsoplevelse med vægten igår, og at jeg ville være tilbage på 101 kg til morgen.

Da tallet viste sig på vægten, var udbruddet fra min mund "What?!?!?" Vægten viste 100,1 kg!!!! Arhmen, jeg kan jo slet ikke få armene ned igen! Hvor er det vildt! Men puha - jeg kan allerede mærke usikkerheden for morgendagens vægt begynde at banke på, for var det nu bare en enlig svale? Eller sker det umulige, at jeg kommer under 100 kg?

Og så kommer den dumme tanke op igen, hvor jeg forbander turen til Gran Canaria langt væk. Jeg mener 100% disse tanker, og samtidig bliver jeg sur på mig selv. For sådan kan jeg jo ikke leve livet. I aften skal jeg også ud at spise med MG-pigerne, og det har jeg heller ikke lyst til. Jamen, hold nu op! Men jeg vil bare så gerne dette her vægttab! Og nu er der endelig begyndt at ske noget igen...

Men ja, det er jo kun tanker, og selvfølgelig tager jeg både til spisning og Gran Canaria. Det sværeste bliver nok Gran Canaria, for det bliver 8-9 dage uden vægt. Og 8-9 dage, hvor jeg ikke er sikker på at få det rigtige at spise... Godt jeg har mine piller med, selvom de ikke kan afholde mig fra at spise forkert. Men de giver mig en tryghed og et håb om at jeg nok skal klare udfordringen. Åh, jeg håber!

Status efter Hamborg

I søndags kom jeg hjem fra julefrokost i Hamborg. Jeg havde lidt frygtet denne tur, fordi jeg troede at der var fristelser over det hele. Men faktisk kom jeg igennem de 3 dage i Hamborg, uden på noget tidspunkt at føle mig snydt eller synes det var synd for mig. Jeg spiste fornuftigt alle dagene (utroligt meget fisk), og det betød, at jeg kunne konstatere "ingen vægtøgning" mandag morgen. Vægten sagde 101,0! Det er jeg godt nok stolt af - og faktisk endnu mere, at det ikke har været sværere for mig...

Til morgen (tirsdag) sagde vægten 100,5 kg - så det virker til at der måske er begyndt at ske lidt med vægten igen. Kun 600 gram til jeg er under 100 kg!!! Åh, jeg vil så gerne! Men på lørdag tager vi til Gran Canaria med All Inclusive, og ligesom Hamborg frygter jeg også det. Jeg håber inderligt, at det bliver lige så nemt for mig at sige nej der.

Men jeg har da et par dage til at tabe mig endnu, inden vi tager afsted. Vi tager først afsted på lørdag. Spændende hvad denne uge byder på.

Stilstand

Der er virkelig stilstand i vægten for tiden. Jeg vidste jo, at dette ville komme, og det er heller ikke fordi jeg er uforstående. Jeg vil bare ufattelig gerne under 100 kg. Jeg har ligget omkring de 101 kg (plus/minus) de sidste 2 ugers tid. Jeg fortsætter selvfølgelig som jeg hele tiden har gjort og lader være med at falde i af den grund. Men puh, hvor vil jeg gerne snart se resultater igen! Dagens vægt er 100,9 kg.

Idag tager jeg til Hamborg med mit arbejde. Jeg frygter det lidt i forhold til maden. Jeg HÅBER, at jeg er standhaftig og holder mig væk fra det forkerte, men jeg bed samtidig også godt, at det nærmest er en umulighed. Bare at min vægt ikke bliver ødelagt af det - please!

Men jeg kæmper videre som jeg plejer - og håber på snarligt resultat igen!

Puh, jeg var nervøs...

Puh, jeg var godt nok nervøs, da jeg skulle have morgen-/ugevægten til morgen. Jeg var naturligvis på vægten igår, da vi kom hjem fra Kolding, og det vægtbesøg endte med, at jeg bestilte nye batterier til vægten. Der var simpelt hen noget galt med den! Det samme kunne jeg konkludere, da jeg var på vægten, inden jeg gik i seng - der var jeg godt nok glad for, at jeg tidligere havde været inde og bestille batterier.

