Status på det samlede vægttab i 2011 - 17,4 kg. Morgenens vægt var 96,6 kg. Hvor jeg dog nyder at se det tal på vægten. Og det er egentligt reelt det første vægttab, efter jeg er stoppet med pillerne, så jeg KAN godt! Grunden til stilstanden de sidste to uger, kender jeg godt, og tror vist bare at det skal forklares med, at det er juletid.
Men nu er det slut. Nu skal jeg have overstået nytårsaften, hvor især desserten bliver svær. D har købt skildpadde-is, og det er én af mine yndlingsis. Måske jeg skulle stille min sorbetis på bordet og holde mig til det? Han vil i øvrigt også lave flødesovs til hovedretten. Men jeg må jo passe på i løbet af dagen, så jeg kan spise tingene i aften... Jeg har forresten selv investeret i 4 poser chips. Jeg tror jeg fik en hjerneblødning, da Silke og jeg var ude at handle, for det blev købt helt frivilligt. Og nu forbander jeg det væk, for der er et par af mine favoritter imellem.
Nå - det er kun nytår én gang om året. Måske jeg bare skulle skide hul i vægttabet til aften og nyde familiens selskab...
lørdag den 31. december 2011
fredag den 30. december 2011
ENDELIG!! Efter 2 ugers stilstand
Vægten sagde til morgen 96,8 kg - ENDELIG! Jeg har hungret efter at se det tal i snart to uger nu, hvor jeg har ligget og vaklet mellem 97 og 97,5. Hvor var det fedt! Det var vist også meget tydeligt at se på mig, at det havde været en god vejning, for D gættede med det samme at jeg var under 97.
Nu skal jeg bare holde det kørende i en lille uges tid, hvorefter den kvindelige cyklus IGEN fucker op i det hele...
Fed følelse her til morgen!
Nu skal jeg bare holde det kørende i en lille uges tid, hvorefter den kvindelige cyklus IGEN fucker op i det hele...
Fed følelse her til morgen!
onsdag den 28. december 2011
Uofficiel vejning hos sygeplejersken
Igna skulle vaccineres i dag hos sygeplejersken. Og da vi kom ind til hende, smed jeg som noget af det første min jakke og mine sko - og så over på vægten. Det skulle jo udnyttes, når jeg nu alligevel var der. Og ja - hendes vægt sagde 98,4 kg! Jeg var simpelt hen så stolt. Sidste vejning hos hende var for 2 uger siden - og det er 3 kilos forskel!
Jeg synes det er fantastisk at komme til vejning hos hende. Jeg går altid derfra med et kæmpe boost af selvtillid og en stolthed, som er svær at forklare.
Første vejning hos hende vejede jeg 114,4 kg - i dag 98,4 kg. Det er 16 kg vægttab ifølge hendes vægt!
Jeg har i øvrigt nået et nyt delmål - nemlig at komme til at veje mindre end min mand. Det er ikke noget, som jeg selv har gjort en masse for - julen har nemlig ikke været god ved D's vægt, og dermed har han selv sørget for, at jeg er kommet under ham. Ikke helt fortjent i mit hoved, for jeg ville gerne have haft, at jeg havde kæmpet noget mere for det, men det er stadig fakta.
Der sker i øvrigt ikke ret meget med vægten i øjeblikket. Jeg har overordnet set status quo på vægten - jeg har de sidste 2 ugers tid ligget omkring de 97,2 kg. En enkelt morgen stod den på 97,0, men ellers er den blevet deromkring. Jeg glæder mig til, at alt det her jul og nytår er overstået, så vi kan komme tilbage i normale omdrejninger... Jeg glæder mig simpelt hen så meget til at se tallet 96 på min vægt - nu er jeg altså ved at være træt af at se 97 hele tiden...
Jeg synes det er fantastisk at komme til vejning hos hende. Jeg går altid derfra med et kæmpe boost af selvtillid og en stolthed, som er svær at forklare.
Første vejning hos hende vejede jeg 114,4 kg - i dag 98,4 kg. Det er 16 kg vægttab ifølge hendes vægt!
Jeg har i øvrigt nået et nyt delmål - nemlig at komme til at veje mindre end min mand. Det er ikke noget, som jeg selv har gjort en masse for - julen har nemlig ikke været god ved D's vægt, og dermed har han selv sørget for, at jeg er kommet under ham. Ikke helt fortjent i mit hoved, for jeg ville gerne have haft, at jeg havde kæmpet noget mere for det, men det er stadig fakta.
Der sker i øvrigt ikke ret meget med vægten i øjeblikket. Jeg har overordnet set status quo på vægten - jeg har de sidste 2 ugers tid ligget omkring de 97,2 kg. En enkelt morgen stod den på 97,0, men ellers er den blevet deromkring. Jeg glæder mig til, at alt det her jul og nytår er overstået, så vi kan komme tilbage i normale omdrejninger... Jeg glæder mig simpelt hen så meget til at se tallet 96 på min vægt - nu er jeg altså ved at være træt af at se 97 hele tiden...
søndag den 25. december 2011
Ugestatus 25. december
Nå, det er ikke det vilde officielle vægttab i denne uge. Men i sidste uge havde jeg jo også tabt mig 1,9 kg på en uge, så det er okay.
Vægten sagde 97,1 til morgen, og det betyder 100 gram mere end igår, og 100 gram mindre end sidste søndag. Jeg er mere end tilfreds over den status, for det har virkelig været svært i denne uge med alt det guf, der har stået fremme.
Jeg skriver det tit i øjeblikket, men jeg er virkelig spændt på hvad 2012 bringer...!
Igår til juleaften blev jeg spurgt af min svigerinde, hvordan status på min vægt havde været efter turen til Gran Canaria. Det er hende, der fortalte mig om pillerne, og som jeg skylder en kæmpe tak for alt det her. Min vægt var jo status quo, da vi kom hjem, hvilket jeg bestemt ikke havde regnet med fordi jeg følte, at jeg spiste meget usundt. Hun fortalte at hun havde taget 3 kilo på på turen, hvilket jeg ikke forstår. Altså ikke at hun havde taget på - men jeg forstår ikke min egen vægt. Jeg synes vi allesammen spiste meget ens dernede, så jeg undrer mig over at jeg ikke havde taget på. Men på den anden side er det også et kæmpe skulderklap til mig selv (selvom jeg stadig ikke helt forstår det). Min svigerinde havde nu hurtigt smidt kiloerne igen, så det var ikke noget, der havde sat sig fast...
Vægten sagde 97,1 til morgen, og det betyder 100 gram mere end igår, og 100 gram mindre end sidste søndag. Jeg er mere end tilfreds over den status, for det har virkelig været svært i denne uge med alt det guf, der har stået fremme.
Jeg skriver det tit i øjeblikket, men jeg er virkelig spændt på hvad 2012 bringer...!
Igår til juleaften blev jeg spurgt af min svigerinde, hvordan status på min vægt havde været efter turen til Gran Canaria. Det er hende, der fortalte mig om pillerne, og som jeg skylder en kæmpe tak for alt det her. Min vægt var jo status quo, da vi kom hjem, hvilket jeg bestemt ikke havde regnet med fordi jeg følte, at jeg spiste meget usundt. Hun fortalte at hun havde taget 3 kilo på på turen, hvilket jeg ikke forstår. Altså ikke at hun havde taget på - men jeg forstår ikke min egen vægt. Jeg synes vi allesammen spiste meget ens dernede, så jeg undrer mig over at jeg ikke havde taget på. Men på den anden side er det også et kæmpe skulderklap til mig selv (selvom jeg stadig ikke helt forstår det). Min svigerinde havde nu hurtigt smidt kiloerne igen, så det var ikke noget, der havde sat sig fast...
lørdag den 24. december 2011
Juleaften - jeg har fået gave
Jeg er ret stolt af hvordan det går med mit vægttab taget i betragtning at det er jul og der er guf overalt. Til morgen stod vægten på 97 straight. Det betyder et samlet vægttab på 17 (!!!) kg! Jeg synes det er SÅ sejt! Hvis nogen for 4 måneder siden havde fortalt mug, at dette skulle ske, ville jeg ikke have troet dem. Den beslutning jeg tog den 28. august, har været én af mine vigtigste beslutninger i 2011.
Jeg er helt stoppet med pillerne, og jeg kan nu se, at jeg faktisk slet ikke har haft brug for dem det sidste lange stykke tid. I hvert fald ikke fysisk. Men mentalt har de sørget for at holde min mentale styrke oppe, og det er jo lige så vigtigt, selvom jeg som udgangspunkt ikke mener at man skal fylde sig unødigt med medicin.
Og så lige én af de underlige observationer igen: Mine muskler på lårene bliver mere og mere markeret for hver dag der går. Det lyder sådan lidt psykotisk, men jeg nyder at sidde og køre en hånd henover og mærke mine nyfundne muskler.
En anden observation - vores trappe knirker ikke længere, når jeg træder ned på det øverste trin. Det har den ellers altid gjort. Underlig ting at observere - I know.
Jeg er helt stoppet med pillerne, og jeg kan nu se, at jeg faktisk slet ikke har haft brug for dem det sidste lange stykke tid. I hvert fald ikke fysisk. Men mentalt har de sørget for at holde min mentale styrke oppe, og det er jo lige så vigtigt, selvom jeg som udgangspunkt ikke mener at man skal fylde sig unødigt med medicin.
Og så lige én af de underlige observationer igen: Mine muskler på lårene bliver mere og mere markeret for hver dag der går. Det lyder sådan lidt psykotisk, men jeg nyder at sidde og køre en hånd henover og mærke mine nyfundne muskler.
En anden observation - vores trappe knirker ikke længere, når jeg træder ned på det øverste trin. Det har den ellers altid gjort. Underlig ting at observere - I know.
tirsdag den 20. december 2011
Endnu en biograftur
Jeg er endnu engang imponeret over mig selv. Jeg har været i biografen med mig selv til aften (Breaking Dawn skulle lige ses igen), og jeg har taget 25 super piratos med. Jeg har netop talt op - jeg havde 16 med hjem igen = jeg har spist 9 stk! Det er fandme godt klaret!
søndag den 18. december 2011
Dagens morgenvægt var vild!!!
Søndag er jo den officielle vejedag - de andre vejninger er jo bare hyggevejninger, men søndag er den jeg 100% følger. Og til morgen var den ret vild!
Vægten sagde 97,2 kg. Det er et vægttab på 1,9 kg på en uge. Det er godt nok vildt. Hvor jeg dog nyder de perioder, hvor det går så godt, som det gør nu. Ifølge min vægtapplikation på mobilen er jeg LANGT foran den planlagte tid. Hvis mit vægttab fortsætter sådan her, så er jeg normalvægtig til sommer, og ikke først til jul næste år. Det kunne være så fedt! (men bliver nok også ret dyrt i tøj)
Jeg er godt på vej til at nå næste store delmål - at veje mindre end D. Han vejer vist omkring de 95 kg, så der er ikke så langt igen. Så længe jeg holder mig fra sukker, går det fint. Det overholdt jeg nu godt nok ikke igår, men jeg gad ikke tænke på kalorier på min fødselsdag, så det blev som det blev. Og det er jo gået godt nok.
