mandag den 13. oktober 2014

6 dage inde i forløbet

Jeg startede på 87,3 kg for 6 dage siden. I dag vejer jeg 85,7. Det går den rigtige vej, men det er ikke uden omkostninger og kamp. 
I aften skal jeg ud og spise med en veninde. Det betyder, at jeg ikke kan styre kalorieindtaget helt som jeg plejer, så i stedet må jeg holde det nede til morgen og til frokost. 
På onsdag (til torsdag) skal jeg til København, og den bliver nok endnu værre, men jeg skal bare holde mit fokus! Det er bare nemmere sagt end gjort, når man står i det...
Torsdag aften skal vi i biografen - og nok også ud at spise først. Kommende uge bliver ikke en god uge...

søndag den 12. oktober 2014

Hilsen fra efterårsferien

Det er søndag morgen, og der har været ferie i et par dage. Fredag (som jeg frygtede) gik okay, og jeg spiste ingenting. Sejr. 
Igår (lørdag) faldt jeg dog i og spiste næsten en hel liter is. Dog ikke noget, jeg vil punke mig selv i hovedet for, for det er virkelig længe siden, jeg har gjort sådan noget. Der var fodbold i fjernsynet, så jeg havde total enetid og hyggede mig big-time. 
Trods isen var der stadig vægttab til morgen, så nej - ingen dunken i hovedet. 

fredag den 10. oktober 2014

Status 3 dage derpå

Jeg holder det - sådan nogenlunde. Jeg har enkelte gange faldet i, men det har nu stadig resulteret i et vægttab på 1 kg på 3 dage. 
Den store test kommer i aften. Det er fredag, og både vi og ungerne har vænnet os til at få fredagsslik. Det skal jeg jo ikke have i aften. Jeg må nøjes med mine 5 super piratos. 
Næste uge er det efterårsferie. Det bliver heller ikke nemt...

tirsdag den 7. oktober 2014

En røv med ører = mig!

Overskriften er meget sigende. De sidste par måneder har jeg levet RIGTIGT godt - jeg var ellers lige kommet ned på 83-84 kg og lå der stabilt. Nu ligger jeg næsten på 88 kg. Jeg er så tæt på 90, at jeg næsten kan smage det. Jeg skal bare IKKE veje 90 kg igen!

Jeg har til morgen meddelt manden, at jeg ikke længere er med på vores meget magelige tilværelse, der har betydet en kæmpe pose slik hver fredag aften, chips, slik og sodavand i hverdagsaftnerne osv. Jeg har i den grad været et svin!

Men nu er det slut. Jeg har til morgen igen proppet Regenon i min mund og prøver så at se, om de kan hjælpe mig igen. Formiddagsmaden er en bøtte mandler, og frokosten 2 skiver rugbrød med leverpostej. Og INGEN eftermiddagshygge (hvilket jeg har været slem til...) - og i aften ingenting efter aftensmaden. Heller ikke frugt. Jeg skal af med sukkerafhængigheden!

Det bliver hårdt den næste uges tid. Sukkeret skal ud af kroppen, og det bliver ikke nemt. Men jeg SKAL og VIL! Og så må jeg finde alternative løsninger. 

Én af løsningerne tænker jeg er at bruge denne blog igen og skrive i den hver dag. Det hjalp mig for 3 år siden, så det gør det garanteret også nu. NU skal det være! 

Og så håber jeg inderligt, at jeg også tænker sådan om en uge. Men jeg tror det - og jeg tror også, at jeg snart begynder at løbe. Det begynder så småt at trække i mig mere og mere...