Jeg vågnede kl. 7.30 til morgen, og min første tanke var: "Åh åh - jeg skal ned og vejes". Jeg gik ned, gjorde mig færdig på toilettet og stillede mig op på vægten. Lukkede øjnene og tænkte: "Please, vær sød ved mig!"

Vægten sagde 100,6 kg!!!!! Trods mit synderi fredag aften, er jeg ikke blevet straffet. Jeg føler mig så uendelig heldig. Men samtidig er jeg nu stadig glad for, at jeg bestilte batterier igår aftes - der er noget galt med den vægt!

I dag skal jeg til MG-brugermøde i Kolding - jeg håber, at jeg kan holde mig i skindet. Jeg overvejer seriøst at tage en pakke røget ørred med, så jeg har noget af "mit" pålæg med til rugbrødet. På den måde kan jeg måske undgå at falde i.... Nu må vi se, hvad jeg gør.

De sidste to dage - sejr og afslapning

Igår var en meget stor dag. Da jeg stillede mig op på vægten, viste den 101 kg = jeg var kommet under BMI på 35 og har tabt 13 kg. Jeg var helt rundt på gulvet!! Jeg begyndte at grine et meget underligt grin, der slet ikke tilhørte mig, da tallet viste sig første gang. Og så hoppede jeg på vægten igen og igen og igen for at tjekke om det nu også var rigtigt. Men den sagde det samme hver eneste gang!

Det var en fantastisk dag, og jeg følte at jeg fløj på en sky hele dagen. Igår eftermiddags tig D og jeg så afsted på en planlagt egoistovernatning. Ungerne bliver passet af mormor og morfar, mens vi får lidt tid til hinanden. De sidste 18 timer har været helt fantastiske, og hvor har det været rart at have sin mand for sig selv 100 %.

Men det er jo ikke kun godt at være på sådan en tur. Min vægt regner jeg i hvert fald ikke bliver glad for det. Vi skulle jo have noget aftensmad igår, og vi endte på Jensens Bøfhus (i øvrigt lige så skuffende en oplevelse som altid - hvorfor er det vi bliver ved med at komme der???). Her fik jeg en 3-retters menu med rejecocktail, kyllingefilet med sivs og kartofler og chokolademousse. Desserten var det, der gav mig dårligst samvittighed, men jeg besluttede mig for at lade være med at tænke på vægten bare en enkelt aften og nyde den med D. Og hold nu kæft, hvor var den chokolademousse god!!!!

Til morgen skal vi ned og have morgenmad på hotellet. Jeg håber på at jeg kan holde mig nogenlunde i skindet. Jeg har ingen forventning om, at min vægt står på 101,0 kg søndag morgen. Tværtimod forventer jeg, at denne tur har ødelagt det hele... Men sådan er det, og livet skal jo også leves...

Stilstand

Jeg har følelsen af at det hele er gået i stå. Jeg synes ellers at jeg har været god de sidste par dage, men ikke ifølge vægten. Og dog - jeg er med i taberklubben på MG, og der har vi vejedag om torsdagen. I forhold til sidste gang har jeg tabt 700 gram, så noget er der sket. Det går bare ikke lige så hurtigt som før, og jeg er nok bare lidt utålmodig. Jeg vil jo så gerne se tallet 101,1, så jeg får en BMI under 35.

Men jeg kan nu se fremskridt alligevel trods vægten. Der bliver lavet tre forskellige målinger på mig, når jeg stiller mig op på vægten, og trods den manglende fremgang i vægttab, så stiger/falder målingstallene alligevel, så noget foregår der.

Jeg fortsætter i ufortrødent tempo - bare ikke lige så hurtigt som før, og der er jo rent faktisk fremgang, så jeg forsøger at pakke skuffelsen væk.