I aften regner jeg med risengrød, så det tager jeg i hvert fald heller ikke på af. Og hvor er det vildt, at jeg snart runder 17 kg vægttab!!!
Vægten sagde 97,2 kg. Det er et vægttab på 1,9 kg på en uge. Det er godt nok vildt. Hvor jeg dog nyder de perioder, hvor det går så godt, som det gør nu. Ifølge min vægtapplikation på mobilen er jeg LANGT foran den planlagte tid. Hvis mit vægttab fortsætter sådan her, så er jeg normalvægtig til sommer, og ikke først til jul næste år. Det kunne være så fedt! (men bliver nok også ret dyrt i tøj)
Jeg er godt på vej til at nå næste store delmål - at veje mindre end D. Han vejer vist omkring de 95 kg, så der er ikke så langt igen. Så længe jeg holder mig fra sukker, går det fint. Det overholdt jeg nu godt nok ikke igår, men jeg gad ikke tænke på kalorier på min fødselsdag, så det blev som det blev. Og det er jo gået godt nok.
I aften regner jeg med risengrød, så det tager jeg i hvert fald heller ikke på af. Og hvor er det vildt, at jeg snart runder 17 kg vægttab!!!
lørdag den 17. december 2011
Mine fødselsdagsgaver
Den første stod jeg selv for:
Den anden stod min familie for:
Jeg er kommet under 30 kg tilbage. Det virker slet ikke så uoverskueligt længere at skrive dette tal. Det skal jeg nok nå!
For første gang nogensinde har jeg fået tøj af min mand i fødselsdsgsgave. Jeg har altid hadet det som pesten, men nu er der gået sport i, om jeg nu også kan passe tøjet. Det bedste ved gaven var, at det var str 42/44!!! Så fed en gave at få!
Og der er også en bagtanke med gaven - vi skal nemlig til foto-shoot om en times tid, hvor vi skal have hvidt tøj på, og jeg havde faktisk ikke rigtigt noget... Men det har jeg nu!
Noget helt andet, som jeg opdagede, da jeg så på min vægtbillede bagefter - min BMI er kommet under 34!!! Det har jeg slet ikke opdaget. Jeg har været så fokuseret på at få den under 35, at jeg helt holdt op med at kigge på tallet, da jeg var nået under. Hvor er det vildt!
Den anden stod min familie for:
Jeg er kommet under 30 kg tilbage. Det virker slet ikke så uoverskueligt længere at skrive dette tal. Det skal jeg nok nå!
For første gang nogensinde har jeg fået tøj af min mand i fødselsdsgsgave. Jeg har altid hadet det som pesten, men nu er der gået sport i, om jeg nu også kan passe tøjet. Det bedste ved gaven var, at det var str 42/44!!! Så fed en gave at få!
Og der er også en bagtanke med gaven - vi skal nemlig til foto-shoot om en times tid, hvor vi skal have hvidt tøj på, og jeg havde faktisk ikke rigtigt noget... Men det har jeg nu!
Noget helt andet, som jeg opdagede, da jeg så på min vægtbillede bagefter - min BMI er kommet under 34!!! Det har jeg slet ikke opdaget. Jeg har været så fokuseret på at få den under 35, at jeg helt holdt op med at kigge på tallet, da jeg var nået under. Hvor er det vildt!
fredag den 16. december 2011
Første bevidste dag uden piller
Til morgen besluttede jeg mig for at prøve at tage en dag uden at tage piller overhovedet. Det har jeg nu også gjort tidligere, men der har det ikke været bevidste valg, men mere forglemmelser. Men jeg bliver jo nødt til at begynde at indstille mig på at klare "kampen" uden piller. Og det er gået overraskende godt. Jeg har været hos aftenskolen i Silkeborg hele dagen, hvor jeg er blevet tilbudt både det ene og det andet. Men så længe jeg siger nej fra starten, så er det intet problem. Så ja, jeg kan godt!
Noget helt andet - jeg er vist sådan 100% ude af 0,1 tons klubben. Ikke engang om aftenen med tøj på kan jeg få vægten til at blive 3-cifret. Jeg føler som om jeg konstant går rundt med armene i vejret.
Noget helt andet - jeg er vist sådan 100% ude af 0,1 tons klubben. Ikke engang om aftenen med tøj på kan jeg få vægten til at blive 3-cifret. Jeg føler som om jeg konstant går rundt med armene i vejret.
Jeps - jeg ER back on track!
Utroligt så lidt der skal til for at blive til succes igen. Ingen sukker => vægttab. Dagens vægt: 98,0 kg. Fantastisk!
Igår skulle jeg lige ud og have mig et par strømpebukser. Og der i Bilka havde de rent tilfældigt cowboybukser til 100 kr. Jeg tog mig et par i str 44 - og tog dem med hjem uden at prøve dem. Selvtilliden og troen var så stor, at jeg ikke var i tvivl om at kunne passe dem. Og ja - det kunne jeg selvfølgelig godt! Godt nok lidt stramme, men de kunne både lukkes og lynes. Hvor er det vildt.
Samtidig er jeg også begyndt at kunne passe H&Ms tøj i str 44. Jeg har endnu til gode at vove mig ind i prøberummet i en tøjbutik for "normale" kvinder, for jeg frygter det. Jeg er så bange for ikke at kunne passe tøjet, så indtil videre har jeg bare bladret løst i tøjet, når jeg har været sådanne steder. Men jeg må snart få nosset mig sammen...
Jeg er begyndt at bruge min "maveruller" i et forsøg med at komme af med mit bildæk. Jeg ved godt, at det aldrig kommer til at forsvinde 100%, men jeg kan da prøve at se hvad jeg selv kan gøre. Den er godt nok effektiv, og jeg er ikke i tvivl om at den giver en effekt. Slap af mine mavemuskler gør ondt.
Lige nu er jeg spændt på vejningen på søndag - den officielle vejedag. I næste uge er der ægløsning, så den uge har jeg ikke store forventninger til...
Igår skulle jeg lige ud og have mig et par strømpebukser. Og der i Bilka havde de rent tilfældigt cowboybukser til 100 kr. Jeg tog mig et par i str 44 - og tog dem med hjem uden at prøve dem. Selvtilliden og troen var så stor, at jeg ikke var i tvivl om at kunne passe dem. Og ja - det kunne jeg selvfølgelig godt! Godt nok lidt stramme, men de kunne både lukkes og lynes. Hvor er det vildt.
Samtidig er jeg også begyndt at kunne passe H&Ms tøj i str 44. Jeg har endnu til gode at vove mig ind i prøberummet i en tøjbutik for "normale" kvinder, for jeg frygter det. Jeg er så bange for ikke at kunne passe tøjet, så indtil videre har jeg bare bladret løst i tøjet, når jeg har været sådanne steder. Men jeg må snart få nosset mig sammen...
Jeg er begyndt at bruge min "maveruller" i et forsøg med at komme af med mit bildæk. Jeg ved godt, at det aldrig kommer til at forsvinde 100%, men jeg kan da prøve at se hvad jeg selv kan gøre. Den er godt nok effektiv, og jeg er ikke i tvivl om at den giver en effekt. Slap af mine mavemuskler gør ondt.
Lige nu er jeg spændt på vejningen på søndag - den officielle vejedag. I næste uge er der ægløsning, så den uge har jeg ikke store forventninger til...
torsdag den 15. december 2011
Back on track - I hope!
Vægten sagde igen 98,9 kg til morgen - det har jeg længtes efter at se igen. Jeg håber, at det betyder, at jeg er tilbage i den gode rille. Jeg var noget frustreret igår, men det virker til at det var en god øjenåbner for mig. Det duer ikke at få "en enkelt" - for det bliver aldrig kun til en enkelt for mig. Og det er vigtigt for mig at indse dette.
Så standhaftige Tine er forhåbentlig tilbage igen - i ny og forstærket udgave. Jeg VIL tabe mig yderligere. Det er ikke nok - 15 kg er jo i småtingsafdelingen med min vægt. Det er 1/3 af mit samlede vægttab, og det skal IKKE stoppe her!
Vi ses forhåbentlig i morgen tidlig. Hvis jeg er tavs som graven, ved du hvorfor...
Så standhaftige Tine er forhåbentlig tilbage igen - i ny og forstærket udgave. Jeg VIL tabe mig yderligere. Det er ikke nok - 15 kg er jo i småtingsafdelingen med min vægt. Det er 1/3 af mit samlede vægttab, og det skal IKKE stoppe her!
Vi ses forhåbentlig i morgen tidlig. Hvis jeg er tavs som graven, ved du hvorfor...
onsdag den 14. december 2011
5, 10 og 15 kg i billeder
Hermed billeder af 5, 10 og 15 kg vægttab. Det er tydeligt, at der er sket en masse - jeg kunne bare godt tænke mig, at der var sket lidt mere...
Da jeg havde lavet ovenstående 3 billeder, fik jeg lyst til at prøve at lave en sammenligningsstreg. Det var lidt vildt at sætte den streg og se ændringerne endnu mere tydeligt...
Vejning hos sygeplejersken
Sikke en øv-vejning denne gang. Vægten sagde 101,5 kg. Dvs et vægttab på 2,4 kg på 5 uger!! Wauv!
Jeg er sur på mig selv. Jeg havde jo lovet mig selv at være 2-cifret ved denne vejning, og jeg har KUN mig selv at takke. Jeg har haft ALT for svært ved at holde fingrene fra det forkerte, men nu skal det være slut!!!
Til morgen tog jeg mig et alvorsord med mig selv i spejlet. Højt sagde jeg til mig selv, at nu tog vi os en aktiv beslutning om, at vi VIL det her! Og det betyder NUL SUKKER!!!
En anden ting hos sygeplejersken var, at det er slut med pillerne. Det gør mig nervøs og angst. Kan jeg nu også klare det selv uden pillerne? De har været min evige faste støtte - hvad nu hvis det ikke går? Hun åbnede dog op for at jeg kan få pillerne på et senere tidspunkt, hvis jeg får brug for dem igen. Jeg har dog piller nok til at komme over jul og nytår.
Næste vejning er om 6 uger i slutningen af januar - der kan jeg garantere, at jeg er 2-cifret! BASTA!!!! Heldigvis er jeg stadig 2-cifret herhjemme - til morgen sagde vægten 99,5 kg. Så jeg er stadig ude af 0,1 tons klubben, og jeg formåede at klare en tur til Gran Canaria uden et synderligt vægttab.
Jeg har i øvrigt taget nye billeder af mig selv. Jeg skal nok lige smide dem ind, når jeg sidder ved en computer.
Jeg er sur på mig selv. Jeg havde jo lovet mig selv at være 2-cifret ved denne vejning, og jeg har KUN mig selv at takke. Jeg har haft ALT for svært ved at holde fingrene fra det forkerte, men nu skal det være slut!!!