Måltagning igen - 14 dage efter

Jeg er blevet halv-presset af pigerne på MG til at tage nye mål på mig selv. Jeg tror det var for at få mig til at se, at der rent faktisk godt kan ske noget med kroppen, selvom vægten står stille. Jeg målte sidst mig selv 2. november om morgenen - og til aften er det 15. november.

Hermed målene - både før og nu:

Lår: 118 - 117

Hofte: 126 - 125,5

"Bildæk" (nok også kaldet talje - eksisterer bare ikke på nuværende tidspunkt): 125 - 120,5

Under bryst: 98 - 98

Over bryst (2-3 cm over vorterne): 110 -108

Højre overarm: 43 - 41,5

Venstre overarm: 42 - 40,5
Centimeter i alt: 11 cm

Jeg er usikker på, om jeg har målt korrekt. Jeg kan jo ikke huske, hvor jeg helt præcist satte målebåndet sidste gang, og flere gange blev jeg nødt til at måle endnu engang fordi jeg blev usikker på, om jeg nu også havde sat målebåndet det rigtige sted.

Men det er da rart at se, at der er 'forsvundet' 11 cm af mig... 2. november vejede jeg i øvrigt 103,2 kg, og til morgen vejede jeg 101,4. Så det er ikke fordi, at der er ret meget forskel rent vægtmæssigt...

Hvor fedt er det lige...?

Hvor fedt er det lige at kunne tage i Føtex og tage et par natbukser ned fra bøjlestangen i str. XL og kunne passe dem? Det er ret fedt, skal jeg lige hilse og sige!!!!

Sejr!!

Puh, det var godt, at det var i en af de gode uger, jeg spiste ris a'la mande. Så er det kun den dårlige samvittighed, jeg skal kæmpe med. Vægten til morgen sagde 101,4 kg. Hvor er det fedt at kunne skrive det tal!!

Jeg har i øvrigt fået talt med D om, at jeg ikke skal tilbydes et valg, når der spises noget, som jeg ikke skal have. Først forstod han det ikke helt, men da jeg fik forklaret ham, at det var det samme for mig som for ham, når der bliver røget foran ham, forstod han bedre. Men som han også sagde: "Du plejer jo at være så sej til at sige nej!" Og det er jeg også normalt - igår faldt jeg bare i med begge ben, og det bekræfter mig bare i, at min afhængighed til mad og usunde sager på ingen måde er væk. Det ligger lige under overfladen og lurer, og det er småting, der kan få den til at stikke frem.

Men dejligt med en god ugevejning - endnu engang med et vægttab på 1 kg. Det kører fantastisk! Inderst inde har jeg en lille drøm om at runde 15 kg, inden der er gået 90 dage. Jeg ved ikke om det er opnåeligt, men jeg kan gøre et forsøg. Jeg har været igang i 78 dage, så der er 12 dage tilbage, og jeg mangler 2,4 kg. Men det er bare en drøm og ikke noget jeg bliver skuffet over ikke at nå.

Om 300 gram kommer min BMI under 35, og så er jeg 'kun' i "Fedme klasse I" - tænk kun at være fed og ikke fed-fed...

Dårlig samvittighed...

Jeg bliver nødt til at bekende mine synder - for jeg har syndet, og jeg føler selv, at jeg har syndet meget! Faktisk så meget, at jeg i skrivende stund har utrolig meget dårlig samvittighed og dunker mig selv i hovedet med spørgsmålet: "Hvorfor gjorde jeg nu også det?"

Vi har fået ris a'la mande til aften. Ungerne vidste jo godt, at jeg havde lavet det, og derfor spurgte de også flere gange, om vi ikke snart skulle spise det. Og jo - det skulle de jo.

Da D havde dækket bord (jeg holdt mig pænt i baggrunden, så jeg ikke blev fristet), spurgte han mig, om jeg ikke kom hen til dem, mens de sad og spiste (han havde ikke dækket op til mig). Jeg kunne godt høre på hans stemmeføring, at han gerne ville have mig hen sammen med de andre, så jeg rejste mig og satte mig sammen med dem. Og det betød, at jeg ikke kunne holde mig i skindet. Så jeg fik mig en portion ris a'la mande. Og bagefter endnu en. Og hold nu kæft, hvor smagte det godt!!!