Til morgen tog jeg mig et alvorsord med mig selv i spejlet. Højt sagde jeg til mig selv, at nu tog vi os en aktiv beslutning om, at vi VIL det her! Og det betyder NUL SUKKER!!!
En anden ting hos sygeplejersken var, at det er slut med pillerne. Det gør mig nervøs og angst. Kan jeg nu også klare det selv uden pillerne? De har været min evige faste støtte - hvad nu hvis det ikke går? Hun åbnede dog op for at jeg kan få pillerne på et senere tidspunkt, hvis jeg får brug for dem igen. Jeg har dog piller nok til at komme over jul og nytår.
Næste vejning er om 6 uger i slutningen af januar - der kan jeg garantere, at jeg er 2-cifret! BASTA!!!! Heldigvis er jeg stadig 2-cifret herhjemme - til morgen sagde vægten 99,5 kg. Så jeg er stadig ude af 0,1 tons klubben, og jeg formåede at klare en tur til Gran Canaria uden et synderligt vægttab.
Jeg har i øvrigt taget nye billeder af mig selv. Jeg skal nok lige smide dem ind, når jeg sidder ved en computer.
torsdag den 8. december 2011
Status fra Gran Canaria
Det er torsdag, og vi har været her siden lørdag. Jeg har ikke været på vægten siden fredag morgen. Det er godt nok underligt så længe ikke at have kendt sin vægt. Det er både rart og skidt. Jeg har overhovedet ingen fornemmelse af, hvordan status er - altså om jeg spiser pænt nok. Og det gør, at jeg bare bliver ved med at spise som jeg hele tiden har gjort hernede.
Jeg frygter det værste - håber på det bedste. Men realistisk er det nok ikke at forvente at jeg har tabt mig i denne uge. Jeg lever i håbet indtil lørdag aften, hvor jeg kan aftenveje mig....
Men udover vægten har vi en skøn ferie. Jeg kan ikke mindes at have haft en ferie tidligere, hvor jeg har haft det så godt med mig selv rent kropsmæssigt. Jeg er stadig en stor kvinde, og det selvbillede tror jeg aldrig forsvinder 100%. Men jeg har det godt i min krop, og jeg har pludselig noget tøj på, som jeg tidligere aldrig ville have vist mig i. Samtidig har jeg også succesoplevelser, der giver mig selvtillidsboost - f.eks. det at kunne lyne min sommerjakke. Jeg købte den i foråret, og dengang kunne jeg ikke lyne den uden at det så tosset ud og sad alt for stramt. Det kan jeg nu - og der er endda luft mellem lår og jakke. Det er altså noget der giver et boost!
Jeg har også vovet at købe mig en top - det ville jeg aldrig have gjort tidligere, da sådanne ting skal prøves først. Men idag har jeg købt en top uden at prøve - og jeg har den på nu!
Så konklusionen på min status må være, at der både er gode og dårlige ting ved ferien - men det er de gode, der overskygger de dårlige!
Jeg frygter det værste - håber på det bedste. Men realistisk er det nok ikke at forvente at jeg har tabt mig i denne uge. Jeg lever i håbet indtil lørdag aften, hvor jeg kan aftenveje mig....
Men udover vægten har vi en skøn ferie. Jeg kan ikke mindes at have haft en ferie tidligere, hvor jeg har haft det så godt med mig selv rent kropsmæssigt. Jeg er stadig en stor kvinde, og det selvbillede tror jeg aldrig forsvinder 100%. Men jeg har det godt i min krop, og jeg har pludselig noget tøj på, som jeg tidligere aldrig ville have vist mig i. Samtidig har jeg også succesoplevelser, der giver mig selvtillidsboost - f.eks. det at kunne lyne min sommerjakke. Jeg købte den i foråret, og dengang kunne jeg ikke lyne den uden at det så tosset ud og sad alt for stramt. Det kan jeg nu - og der er endda luft mellem lår og jakke. Det er altså noget der giver et boost!
Jeg har også vovet at købe mig en top - det ville jeg aldrig have gjort tidligere, da sådanne ting skal prøves først. Men idag har jeg købt en top uden at prøve - og jeg har den på nu!
Så konklusionen på min status må være, at der både er gode og dårlige ting ved ferien - men det er de gode, der overskygger de dårlige!
fredag den 2. december 2011
Mål efter 1 måned
Den 2. november målte jeg mig for første gang - 2. december har jeg gjort det igen.
Hermed tal fra begge målinger:
Lår: 118 - 112,5
Hofte: 126 - 125,5
"Bildæk": 125 - 116,5
Under bryst: 98 - 94,5
Over bryst (2-3 cm over vorterne): 110 -102,5
Højre overarm: 43 - 43
Venstre overarm: 42 - 41,5
Centimeter i alt: 26 cm
Jeg sagde jo, at det var gode tal!!!
Under bryst: 98 - 94,5
Over bryst (2-3 cm over vorterne): 110 -102,5
Højre overarm: 43 - 43
Venstre overarm: 42 - 41,5
Centimeter i alt: 26 cm
Jeg sagde jo, at det var gode tal!!!
Positiv nedtur
Dagens vægt er 98,9 kg. Jeg skal love for at det pludselig er gået stærkt. Vildt at gå fra stilstand til så vildt et vægttab på så få dage! Jeg har idag tabt 15,1 kg - det er altså vildt!
Jeg har til morgen målt mig igen - første gang jeg målte mig var 2. november, så der er månedsdag idag. Målene har jeg ikke tid til at taste ind nu, men jeg kan vist roligt skrive, at der er sket en del. Glæd dig!
Jeg har til morgen målt mig igen - første gang jeg målte mig var 2. november, så der er månedsdag idag. Målene har jeg ikke tid til at taste ind nu, men jeg kan vist roligt skrive, at der er sket en del. Glæd dig!
torsdag den 1. december 2011
Bye bye 0,1 tons klubben
Dagens vægt: 99,8 kg. Jeg er åbenbart kommet ud af 0,1 tons klubben. Mon jeg er tilbage i den om en uge?
Men sikke en sejr. Jeg var jo ude at spise med MG-pigerne igår, og det gik over al forventning. Utroligt hvor nemt det er at vælge sunde alternativer. Og så drak jeg en helvedes masse vand.
Men sikke en sejr. Jeg var jo ude at spise med MG-pigerne igår, og det gik over al forventning. Utroligt hvor nemt det er at vælge sunde alternativer. Og så drak jeg en helvedes masse vand.
onsdag den 30. november 2011
Wauv!!!
Jeg bliver lige nødt til at vise et billede. Jeg skulle vise D min vægt og sprang derfor op på vægten. Se hvad den viste!!!!!
Fåååårk
Nervøs, nervøs, nervøs, nervøs. Det er vist de 4 ord, der bedst beskriver mig, da jeg stod foran vægten. Jeg stod endda og hviskede ordene for mig selv, mens vægten besluttede sig. Jeg var simpelt hen så angst for, at det var en engangsoplevelse med vægten igår, og at jeg ville være tilbage på 101 kg til morgen.
Da tallet viste sig på vægten, var udbruddet fra min mund "What?!?!?" Vægten viste 100,1 kg!!!! Arhmen, jeg kan jo slet ikke få armene ned igen! Hvor er det vildt! Men puha - jeg kan allerede mærke usikkerheden for morgendagens vægt begynde at banke på, for var det nu bare en enlig svale? Eller sker det umulige, at jeg kommer under 100 kg?
Og så kommer den dumme tanke op igen, hvor jeg forbander turen til Gran Canaria langt væk. Jeg mener 100% disse tanker, og samtidig bliver jeg sur på mig selv. For sådan kan jeg jo ikke leve livet. I aften skal jeg også ud at spise med MG-pigerne, og det har jeg heller ikke lyst til. Jamen, hold nu op! Men jeg vil bare så gerne dette her vægttab! Og nu er der endelig begyndt at ske noget igen...
Men ja, det er jo kun tanker, og selvfølgelig tager jeg både til spisning og Gran Canaria. Det sværeste bliver nok Gran Canaria, for det bliver 8-9 dage uden vægt. Og 8-9 dage, hvor jeg ikke er sikker på at få det rigtige at spise... Godt jeg har mine piller med, selvom de ikke kan afholde mig fra at spise forkert. Men de giver mig en tryghed og et håb om at jeg nok skal klare udfordringen. Åh, jeg håber!
Da tallet viste sig på vægten, var udbruddet fra min mund "What?!?!?" Vægten viste 100,1 kg!!!! Arhmen, jeg kan jo slet ikke få armene ned igen! Hvor er det vildt! Men puha - jeg kan allerede mærke usikkerheden for morgendagens vægt begynde at banke på, for var det nu bare en enlig svale? Eller sker det umulige, at jeg kommer under 100 kg?
Og så kommer den dumme tanke op igen, hvor jeg forbander turen til Gran Canaria langt væk. Jeg mener 100% disse tanker, og samtidig bliver jeg sur på mig selv. For sådan kan jeg jo ikke leve livet. I aften skal jeg også ud at spise med MG-pigerne, og det har jeg heller ikke lyst til. Jamen, hold nu op! Men jeg vil bare så gerne dette her vægttab! Og nu er der endelig begyndt at ske noget igen...
Men ja, det er jo kun tanker, og selvfølgelig tager jeg både til spisning og Gran Canaria. Det sværeste bliver nok Gran Canaria, for det bliver 8-9 dage uden vægt. Og 8-9 dage, hvor jeg ikke er sikker på at få det rigtige at spise... Godt jeg har mine piller med, selvom de ikke kan afholde mig fra at spise forkert. Men de giver mig en tryghed og et håb om at jeg nok skal klare udfordringen. Åh, jeg håber!
tirsdag den 29. november 2011
Status efter Hamborg
I søndags kom jeg hjem fra julefrokost i Hamborg. Jeg havde lidt frygtet denne tur, fordi jeg troede at der var fristelser over det hele. Men faktisk kom jeg igennem de 3 dage i Hamborg, uden på noget tidspunkt at føle mig snydt eller synes det var synd for mig. Jeg spiste fornuftigt alle dagene (utroligt meget fisk), og det betød, at jeg kunne konstatere "ingen vægtøgning" mandag morgen. Vægten sagde 101,0! Det er jeg godt nok stolt af - og faktisk endnu mere, at det ikke har været sværere for mig...
Til morgen (tirsdag) sagde vægten 100,5 kg - så det virker til at der måske er begyndt at ske lidt med vægten igen. Kun 600 gram til jeg er under 100 kg!!! Åh, jeg vil så gerne! Men på lørdag tager vi til Gran Canaria med All Inclusive, og ligesom Hamborg frygter jeg også det. Jeg håber inderligt, at det bliver lige så nemt for mig at sige nej der.
Men jeg har da et par dage til at tabe mig endnu, inden vi tager afsted. Vi tager først afsted på lørdag. Spændende hvad denne uge byder på.
Til morgen (tirsdag) sagde vægten 100,5 kg - så det virker til at der måske er begyndt at ske lidt med vægten igen. Kun 600 gram til jeg er under 100 kg!!! Åh, jeg vil så gerne! Men på lørdag tager vi til Gran Canaria med All Inclusive, og ligesom Hamborg frygter jeg også det. Jeg håber inderligt, at det bliver lige så nemt for mig at sige nej der.