Men bagefter var jeg fyldt med så meget dårlig samvittighed. Og det er jeg stadig. Samtidig er jeg træt af mig selv - hvorfor lige pludselig den vattede holdning, når jeg nu plejer at være så stærk? Er det nu, at min nedtur begynder? Er det nu, at nederlaget kommer?

Jeg er så skuffet over mig selv, og jeg kan tydeligt mærke, at D ikke kan forstå mig. Han mener, at jeg skal give mig selv lov til at leve sommetider. Og det er jo så der, at vi ikke helt forstår hinanden, for jeg synes jo bestemt, at jeg lever til hverdag - jeg kan fint leve med det, jeg spiser til hverdag, men jeg kan ikke leve med at have så dårlig samvittighed over at have spist noget, som jeg ved, jeg ikke skulle spise. Det er ikke det værd. Jeg er så træt af de kalorier, som jeg har proppet i min krop til aften.

Og ja - min bekymring går selvfølgelig på min vægt. Jeg vil så gerne se tallet 101,x igen i morgen tidlig. Har jeg nu ødelagt det hele? Øv, hvor en fesen aften - og hvor er jeg bare rådden til at holde aftaler med mig selv!

ENDELIG!!!

Dette har jeg ventet på hele ugen! Og til morgen skete det endelig - jeg var dog forberedt, da jeg så vægten igår aftes, for den var noget lavere end den havde været hele ugen. 102,4 for at være helt præcis.

Derfor var det meget spændende at hoppe på vægten til morgen - og ganske rigtigt: Endelig viste den 101,9 kg! Fantastisk! Nu skal den så bare blive dernede! Jeg er spændt på, hvad vægten siger i morgen.

Om 800 gram (når jeg når 101,1 kg) er jeg ude af "Fedme klasse II". Så er jeg kun 'fed' og ikke 'fed fed'. Det glæder jeg mig godt nok til at nå!

Jeg var forberedt - men alligevel træls

Den skide vægt!! Jeg ved godt at jeg ikke kan forvente vægttab i den uge, hvor jeg har mens - ja, i stedet skal jeg forvente vægtøgning. Det har jeg så ikke oplevet i denne omgang - hele denne uge har den stået på 102 eller 102,1. Jeg ved godt, at det er en bedrift at gå igennem en mens-periode uden at tage på, og det forsøger jeg naturligvis også at sige til mig selv, men jeg vil bare så gerne se tallet 101!!! Og hvor er det træls, når jeg er så ufattelig tæt på, at det så ikke sker - jeg føler mig en smule snydt hver morgen.

Positivt er det dog, at jeg ser tallet 101, når den er igang med at beslutte sig til min vægt. Det tal er snart mit!!!!

Jeg glæder mig til weekenden og se, hvad der sker der - næste uge er den gode uge (og denne er jo lorteugen), så i næste uge kommer der til at ske mirakler igen!!!

Underligt...

Så er jeg to dage inde i mens, og jeg har denne gang ikke haft en synderlig vægtstigning. Underligt. Min vægt til morgen var stadig 102 kg.

Jeg var til vejning hos sygeplejersken igår, og det var så fedt. Jeg rundede 10 kg på hendes vægt (ja, faktisk 10,5 kg ialt), så hun var meget imponeret. Det er åbenbart ikke kutyme at tabe sig så hurtigt, som jeg gør. Hun sagde, at det var tegn på, at jeg var målrettet og fast besluttet på mit mål, og det må jeg jo kun give hende ret i. Hun måtte også indrømme, at hun nok endte med at tage fejl omkring det med at komme under 100 til jul, for det når jeg inden! Jeg fik endnu en recept på pillerne Regenon med i hånden - og så må vi evaluere næste gang, om jeg skal fortsætte... Alt i alt et meget sejrrigt møde. Næste gang bliver om 5 uger.