Men jeg har da et par dage til at tabe mig endnu, inden vi tager afsted. Vi tager først afsted på lørdag. Spændende hvad denne uge byder på.
fredag den 25. november 2011
Stilstand
Der er virkelig stilstand i vægten for tiden. Jeg vidste jo, at dette ville komme, og det er heller ikke fordi jeg er uforstående. Jeg vil bare ufattelig gerne under 100 kg. Jeg har ligget omkring de 101 kg (plus/minus) de sidste 2 ugers tid. Jeg fortsætter selvfølgelig som jeg hele tiden har gjort og lader være med at falde i af den grund. Men puh, hvor vil jeg gerne snart se resultater igen! Dagens vægt er 100,9 kg.
Idag tager jeg til Hamborg med mit arbejde. Jeg frygter det lidt i forhold til maden. Jeg HÅBER, at jeg er standhaftig og holder mig væk fra det forkerte, men jeg bed samtidig også godt, at det nærmest er en umulighed. Bare at min vægt ikke bliver ødelagt af det - please!
Men jeg kæmper videre som jeg plejer - og håber på snarligt resultat igen!
Idag tager jeg til Hamborg med mit arbejde. Jeg frygter det lidt i forhold til maden. Jeg HÅBER, at jeg er standhaftig og holder mig væk fra det forkerte, men jeg bed samtidig også godt, at det nærmest er en umulighed. Bare at min vægt ikke bliver ødelagt af det - please!
Men jeg kæmper videre som jeg plejer - og håber på snarligt resultat igen!
søndag den 20. november 2011
Puh, jeg var nervøs...
Puh, jeg var godt nok nervøs, da jeg skulle have morgen-/ugevægten til morgen. Jeg var naturligvis på vægten igår, da vi kom hjem fra Kolding, og det vægtbesøg endte med, at jeg bestilte nye batterier til vægten. Der var simpelt hen noget galt med den! Det samme kunne jeg konkludere, da jeg var på vægten, inden jeg gik i seng - der var jeg godt nok glad for, at jeg tidligere havde været inde og bestille batterier.
Jeg vågnede kl. 7.30 til morgen, og min første tanke var: "Åh åh - jeg skal ned og vejes". Jeg gik ned, gjorde mig færdig på toilettet og stillede mig op på vægten. Lukkede øjnene og tænkte: "Please, vær sød ved mig!"
Vægten sagde 100,6 kg!!!!! Trods mit synderi fredag aften, er jeg ikke blevet straffet. Jeg føler mig så uendelig heldig. Men samtidig er jeg nu stadig glad for, at jeg bestilte batterier igår aftes - der er noget galt med den vægt!
I dag skal jeg til MG-brugermøde i Kolding - jeg håber, at jeg kan holde mig i skindet. Jeg overvejer seriøst at tage en pakke røget ørred med, så jeg har noget af "mit" pålæg med til rugbrødet. På den måde kan jeg måske undgå at falde i.... Nu må vi se, hvad jeg gør.
Jeg vågnede kl. 7.30 til morgen, og min første tanke var: "Åh åh - jeg skal ned og vejes". Jeg gik ned, gjorde mig færdig på toilettet og stillede mig op på vægten. Lukkede øjnene og tænkte: "Please, vær sød ved mig!"
Vægten sagde 100,6 kg!!!!! Trods mit synderi fredag aften, er jeg ikke blevet straffet. Jeg føler mig så uendelig heldig. Men samtidig er jeg nu stadig glad for, at jeg bestilte batterier igår aftes - der er noget galt med den vægt!
I dag skal jeg til MG-brugermøde i Kolding - jeg håber, at jeg kan holde mig i skindet. Jeg overvejer seriøst at tage en pakke røget ørred med, så jeg har noget af "mit" pålæg med til rugbrødet. På den måde kan jeg måske undgå at falde i.... Nu må vi se, hvad jeg gør.
lørdag den 19. november 2011
De sidste to dage - sejr og afslapning
Igår var en meget stor dag. Da jeg stillede mig op på vægten, viste den 101 kg = jeg var kommet under BMI på 35 og har tabt 13 kg. Jeg var helt rundt på gulvet!! Jeg begyndte at grine et meget underligt grin, der slet ikke tilhørte mig, da tallet viste sig første gang. Og så hoppede jeg på vægten igen og igen og igen for at tjekke om det nu også var rigtigt. Men den sagde det samme hver eneste gang!
Det var en fantastisk dag, og jeg følte at jeg fløj på en sky hele dagen. Igår eftermiddags tig D og jeg så afsted på en planlagt egoistovernatning. Ungerne bliver passet af mormor og morfar, mens vi får lidt tid til hinanden. De sidste 18 timer har været helt fantastiske, og hvor har det været rart at have sin mand for sig selv 100 %.
Men det er jo ikke kun godt at være på sådan en tur. Min vægt regner jeg i hvert fald ikke bliver glad for det. Vi skulle jo have noget aftensmad igår, og vi endte på Jensens Bøfhus (i øvrigt lige så skuffende en oplevelse som altid - hvorfor er det vi bliver ved med at komme der???). Her fik jeg en 3-retters menu med rejecocktail, kyllingefilet med sivs og kartofler og chokolademousse. Desserten var det, der gav mig dårligst samvittighed, men jeg besluttede mig for at lade være med at tænke på vægten bare en enkelt aften og nyde den med D. Og hold nu kæft, hvor var den chokolademousse god!!!!
Til morgen skal vi ned og have morgenmad på hotellet. Jeg håber på at jeg kan holde mig nogenlunde i skindet. Jeg har ingen forventning om, at min vægt står på 101,0 kg søndag morgen. Tværtimod forventer jeg, at denne tur har ødelagt det hele... Men sådan er det, og livet skal jo også leves...
Det var en fantastisk dag, og jeg følte at jeg fløj på en sky hele dagen. Igår eftermiddags tig D og jeg så afsted på en planlagt egoistovernatning. Ungerne bliver passet af mormor og morfar, mens vi får lidt tid til hinanden. De sidste 18 timer har været helt fantastiske, og hvor har det været rart at have sin mand for sig selv 100 %.
Men det er jo ikke kun godt at være på sådan en tur. Min vægt regner jeg i hvert fald ikke bliver glad for det. Vi skulle jo have noget aftensmad igår, og vi endte på Jensens Bøfhus (i øvrigt lige så skuffende en oplevelse som altid - hvorfor er det vi bliver ved med at komme der???). Her fik jeg en 3-retters menu med rejecocktail, kyllingefilet med sivs og kartofler og chokolademousse. Desserten var det, der gav mig dårligst samvittighed, men jeg besluttede mig for at lade være med at tænke på vægten bare en enkelt aften og nyde den med D. Og hold nu kæft, hvor var den chokolademousse god!!!!
Til morgen skal vi ned og have morgenmad på hotellet. Jeg håber på at jeg kan holde mig nogenlunde i skindet. Jeg har ingen forventning om, at min vægt står på 101,0 kg søndag morgen. Tværtimod forventer jeg, at denne tur har ødelagt det hele... Men sådan er det, og livet skal jo også leves...
torsdag den 17. november 2011
Stilstand
Jeg har følelsen af at det hele er gået i stå. Jeg synes ellers at jeg har været god de sidste par dage, men ikke ifølge vægten. Og dog - jeg er med i taberklubben på MG, og der har vi vejedag om torsdagen. I forhold til sidste gang har jeg tabt 700 gram, så noget er der sket. Det går bare ikke lige så hurtigt som før, og jeg er nok bare lidt utålmodig. Jeg vil jo så gerne se tallet 101,1, så jeg får en BMI under 35.
Men jeg kan nu se fremskridt alligevel trods vægten. Der bliver lavet tre forskellige målinger på mig, når jeg stiller mig op på vægten, og trods den manglende fremgang i vægttab, så stiger/falder målingstallene alligevel, så noget foregår der.
Jeg fortsætter i ufortrødent tempo - bare ikke lige så hurtigt som før, og der er jo rent faktisk fremgang, så jeg forsøger at pakke skuffelsen væk.
Men jeg kan nu se fremskridt alligevel trods vægten. Der bliver lavet tre forskellige målinger på mig, når jeg stiller mig op på vægten, og trods den manglende fremgang i vægttab, så stiger/falder målingstallene alligevel, så noget foregår der.
Jeg fortsætter i ufortrødent tempo - bare ikke lige så hurtigt som før, og der er jo rent faktisk fremgang, så jeg forsøger at pakke skuffelsen væk.
tirsdag den 15. november 2011
Måltagning igen - 14 dage efter
Jeg er blevet halv-presset af pigerne på MG til at tage nye mål på mig selv. Jeg tror det var for at få mig til at se, at der rent faktisk godt kan ske noget med kroppen, selvom vægten står stille. Jeg målte sidst mig selv 2. november om morgenen - og til aften er det 15. november.
Hermed målene - både før og nu:
Lår: 118 - 117
Hermed målene - både før og nu:
Lår: 118 - 117
Hofte: 126 - 125,5
"Bildæk" (nok også kaldet talje - eksisterer bare ikke på nuværende tidspunkt): 125 - 120,5
Under bryst: 98 - 98
Over bryst (2-3 cm over vorterne): 110 -108
Højre overarm: 43 - 41,5
Venstre overarm: 42 - 40,5
Centimeter i alt: 11 cm
Jeg er usikker på, om jeg har målt korrekt. Jeg kan jo ikke huske, hvor jeg helt præcist satte målebåndet sidste gang, og flere gange blev jeg nødt til at måle endnu engang fordi jeg blev usikker på, om jeg nu også havde sat målebåndet det rigtige sted.
Men det er da rart at se, at der er 'forsvundet' 11 cm af mig... 2. november vejede jeg i øvrigt 103,2 kg, og til morgen vejede jeg 101,4. Så det er ikke fordi, at der er ret meget forskel rent vægtmæssigt...
Centimeter i alt: 11 cm
Jeg er usikker på, om jeg har målt korrekt. Jeg kan jo ikke huske, hvor jeg helt præcist satte målebåndet sidste gang, og flere gange blev jeg nødt til at måle endnu engang fordi jeg blev usikker på, om jeg nu også havde sat målebåndet det rigtige sted.
Men det er da rart at se, at der er 'forsvundet' 11 cm af mig... 2. november vejede jeg i øvrigt 103,2 kg, og til morgen vejede jeg 101,4. Så det er ikke fordi, at der er ret meget forskel rent vægtmæssigt...
mandag den 14. november 2011
Hvor fedt er det lige...?
Hvor fedt er det lige at kunne tage i Føtex og tage et par natbukser ned fra bøjlestangen i str. XL og kunne passe dem? Det er ret fedt, skal jeg lige hilse og sige!!!!
søndag den 13. november 2011
Sejr!!
Puh, det var godt, at det var i en af de gode uger, jeg spiste ris a'la mande. Så er det kun den dårlige samvittighed, jeg skal kæmpe med. Vægten til morgen sagde 101,4 kg. Hvor er det fedt at kunne skrive det tal!!
Jeg har i øvrigt fået talt med D om, at jeg ikke skal tilbydes et valg, når der spises noget, som jeg ikke skal have. Først forstod han det ikke helt, men da jeg fik forklaret ham, at det var det samme for mig som for ham, når der bliver røget foran ham, forstod han bedre. Men som han også sagde: "Du plejer jo at være så sej til at sige nej!" Og det er jeg også normalt - igår faldt jeg bare i med begge ben, og det bekræfter mig bare i, at min afhængighed til mad og usunde sager på ingen måde er væk. Det ligger lige under overfladen og lurer, og det er småting, der kan få den til at stikke frem.
Men dejligt med en god ugevejning - endnu engang med et vægttab på 1 kg. Det kører fantastisk! Inderst inde har jeg en lille drøm om at runde 15 kg, inden der er gået 90 dage. Jeg ved ikke om det er opnåeligt, men jeg kan gøre et forsøg. Jeg har været igang i 78 dage, så der er 12 dage tilbage, og jeg mangler 2,4 kg. Men det er bare en drøm og ikke noget jeg bliver skuffet over ikke at nå.
Om 300 gram kommer min BMI under 35, og så er jeg 'kun' i "Fedme klasse I" - tænk kun at være fed og ikke fed-fed...
Jeg har i øvrigt fået talt med D om, at jeg ikke skal tilbydes et valg, når der spises noget, som jeg ikke skal have. Først forstod han det ikke helt, men da jeg fik forklaret ham, at det var det samme for mig som for ham, når der bliver røget foran ham, forstod han bedre. Men som han også sagde: "Du plejer jo at være så sej til at sige nej!" Og det er jeg også normalt - igår faldt jeg bare i med begge ben, og det bekræfter mig bare i, at min afhængighed til mad og usunde sager på ingen måde er væk. Det ligger lige under overfladen og lurer, og det er småting, der kan få den til at stikke frem.
Men dejligt med en god ugevejning - endnu engang med et vægttab på 1 kg. Det kører fantastisk! Inderst inde har jeg en lille drøm om at runde 15 kg, inden der er gået 90 dage. Jeg ved ikke om det er opnåeligt, men jeg kan gøre et forsøg. Jeg har været igang i 78 dage, så der er 12 dage tilbage, og jeg mangler 2,4 kg. Men det er bare en drøm og ikke noget jeg bliver skuffet over ikke at nå.
Om 300 gram kommer min BMI under 35, og så er jeg 'kun' i "Fedme klasse I" - tænk kun at være fed og ikke fed-fed...
lørdag den 12. november 2011
Dårlig samvittighed...
Jeg bliver nødt til at bekende mine synder - for jeg har syndet, og jeg føler selv, at jeg har syndet meget! Faktisk så meget, at jeg i skrivende stund har utrolig meget dårlig samvittighed og dunker mig selv i hovedet med spørgsmålet: "Hvorfor gjorde jeg nu også det?"
Vi har fået ris a'la mande til aften. Ungerne vidste jo godt, at jeg havde lavet det, og derfor spurgte de også flere gange, om vi ikke snart skulle spise det. Og jo - det skulle de jo.
Da D havde dækket bord (jeg holdt mig pænt i baggrunden, så jeg ikke blev fristet), spurgte han mig, om jeg ikke kom hen til dem, mens de sad og spiste (han havde ikke dækket op til mig). Jeg kunne godt høre på hans stemmeføring, at han gerne ville have mig hen sammen med de andre, så jeg rejste mig og satte mig sammen med dem. Og det betød, at jeg ikke kunne holde mig i skindet. Så jeg fik mig en portion ris a'la mande. Og bagefter endnu en. Og hold nu kæft, hvor smagte det godt!!!
Men bagefter var jeg fyldt med så meget dårlig samvittighed. Og det er jeg stadig. Samtidig er jeg træt af mig selv - hvorfor lige pludselig den vattede holdning, når jeg nu plejer at være så stærk? Er det nu, at min nedtur begynder? Er det nu, at nederlaget kommer?
Jeg er så skuffet over mig selv, og jeg kan tydeligt mærke, at D ikke kan forstå mig. Han mener, at jeg skal give mig selv lov til at leve sommetider. Og det er jo så der, at vi ikke helt forstår hinanden, for jeg synes jo bestemt, at jeg lever til hverdag - jeg kan fint leve med det, jeg spiser til hverdag, men jeg kan ikke leve med at have så dårlig samvittighed over at have spist noget, som jeg ved, jeg ikke skulle spise. Det er ikke det værd. Jeg er så træt af de kalorier, som jeg har proppet i min krop til aften.
Og ja - min bekymring går selvfølgelig på min vægt. Jeg vil så gerne se tallet 101,x igen i morgen tidlig. Har jeg nu ødelagt det hele? Øv, hvor en fesen aften - og hvor er jeg bare rådden til at holde aftaler med mig selv!
Vi har fået ris a'la mande til aften. Ungerne vidste jo godt, at jeg havde lavet det, og derfor spurgte de også flere gange, om vi ikke snart skulle spise det. Og jo - det skulle de jo.
Da D havde dækket bord (jeg holdt mig pænt i baggrunden, så jeg ikke blev fristet), spurgte han mig, om jeg ikke kom hen til dem, mens de sad og spiste (han havde ikke dækket op til mig). Jeg kunne godt høre på hans stemmeføring, at han gerne ville have mig hen sammen med de andre, så jeg rejste mig og satte mig sammen med dem. Og det betød, at jeg ikke kunne holde mig i skindet. Så jeg fik mig en portion ris a'la mande. Og bagefter endnu en. Og hold nu kæft, hvor smagte det godt!!!
Men bagefter var jeg fyldt med så meget dårlig samvittighed. Og det er jeg stadig. Samtidig er jeg træt af mig selv - hvorfor lige pludselig den vattede holdning, når jeg nu plejer at være så stærk? Er det nu, at min nedtur begynder? Er det nu, at nederlaget kommer?
Jeg er så skuffet over mig selv, og jeg kan tydeligt mærke, at D ikke kan forstå mig. Han mener, at jeg skal give mig selv lov til at leve sommetider. Og det er jo så der, at vi ikke helt forstår hinanden, for jeg synes jo bestemt, at jeg lever til hverdag - jeg kan fint leve med det, jeg spiser til hverdag, men jeg kan ikke leve med at have så dårlig samvittighed over at have spist noget, som jeg ved, jeg ikke skulle spise. Det er ikke det værd. Jeg er så træt af de kalorier, som jeg har proppet i min krop til aften.
Og ja - min bekymring går selvfølgelig på min vægt. Jeg vil så gerne se tallet 101,x igen i morgen tidlig. Har jeg nu ødelagt det hele? Øv, hvor en fesen aften - og hvor er jeg bare rådden til at holde aftaler med mig selv!
ENDELIG!!!
Dette har jeg ventet på hele ugen! Og til morgen skete det endelig - jeg var dog forberedt, da jeg så vægten igår aftes, for den var noget lavere end den havde været hele ugen. 102,4 for at være helt præcis.
Derfor var det meget spændende at hoppe på vægten til morgen - og ganske rigtigt: Endelig viste den 101,9 kg! Fantastisk! Nu skal den så bare blive dernede! Jeg er spændt på, hvad vægten siger i morgen.
Om 800 gram (når jeg når 101,1 kg) er jeg ude af "Fedme klasse II". Så er jeg kun 'fed' og ikke 'fed fed'. Det glæder jeg mig godt nok til at nå!
Derfor var det meget spændende at hoppe på vægten til morgen - og ganske rigtigt: Endelig viste den 101,9 kg! Fantastisk! Nu skal den så bare blive dernede! Jeg er spændt på, hvad vægten siger i morgen.
Om 800 gram (når jeg når 101,1 kg) er jeg ude af "Fedme klasse II". Så er jeg kun 'fed' og ikke 'fed fed'. Det glæder jeg mig godt nok til at nå!
fredag den 11. november 2011
Jeg var forberedt - men alligevel træls
Den skide vægt!! Jeg ved godt at jeg ikke kan forvente vægttab i den uge, hvor jeg har mens - ja, i stedet skal jeg forvente vægtøgning. Det har jeg så ikke oplevet i denne omgang - hele denne uge har den stået på 102 eller 102,1. Jeg ved godt, at det er en bedrift at gå igennem en mens-periode uden at tage på, og det forsøger jeg naturligvis også at sige til mig selv, men jeg vil bare så gerne se tallet 101!!! Og hvor er det træls, når jeg er så ufattelig tæt på, at det så ikke sker - jeg føler mig en smule snydt hver morgen.
Positivt er det dog, at jeg ser tallet 101, når den er igang med at beslutte sig til min vægt. Det tal er snart mit!!!!
Jeg glæder mig til weekenden og se, hvad der sker der - næste uge er den gode uge (og denne er jo lorteugen), så i næste uge kommer der til at ske mirakler igen!!!
Positivt er det dog, at jeg ser tallet 101, når den er igang med at beslutte sig til min vægt. Det tal er snart mit!!!!
Jeg glæder mig til weekenden og se, hvad der sker der - næste uge er den gode uge (og denne er jo lorteugen), så i næste uge kommer der til at ske mirakler igen!!!
torsdag den 10. november 2011
Underligt...
Så er jeg to dage inde i mens, og jeg har denne gang ikke haft en synderlig vægtstigning. Underligt. Min vægt til morgen var stadig 102 kg.
Jeg var til vejning hos sygeplejersken igår, og det var så fedt. Jeg rundede 10 kg på hendes vægt (ja, faktisk 10,5 kg ialt), så hun var meget imponeret. Det er åbenbart ikke kutyme at tabe sig så hurtigt, som jeg gør. Hun sagde, at det var tegn på, at jeg var målrettet og fast besluttet på mit mål, og det må jeg jo kun give hende ret i. Hun måtte også indrømme, at hun nok endte med at tage fejl omkring det med at komme under 100 til jul, for det når jeg inden! Jeg fik endnu en recept på pillerne Regenon med i hånden - og så må vi evaluere næste gang, om jeg skal fortsætte... Alt i alt et meget sejrrigt møde. Næste gang bliver om 5 uger.
Til morgen endnu en sejr. I 2002-3 stykker fyldte min fætter 30, hvor jeg købte en skjorterne lejligheden. På det tidspunkt havde jeg tabt mig 10 kg med vægtkonsulenterne og vejede omkring det, som jeg vejer nu. Jeg har ikke kunnet passe den siden, men til morgen tog jeg den ud af skabet og tog den på - og jeg kunne passe den! Den vil nok sidde bedre om 10 kg, men jeg kan stadig passe den nu. Så den har jeg på på arbejde idag.
Jeg kan lige så stille mærke, hvordan min selvtillid til min egen krop så småt begynder at boble frem. Det kan godt være, at jeg har bildæk, men hvad så? Jeg elsker mine succes'er, og hvor er det fedt at kunne begynde at hive gammelt tøj frem, som jeg igen kan passe!!!