Til morgen endnu en sejr. I 2002-3 stykker fyldte min fætter 30, hvor jeg købte en skjorterne lejligheden. På det tidspunkt havde jeg tabt mig 10 kg med vægtkonsulenterne og vejede omkring det, som jeg vejer nu. Jeg har ikke kunnet passe den siden, men til morgen tog jeg den ud af skabet og tog den på - og jeg kunne passe den! Den vil nok sidde bedre om 10 kg, men jeg kan stadig passe den nu. Så den har jeg på på arbejde idag.

Jeg kan lige så stille mærke, hvordan min selvtillid til min egen krop så småt begynder at boble frem. Det kan godt være, at jeg har bildæk, men hvad så? Jeg elsker mine succes'er, og hvor er det fedt at kunne begynde at hive gammelt tøj frem, som jeg igen kan passe!!!

Så kom mens...

Så er den første svage blødning kommet - og dermed kan jeg se frem til en vægt, som ikke rigtig vil det, jeg vil, de næste par dage. Morgenens vægt sagde 102,0 kg, men jeg forventer klart, at den er højere i morgen. Den viste dog også et kort splitsekund 101,8, inden den besluttede sig for 102 kg. Hvor var det fedt at se det tal!

Igår aftes modtog jeg en tøjpakke med posten. Jeg har været en tur på brugtmarkedet og købe tøj. Tøjet var sindsygt flot, og der var både 2 pæne jakker, 3 bluser og 1 kjole - samlet pris 250 kr. D syntes også pludselig, at han havde fået en smart kone igen. Jeg har én af bluserne på i dag - den sidder ikke perfekt, men jeg er så stolt af at kunne passe den, at jeg er ligeglad. Den ville nok sidde pænere om 10 kg, men fuck det! Jeg styrer og jeg er sej! Det er en bluse, som er købt i en normal butik for normalstørrelse kvinder - og netop derfor er det SÅ sejt at jeg kan passe den! Så kan vægten være bedøvende ligemeget!

Imorgen skal jeg vejes hos sygeplejersken. Jeg kan ærligt ikke huske, hvad vægten sagde hos hende for 4 uger siden, så jeg er MEGET spændt på, hvad vægten siger imorgen - og hvad det samlede vægttab er hos hende. Jeg HÅBER, at jeg ifølge hendes vejninger har tabt 10 kg. Nu må vi se. Samtidig skal jeg have fornyet min recept til pillerne - jeg tør ikke at klare det selv endnu...

:)

Dagens vægt - 102,1 kg. Mon jeg får liv til at se tallet 101, før min mens fucker op i det hele?

Total optur!

Det har været en fantastisk søndag! Jeg var tidligt i bad til morgen, men det var først over middag, at jeg kom i tøjet. Total og aldeles sumpedag! Ungerne sad nedenunder og så film, Igna var lagt i seng, og D var ude at spille golf = god tid til mig at kigge, hvad der var i skabet. Og der - allerbagerst - lå et par gamle bukser, som jeg ikke har haft på i umindelige tider. Der står egentlig str. 50 i bukserne, men jeg er overbevist om, at der er blevet sat et forkert mærke i bukserne, for jeg har ikke kunne passe dem, selvom alle andre bukser i str. 48/50 ikke voldte problemer.

Men de skulle selvfølgelig prøves - og de gled på som fod i en hose! Hvor fantastisk! Så skulle der findes en overdel, og der faldt jeg over en skjorte, som jeg ikke har kunnet bruge, fordi den simpelt hen har siddet for stramt på mig. Men det gjorde den ikke nu! Så jeg har hele eftermiddagen gået rundt med et kæmpe smil på læben - sådanne dage skulle man altså have lidt oftere!