Jeg var til vejning hos sygeplejersken igår, og det var så fedt. Jeg rundede 10 kg på hendes vægt (ja, faktisk 10,5 kg ialt), så hun var meget imponeret. Det er åbenbart ikke kutyme at tabe sig så hurtigt, som jeg gør. Hun sagde, at det var tegn på, at jeg var målrettet og fast besluttet på mit mål, og det må jeg jo kun give hende ret i. Hun måtte også indrømme, at hun nok endte med at tage fejl omkring det med at komme under 100 til jul, for det når jeg inden! Jeg fik endnu en recept på pillerne Regenon med i hånden - og så må vi evaluere næste gang, om jeg skal fortsætte... Alt i alt et meget sejrrigt møde. Næste gang bliver om 5 uger.
Til morgen endnu en sejr. I 2002-3 stykker fyldte min fætter 30, hvor jeg købte en skjorterne lejligheden. På det tidspunkt havde jeg tabt mig 10 kg med vægtkonsulenterne og vejede omkring det, som jeg vejer nu. Jeg har ikke kunnet passe den siden, men til morgen tog jeg den ud af skabet og tog den på - og jeg kunne passe den! Den vil nok sidde bedre om 10 kg, men jeg kan stadig passe den nu. Så den har jeg på på arbejde idag.
Jeg kan lige så stille mærke, hvordan min selvtillid til min egen krop så småt begynder at boble frem. Det kan godt være, at jeg har bildæk, men hvad så? Jeg elsker mine succes'er, og hvor er det fedt at kunne begynde at hive gammelt tøj frem, som jeg igen kan passe!!!
tirsdag den 8. november 2011
Så kom mens...
Så er den første svage blødning kommet - og dermed kan jeg se frem til en vægt, som ikke rigtig vil det, jeg vil, de næste par dage. Morgenens vægt sagde 102,0 kg, men jeg forventer klart, at den er højere i morgen. Den viste dog også et kort splitsekund 101,8, inden den besluttede sig for 102 kg. Hvor var det fedt at se det tal!
Igår aftes modtog jeg en tøjpakke med posten. Jeg har været en tur på brugtmarkedet og købe tøj. Tøjet var sindsygt flot, og der var både 2 pæne jakker, 3 bluser og 1 kjole - samlet pris 250 kr. D syntes også pludselig, at han havde fået en smart kone igen. Jeg har én af bluserne på i dag - den sidder ikke perfekt, men jeg er så stolt af at kunne passe den, at jeg er ligeglad. Den ville nok sidde pænere om 10 kg, men fuck det! Jeg styrer og jeg er sej! Det er en bluse, som er købt i en normal butik for normalstørrelse kvinder - og netop derfor er det SÅ sejt at jeg kan passe den! Så kan vægten være bedøvende ligemeget!
Imorgen skal jeg vejes hos sygeplejersken. Jeg kan ærligt ikke huske, hvad vægten sagde hos hende for 4 uger siden, så jeg er MEGET spændt på, hvad vægten siger imorgen - og hvad det samlede vægttab er hos hende. Jeg HÅBER, at jeg ifølge hendes vejninger har tabt 10 kg. Nu må vi se. Samtidig skal jeg have fornyet min recept til pillerne - jeg tør ikke at klare det selv endnu...
Igår aftes modtog jeg en tøjpakke med posten. Jeg har været en tur på brugtmarkedet og købe tøj. Tøjet var sindsygt flot, og der var både 2 pæne jakker, 3 bluser og 1 kjole - samlet pris 250 kr. D syntes også pludselig, at han havde fået en smart kone igen. Jeg har én af bluserne på i dag - den sidder ikke perfekt, men jeg er så stolt af at kunne passe den, at jeg er ligeglad. Den ville nok sidde pænere om 10 kg, men fuck det! Jeg styrer og jeg er sej! Det er en bluse, som er købt i en normal butik for normalstørrelse kvinder - og netop derfor er det SÅ sejt at jeg kan passe den! Så kan vægten være bedøvende ligemeget!
Imorgen skal jeg vejes hos sygeplejersken. Jeg kan ærligt ikke huske, hvad vægten sagde hos hende for 4 uger siden, så jeg er MEGET spændt på, hvad vægten siger imorgen - og hvad det samlede vægttab er hos hende. Jeg HÅBER, at jeg ifølge hendes vejninger har tabt 10 kg. Nu må vi se. Samtidig skal jeg have fornyet min recept til pillerne - jeg tør ikke at klare det selv endnu...
mandag den 7. november 2011
søndag den 6. november 2011
Total optur!
Det har været en fantastisk søndag! Jeg var tidligt i bad til morgen, men det var først over middag, at jeg kom i tøjet. Total og aldeles sumpedag! Ungerne sad nedenunder og så film, Igna var lagt i seng, og D var ude at spille golf = god tid til mig at kigge, hvad der var i skabet. Og der - allerbagerst - lå et par gamle bukser, som jeg ikke har haft på i umindelige tider. Der står egentlig str. 50 i bukserne, men jeg er overbevist om, at der er blevet sat et forkert mærke i bukserne, for jeg har ikke kunne passe dem, selvom alle andre bukser i str. 48/50 ikke voldte problemer.
Men de skulle selvfølgelig prøves - og de gled på som fod i en hose! Hvor fantastisk! Så skulle der findes en overdel, og der faldt jeg over en skjorte, som jeg ikke har kunnet bruge, fordi den simpelt hen har siddet for stramt på mig. Men det gjorde den ikke nu! Så jeg har hele eftermiddagen gået rundt med et kæmpe smil på læben - sådanne dage skulle man altså have lidt oftere!
Jeg er spændt på, hvad vægten kommer til at sige de kommende dage. Jeg frygter virkelig den kommende uge, for det er ved at være tiden til en "nedtursuge" efter at have haft en "optursuge" (hvor jeg i øvrigt har tabt 1,9 kg!). Jeg hader at min krop er så påvirket af hormonbalancen i kroppen omkring mens og ægløsning. Det må da kunne lade sig gøre ikke at væskeophobe så meget pga. hormonændringer...?
Men de skulle selvfølgelig prøves - og de gled på som fod i en hose! Hvor fantastisk! Så skulle der findes en overdel, og der faldt jeg over en skjorte, som jeg ikke har kunnet bruge, fordi den simpelt hen har siddet for stramt på mig. Men det gjorde den ikke nu! Så jeg har hele eftermiddagen gået rundt med et kæmpe smil på læben - sådanne dage skulle man altså have lidt oftere!
Jeg er spændt på, hvad vægten kommer til at sige de kommende dage. Jeg frygter virkelig den kommende uge, for det er ved at være tiden til en "nedtursuge" efter at have haft en "optursuge" (hvor jeg i øvrigt har tabt 1,9 kg!). Jeg hader at min krop er så påvirket af hormonbalancen i kroppen omkring mens og ægløsning. Det må da kunne lade sig gøre ikke at væskeophobe så meget pga. hormonændringer...?
Ugestatus
Så er det søndag igen og tid til den officielle vejning. Dagens vægt: 102,4 kg.
På 70 dage har jeg tabt 11,6 kg!!!!
På 70 dage har jeg tabt 11,6 kg!!!!
lørdag den 5. november 2011
Observationer
Jeg har gennem det sidste stykke tid opdaget underlige ændringer... De ting, som jeg før elskede højt, smager mig ikke længere. Det er f.eks. franskbrød med pålægschokolade, Fanta Exotic (tidligere min yndlingssodavand), lakrids osv. Jeg går ikke ud fra, at der er blevet ændret på smagen på de ting, hvor jeg oplever det med, men det er som om smagen på tingene enten ikke længere behager mig. Nogle ting har decideret fået en anden smag. Jeg føler det som en ryger, der er stoppet med at ryge og får sin smagssans igen. Meget meget mærkelig observation!
En anden observation: mine nyindkøbte str 46 er ved at være for store - så nu har jeg købt et bælte. Det bliver for dyrt at skulle rende og købe bukser hver 2./3. uge...
En anden observation: mine nyindkøbte str 46 er ved at være for store - så nu har jeg købt et bælte. Det bliver for dyrt at skulle rende og købe bukser hver 2./3. uge...
De sidste par dage...
De sidste par dage har været lidt svære, og det toppede igår aftes med at D ville have pizza. Jeg opponerede kraftigt, men endte med at give mig - det var jo 4 mod 1. Jeg fik mig en kyllingekebabrulle uden dressing. En rulle er altså ikke særlig god uden dressing, men jeg blev da mæt.
Jeg frygtede til morgen at de sidste par dages underlige spisning ville sætte sit spor på min vægt til morgen, men den stod heldigvis på 102,8 kg. Dvs jeg stadig har rundet de 11 kg! Jeg er så stolt af mig selv!
Nu vil jeg prøve at komme tilbage i den gamle rille, men til morgen startede jeg ud med et stykke franskbrød med pålægschokolade. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har fået det, og det var ikke nogen særlig fornøjelse. Jeg ville hellere have haft mit rugbrød.
Jeg frygtede til morgen at de sidste par dages underlige spisning ville sætte sit spor på min vægt til morgen, men den stod heldigvis på 102,8 kg. Dvs jeg stadig har rundet de 11 kg! Jeg er så stolt af mig selv!
Nu vil jeg prøve at komme tilbage i den gamle rille, men til morgen startede jeg ud med et stykke franskbrød med pålægschokolade. Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har fået det, og det var ikke nogen særlig fornøjelse. Jeg ville hellere have haft mit rugbrød.
torsdag den 3. november 2011
Armene i vejret - igen!
Arhmen, det er jo ubeskriveligt i denne uge. Det er åbenbart sådan det skal være - en lorteuge, og en fantastisk uge. I næste uge får jeg min mens, og så bliver det lorteuge igen...
Dagens vægt: 102,6 kg!!! Jeg kunne hoppe og danse på stedet!!!
Dagens vægt: 102,6 kg!!! Jeg kunne hoppe og danse på stedet!!!
onsdag den 2. november 2011
Åbenbaring + mål
Jeg er igang med at læse Andre Agassis biografi "Open" - og til morgen stødte jeg på det mantra, som jeg har ledt efter så længe; en forklaring på, hvad det er, der er sket i mit hoved:
Jeg vil det gerne. Jeg behøver det ikke, men jeg vil det gerne.
Det er lige præcis sådan jeg har det. Jeg har aldrig været en ulykkelig overvægtig. Jeg har accepteret og elsket den krop, jeg nu engang befandt mig i. Jeg har aldrig været flov over min vægt - det var/er jo bare tal, og hvis andre mennesker ikke gad at snakke med mig pga. min vægt, så var det dem og ikke mig, der smed guld på gaden. Jeg er et fantastisk individ uanset hvad jeg vejer. Men jeg vil det gerne nu - nu er mit hoved klar, og jeg er klar til at klare de daglige kampe uden at det føles som kampe.
Dagens vægt var 103,2 kg. Udover det, så gik jeg også igang med målebåndet til morgen (jep, jeg er effektiv kl. 6 om morgenen). Det var godt nok lidt svært at være alene om at tage disse mål, og jeg håber, at jeg kan huske, hvor målebåndet blev placeret, når jeg skal måle mig næste gang.
Målene var som følger:
Lår: 118
Hofte: 126
"Bildæk" (nok også kaldet talje - eksisterer bare ikke på nuværende tidspunkt): 125
Under bryst: 98
Over bryst (2-3 cm over vorterne): 110
Højre overarm: 43
Venstre overarm: 42
mandag den 31. oktober 2011
Back on track - I hope
Armene var næsten ikke til at få ned til morgen, og vægten blev besøgt flere gange, så det helt sank ind. Den viste 103,7!!
Nu håber jeg virkelig, at det ikke er endnu en enlig svale. Men jeg tror det ikke.
Jeg bliver i øvrigt nødt til at fortælle om min aften igår, for jeg synes egentlig, at jeg var lidt sej! Jeg skulle i biografen med min far, søster og svoger, og hjemmefra havde jeg pakket 20 super Piratos - og det med forventningen om at de alle ville blive spist. Men nej - jeg havde 8 med hjem igen. Jeg manglede ingenting i biografen, og jeg følte mig på intet tidspunkt snydt. Til at skylde dem ned, havde jeg købt en halv liter vand. Endnu engang bliver jeg overrasket og chokeret over hvad der er sket i mit hoved...
Nu håber jeg virkelig, at det ikke er endnu en enlig svale. Men jeg tror det ikke.
Jeg bliver i øvrigt nødt til at fortælle om min aften igår, for jeg synes egentlig, at jeg var lidt sej! Jeg skulle i biografen med min far, søster og svoger, og hjemmefra havde jeg pakket 20 super Piratos - og det med forventningen om at de alle ville blive spist. Men nej - jeg havde 8 med hjem igen. Jeg manglede ingenting i biografen, og jeg følte mig på intet tidspunkt snydt. Til at skylde dem ned, havde jeg købt en halv liter vand. Endnu engang bliver jeg overrasket og chokeret over hvad der er sket i mit hoved...
søndag den 30. oktober 2011
Billeder
Jeg tog billeder igen til morgen - jeg synes ikke man som sådan kan se nogen særlig forskel, og jeg begynder nu at forstå, hvorfor andre ikke har kommenteret noget. Selvfølgelig kommenterer andre mennesker ikke min krop, når man ikke kan se nogen forskel!
Men nu er billederne blevet taget, og så kan jeg med ro i sindet fortsætte min vej videre frem.
Uge-opdatering - uge 9
Vægten sagde til morgen 104,3 kg. Det betyder, at jeg på en uge har tabt 100 gram. Ikke ligefrem et flot vægttab, men jeg er nu tilfreds alligevel. For efter den uge, jeg har haft, er jeg bare glad for at ende med et vægttab. Og lige i sådan et tilfælde er det rart at have vejet sig hver morgen hele ugen, for jeg tror jeg var bare meget sur og skuffet, hvis jeg ikke havde kendt til kampen i løbet af ugen.
Nu håber jeg så bare, at jeg er ved at være ovre denne "hormon-kamp". Så er der 2 uger til næste runde. Arj, hvor er jeg træt af, at min vægt på den måde bliver påvirket af hormonbalancen. Lige på det punkt er den kvindelige krop noget lort... Men på den anden side er kvindekroppen jo også fantastisk, og min har formået at give liv til 3 vidunderlige sjæle - og det ville jeg jo ikke have været foruden.
Jeg forsøger at hive den positive energi frem igen og håber, at jeg er ovre al hormon-pjattet for denne gang. Nu vil jeg altså snart gerne se tallet 103 igen!!!
Nu håber jeg så bare, at jeg er ved at være ovre denne "hormon-kamp". Så er der 2 uger til næste runde. Arj, hvor er jeg træt af, at min vægt på den måde bliver påvirket af hormonbalancen. Lige på det punkt er den kvindelige krop noget lort... Men på den anden side er kvindekroppen jo også fantastisk, og min har formået at give liv til 3 vidunderlige sjæle - og det ville jeg jo ikke have været foruden.
Jeg forsøger at hive den positive energi frem igen og håber, at jeg er ovre al hormon-pjattet for denne gang. Nu vil jeg altså snart gerne se tallet 103 igen!!!
fredag den 28. oktober 2011
De skide hormoner!
Vægten til morgen var 104,8 kg. Jeg blev noget frustreret da jeg så tallet, for så meget kunne jeg da ikke skulle bøde for at have taget et lille stykke kage onsdag. Min mistanke til det manglende vægttab lå på min cyklus, hvor der i disse dage er ægløsning. Jeg googlede lidt på emnet og kunne se, at der åbenbart også er mange andre, der oplever det samme både ved mens og ægløsning... Her til eftermiddag har jeg kigget en måned tilbage i min cyklus og har kunnet se nogenlunde samme historie sidste gang (bare ikke med så stort vægtudsving som denne gang).
Alle disse oplysninger giver mig håb om, at det nok skal vende i løbet af de næste par dage (forhåbentligt allerede i morgen). I skrivende stund kan jeg mærke, hvordan væsken spænder på oversiden af mine fødder. Hold op hvor er det irriterende.
Åh, hvor jeg drømmer om at komme til at se tallet 103 igen...!
Alle disse oplysninger giver mig håb om, at det nok skal vende i løbet af de næste par dage (forhåbentligt allerede i morgen). I skrivende stund kan jeg mærke, hvordan væsken spænder på oversiden af mine fødder. Hold op hvor er det irriterende.
Åh, hvor jeg drømmer om at komme til at se tallet 103 igen...!
torsdag den 27. oktober 2011
Jeg vidste det!
Jeg vidste, at jeg var for kålhøgen igår. Jeg var jo så stolt af de 10 kg, at alt og alle fik det at vide. Lige inden jeg sendte min statusopdatering ud på FB, tænkte jeg, at jeg nok burde lade være for ikke at jinxe det hele - men jeg sendte den alligevel.
Til morgen sagde vægten så 104,5. Jeg vidste det! Jeg vidste, at jeg skulle få et 'nederlag' idag, så min kæphøjhed ville forsvinde. Jeg tror min egen krop gør oprør mod mig. Jeg kan bogstaveligt talt mærke, hvordan væsken plasker rundt i fødderne på mig. Jeg kan se i min cyklus-app, at jeg har ægløsning i disse dage - men giver sådan noget væske i kroppen?
Nå, men jeg må jo op på hesten igen. Og så må jeg jo lade være med at tage et lille stykke kage og 2 små Haribo-poser på arbejdet... 500 gram endnu - det klarer jeg nok!
Og så hjalp det i øvrigt på mit humør, da jeg uden problemer kunne hoppe i mine str 46 bukser til morgen. Et lille nederlag midt i en masse sejre gør jo ingenting - selvom jeg nu gerne ville have vægten til at have være lavere...
Til morgen sagde vægten så 104,5. Jeg vidste det! Jeg vidste, at jeg skulle få et 'nederlag' idag, så min kæphøjhed ville forsvinde. Jeg tror min egen krop gør oprør mod mig. Jeg kan bogstaveligt talt mærke, hvordan væsken plasker rundt i fødderne på mig. Jeg kan se i min cyklus-app, at jeg har ægløsning i disse dage - men giver sådan noget væske i kroppen?
Nå, men jeg må jo op på hesten igen. Og så må jeg jo lade være med at tage et lille stykke kage og 2 små Haribo-poser på arbejdet... 500 gram endnu - det klarer jeg nok!
Og så hjalp det i øvrigt på mit humør, da jeg uden problemer kunne hoppe i mine str 46 bukser til morgen. Et lille nederlag midt i en masse sejre gør jo ingenting - selvom jeg nu gerne ville have vægten til at have være lavere...
onsdag den 26. oktober 2011
Så skete det!
10 kg tabt! Vægten sagde 103,9 kg til morgen! 10,1 kg på 59 dage! Hvor er det vildt!
Nu går jeg stille og roligt efter, at tallet 103 kommer til at stå fast på vægten, når jeg stiller mig op. Har ingen forventning om, at det sker i løbet af denne uge...
Nu går jeg stille og roligt efter, at tallet 103 kommer til at stå fast på vægten, når jeg stiller mig op. Har ingen forventning om, at det sker i løbet af denne uge...
tirsdag den 25. oktober 2011
Så skete det...
Jeg opnåede et ubeskriveligt vildt ønskemål igår. Hermed en fortælling om min aften igår:
"Du taber dine bukser..." Sådan sagde min kollega til mig tidligere på dagen. Det vidste jeg jo godt i forvejen, hvilket jeg også sagde til hende. Hun spurgte mig, hvorfor jeg ikke købte nogle nye bukser, og jeg måtte jo bekende overfor hende, at jeg var bange for at gå ud for at finde nye bukser. Jeg frygtede nederlaget, når det ville gå op for mig, at jeg IKKE kunne passe str. 46 - og at jeg stadig ville være str. 48/50-stykker...
Da ungerne var kommet i seng om aftenen, nævnte jeg kommentaren for D. Han måtte jo så give min kollega ret - at jeg havde seriøs hængerøv i mine bukser, og det så frygteligt ud. ØV! Derefter sendte han mig en tur i Bilka kl. 19.30 for at finde mig et par nye bukser. Stille, nervøs og usikker trissede jeg afsted mod Bilka. Bukserne blev fundet, og heldigvis var det str. 46, der lå øverst. Jeg er sikker på, at jeg havde taget str. 48 med ind i prøverummet, hvis det var den størrelse, der havde ligget øverst.
Afsted mod prøverummet, og nu begyndte jeg virkelig at blive nervøs. Altså ikke bare lidt - men VIRKELIG! Det var jo ét af mine ønskemål, som jeg var igang med at udføre, og hvad nu hvis det hele faldt til jorden som en kæmpe fiasko? Inden jeg tog mine bukser af, så jeg lige mig selv en ekstra gang i øjnene - og jeg kunne se en meget utilpas Tine kigge tilbage i spejlet. Af med slaske-bukserne og på med str. 46. Og ved du hvad? De passede fandme! Langsomt men sikkert gik det op for mig, at jeg kunne passe dem. Bukserne kunne knappes! Indvendig kunne jeg mærke en varme brede sig i kroppen, der mundede ud i at blive et kæmpe smil på mit ansigt. Igen så jeg på mig selv i spejlet, men denne gang var det en lettet Tine med et kæmpe smil, der kiggede tilbage. Alle mine bange anelser var blevet gjort til skamme - og sikke en sejr!
Hele vejen hjem fra Bilka sad jeg med et smil på læben, mens Rasmus Seebach (min 105-kg-gave) drønede ud af højtalerne. Og mens jeg kørte der med et smil på læben, kom jeg pludselig i tanke om noget: Er det i morgen tidlig, at jeg runder 10 kg? Til morgen sagde vægten 104,2 kg - det er ubegribeligt, og jeg fatter det ikke. Hvis det lykkes mig at runde 10 kg imorgen, så har jeg formået at tabe 10 kg på 58 dage. Og det faktisk uden at det som sådan har været svært. Hvorfor har jeg da ikke gjort dette noget før? Hvorfor er det først nu, at det lykkes for mig?