Jeg er spændt på, hvad vægten kommer til at sige de kommende dage. Jeg frygter virkelig den kommende uge, for det er ved at være tiden til en "nedtursuge" efter at have haft en "optursuge" (hvor jeg i øvrigt har tabt 1,9 kg!). Jeg hader at min krop er så påvirket af hormonbalancen i kroppen omkring mens og ægløsning. Det må da kunne lade sig gøre ikke at væskeophobe så meget pga. hormonændringer...?

Ugestatus

Så er det søndag igen og tid til den officielle vejning. Dagens vægt: 102,4 kg.

På 70 dage har jeg tabt 11,6 kg!!!!

Observationer

Jeg har gennem det sidste stykke tid opdaget underlige ændringer... De ting, som jeg før elskede højt, smager mig ikke længere. Det er f.eks. franskbrød med pålægschokolade, Fanta Exotic (tidligere min yndlingssodavand), lakrids osv. Jeg går ikke ud fra, at der er blevet ændret på smagen på de ting, hvor jeg oplever det med, men det er som om smagen på tingene enten ikke længere behager mig. Nogle ting har decideret fået en anden smag. Jeg føler det som en ryger, der er stoppet med at ryge og får sin smagssans igen. Meget meget mærkelig observation!

En anden observation: mine nyindkøbte str 46 er ved at være for store - så nu har jeg købt et bælte. Det bliver for dyrt at skulle rende og købe bukser hver 2./3. uge...

De sidste par dage...

De sidste par dage har været lidt svære, og det toppede igår aftes med at D ville have pizza. Jeg opponerede kraftigt, men endte med at give mig - det var jo 4 mod 1. Jeg fik mig en kyllingekebabrulle uden dressing. En rulle er altså ikke særlig god uden dressing, men jeg blev da mæt.

Jeg frygtede til morgen at de sidste par dages underlige spisning ville sætte sit spor på min vægt til morgen, men den stod heldigvis på 102,8 kg. Dvs jeg stadig har rundet de 11 kg! Jeg er så stolt af mig selv!

Nu vil jeg prøve at komme tilbage i den gamle rille, men til morgen startede jeg ud med et stykke franskbrød med pålægschokolade. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har fået det, og det var ikke nogen særlig fornøjelse. Jeg ville hellere have haft mit rugbrød.

Armene i vejret - igen!

Arhmen, det er jo ubeskriveligt i denne uge. Det er åbenbart sådan det skal være - en lorteuge, og en fantastisk uge. I næste uge får jeg min mens, og så bliver det lorteuge igen...

Dagens vægt: 102,6 kg!!! Jeg kunne hoppe og danse på stedet!!!

Åbenbaring + mål

Jeg er igang med at læse Andre Agassis biografi "Open" - og til morgen stødte jeg på det mantra, som jeg har ledt efter så længe; en forklaring på, hvad det er, der er sket i mit hoved:

Jeg vil det gerne. Jeg behøver det ikke, men jeg vil det gerne. 

Det er lige præcis sådan jeg har det. Jeg har aldrig været en ulykkelig overvægtig. Jeg har accepteret og elsket den krop, jeg nu engang befandt mig i. Jeg har aldrig været flov over min vægt - det var/er jo bare tal, og hvis andre mennesker ikke gad at snakke med mig pga. min vægt, så var det dem og ikke mig, der smed guld på gaden. Jeg er et fantastisk individ uanset hvad jeg vejer. Men jeg vil det gerne nu - nu er mit hoved klar, og jeg er klar til at klare de daglige kampe uden at det føles som kampe. 

Dagens vægt var 103,2 kg. Udover det, så gik jeg også igang med målebåndet til morgen (jep, jeg er effektiv kl. 6 om morgenen). Det var godt nok lidt svært at være alene om at tage disse mål, og jeg håber, at jeg kan huske, hvor målebåndet blev placeret, når jeg skal måle mig næste gang.

Målene var som følger:

Lår: 118

Hofte: 126

"Bildæk" (nok også kaldet talje - eksisterer bare ikke på nuværende tidspunkt): 125

Under bryst: 98

Over bryst (2-3 cm over vorterne): 110

Højre overarm: 43

Venstre overarm: 42