"Du taber dine bukser..." Sådan sagde min kollega til mig tidligere på dagen. Det vidste jeg jo godt i forvejen, hvilket jeg også sagde til hende. Hun spurgte mig, hvorfor jeg ikke købte nogle nye bukser, og jeg måtte jo bekende overfor hende, at jeg var bange for at gå ud for at finde nye bukser. Jeg frygtede nederlaget, når det ville gå op for mig, at jeg IKKE kunne passe str. 46 - og at jeg stadig ville være str. 48/50-stykker...
Da ungerne var kommet i seng om aftenen, nævnte jeg kommentaren for D. Han måtte jo så give min kollega ret - at jeg havde seriøs hængerøv i mine bukser, og det så frygteligt ud. ØV! Derefter sendte han mig en tur i Bilka kl. 19.30 for at finde mig et par nye bukser. Stille, nervøs og usikker trissede jeg afsted mod Bilka. Bukserne blev fundet, og heldigvis var det str. 46, der lå øverst. Jeg er sikker på, at jeg havde taget str. 48 med ind i prøverummet, hvis det var den størrelse, der havde ligget øverst.
Afsted mod prøverummet, og nu begyndte jeg virkelig at blive nervøs. Altså ikke bare lidt - men VIRKELIG! Det var jo ét af mine ønskemål, som jeg var igang med at udføre, og hvad nu hvis det hele faldt til jorden som en kæmpe fiasko? Inden jeg tog mine bukser af, så jeg lige mig selv en ekstra gang i øjnene - og jeg kunne se en meget utilpas Tine kigge tilbage i spejlet. Af med slaske-bukserne og på med str. 46. Og ved du hvad? De passede fandme! Langsomt men sikkert gik det op for mig, at jeg kunne passe dem. Bukserne kunne knappes! Indvendig kunne jeg mærke en varme brede sig i kroppen, der mundede ud i at blive et kæmpe smil på mit ansigt. Igen så jeg på mig selv i spejlet, men denne gang var det en lettet Tine med et kæmpe smil, der kiggede tilbage. Alle mine bange anelser var blevet gjort til skamme - og sikke en sejr!
Hele vejen hjem fra Bilka sad jeg med et smil på læben, mens Rasmus Seebach (min 105-kg-gave) drønede ud af højtalerne. Og mens jeg kørte der med et smil på læben, kom jeg pludselig i tanke om noget: Er det i morgen tidlig, at jeg runder 10 kg? Til morgen sagde vægten 104,2 kg - det er ubegribeligt, og jeg fatter det ikke. Hvis det lykkes mig at runde 10 kg imorgen, så har jeg formået at tabe 10 kg på 58 dage. Og det faktisk uden at det som sådan har været svært. Hvorfor har jeg da ikke gjort dette noget før? Hvorfor er det først nu, at det lykkes for mig?
------------------------------------------
Dagen derpå kan jeg opdatere med, at jeg IKKE rundede 10 kgs vægttab i dag. Men det er også okay - jeg har hele dagen nydt at gå rundt med bukser, der ikke hele tiden skulle hives op. Og der er nu lidt rart at vide, at jeg har en numse, der ikke er en hængerøv...
Nu må vi se, hvad de kommende dage bringer.
Nu må vi se, hvad de kommende dage bringer.
mandag den 24. oktober 2011
Mandag 24. oktober
104,2 kg - og i øvrigt også 4 måneders dagen for neglebidningsstop! Jeg er god, ja jeg er...
søndag den 23. oktober 2011
Uge-opdatering
Jeg vejede mig som sædvanlig igår aftes, inden jeg gik i seng. For allerførste gang begyndte jeg at tale til vægten. Højt udbrød jeg "Det her er simpelt hen til grin" og gik meget demonstrativt op af trappen. D, der sad i stuen, spurgte mig, hvad der var galt, og jeg svarede, at den vægt simpelt hen var til grin! Grunden: Min morgenvægt igår var 105,0 kg. Min aftenvægt var det samme - og det kunne bare SLET ikke passe i mit hoved...
Men til morgen var vægten ikke til grin. Den stod på 104,4 kg. Denne gang var jeg så chokeret, at jeg ikke kunne sige et ord. 104,4 kg. Hold op, det er godt nok ikke ret meget - eller jo, det er det jo, men jeg har jo været vant til at min vægt har stået over 100 kg i så mange år, og jeg har ikke oplevet tal under 106 kg i så mange år, at 104,4 kg er et lavt tal.
Som sædvanlig forstår jeg ikke en dyt af, hvad der sker. Jeg runder snart et samlet vægttab på 10 kg, og jeg fatter det ikke. Da jeg var på vægtkonsulenterne, tog det mig 3 måneder at nå til dette vægttab. Men den form for kostomlægning betød også en masse forbud - og jeg er på ingen måde for forbud, for hvis jeg får et forbud, får jeg bare mere lyst til tingene. På min nye måde er der ingen forbud - hvis jeg tager et stykke slik ind i munden, foretager jeg mig et aktivt valg om at spise det, og det er det, der gør forskellen inde i mit hoved. Vi har masser af slik i huset, men jeg rører det ikke.
Og dog - i fredags 'syndede' jeg. Sygeplejersken fortalte mig til 2. eller 3. møde, at der faktisk fandtes noget slik og is, som jeg godt måtte spise. Mærkerne er Isis og Nellie Dellies. Så jeg fik mig en pose Nellie Dellies i fredags. Jeg åd det - men bagefter undrede jeg mig over, at jeg havde spist det, for jeg havde faktisk ikke behov for det. Heldigvis var der nærmest ingen kcal i det, så det gjorde ikke rigtigt noget i det samlede regnskab.
Jeg mangler 400 gram fra at nå 10 kg ialt. Det kunne være fedt at nå at tabe 10 kg inden der er gået 60 dage siden start. Jeg har 4 dage til at nå dette mål, så det er ikke uopnåeligt. Men nu må vi se, hvad vi får at spise f.eks. i dag. Vi skal til fødselsdag, og som sædvanlig har jeg mest af alt lyst til at blive hjemme, så jeg ikke ødelægger min vægt. Men selvfølgelig tager jeg afsted. Jeg må jo bare passe lidt på...
Men til morgen var vægten ikke til grin. Den stod på 104,4 kg. Denne gang var jeg så chokeret, at jeg ikke kunne sige et ord. 104,4 kg. Hold op, det er godt nok ikke ret meget - eller jo, det er det jo, men jeg har jo været vant til at min vægt har stået over 100 kg i så mange år, og jeg har ikke oplevet tal under 106 kg i så mange år, at 104,4 kg er et lavt tal.
Som sædvanlig forstår jeg ikke en dyt af, hvad der sker. Jeg runder snart et samlet vægttab på 10 kg, og jeg fatter det ikke. Da jeg var på vægtkonsulenterne, tog det mig 3 måneder at nå til dette vægttab. Men den form for kostomlægning betød også en masse forbud - og jeg er på ingen måde for forbud, for hvis jeg får et forbud, får jeg bare mere lyst til tingene. På min nye måde er der ingen forbud - hvis jeg tager et stykke slik ind i munden, foretager jeg mig et aktivt valg om at spise det, og det er det, der gør forskellen inde i mit hoved. Vi har masser af slik i huset, men jeg rører det ikke.
Og dog - i fredags 'syndede' jeg. Sygeplejersken fortalte mig til 2. eller 3. møde, at der faktisk fandtes noget slik og is, som jeg godt måtte spise. Mærkerne er Isis og Nellie Dellies. Så jeg fik mig en pose Nellie Dellies i fredags. Jeg åd det - men bagefter undrede jeg mig over, at jeg havde spist det, for jeg havde faktisk ikke behov for det. Heldigvis var der nærmest ingen kcal i det, så det gjorde ikke rigtigt noget i det samlede regnskab.
Jeg mangler 400 gram fra at nå 10 kg ialt. Det kunne være fedt at nå at tabe 10 kg inden der er gået 60 dage siden start. Jeg har 4 dage til at nå dette mål, så det er ikke uopnåeligt. Men nu må vi se, hvad vi får at spise f.eks. i dag. Vi skal til fødselsdag, og som sædvanlig har jeg mest af alt lyst til at blive hjemme, så jeg ikke ødelægger min vægt. Men selvfølgelig tager jeg afsted. Jeg må jo bare passe lidt på...
torsdag den 20. oktober 2011
WHAT?!?
Jeg var sådan lidt øv, da jeg vejede mig igår aftes. Vægten sagde 106 kg. Øv! Nå, men det var der jo ikke noget at gøre ved, og så måtte jeg jo bare give den en ekstra skalle her de næste par dage.
Derfor var overraskelsen også stor til morgen, da vægten sagde (og hold nu fast) 104,9!!!!!! Jeg er helt rundt på gulvet og forstår ingenting. Det hele er uvirkeligt og føles som en drøm. Hvornår mon jeg vågner op og opdager, at det hele bare var en joke?
Derfor var overraskelsen også stor til morgen, da vægten sagde (og hold nu fast) 104,9!!!!!! Jeg er helt rundt på gulvet og forstår ingenting. Det hele er uvirkeligt og føles som en drøm. Hvornår mon jeg vågner op og opdager, at det hele bare var en joke?
tirsdag den 18. oktober 2011
YES!!!
Jeg burde egentlig ligge i min seng, men jeg bliver nødt til at dele dette med nogen, og D er gået i seng...
Vægten står fandme på 105,8 kg til aften!!!!!!!!!!!
Kæmpe personlig sejr! Godnat!
Vægten står fandme på 105,8 kg til aften!!!!!!!!!!!
Kæmpe personlig sejr! Godnat!
Wow
Vægten sagde 105,4 til morgen. Kort og godt: Wow. Jeg synes det er imponerende, at jeg formår at tabe mig trods dårlige madvalg. Igår fik vi f.eks. McD-mad til aftensmad. Vores køleskab var gået i stykker og fokus var på at købe nyt køleskab fremfor aftensmad. Jeg kunne godt nok ikke engang spise en almindelig menu, så det er tydeligt at der er sket noget med portionsstørrelserne.
Jeg har en tråd på MG omhandlende mit vægttab - og igår kom en anden bruger med kommentaren, om jeg var klar over, at jeg på 50 dage havde tabt mig 8,5 kg. Den oplysning kom som et chok for mig. 50 dage - 8,5 kg. Det er faktisk ret meget. Det er faktisk ret vildt. Det er sådan noget, man læser sker for andre i Ude&Hjemme. Jeg synes det er vildt, at det rent faktisk er blevet en succes for mig.
Og trods alt det, jeg netop har skrevet, så frygter jeg STADIG nederlaget. Jeg er stadig frygtelig bange for, at jeg pludselig vågner op, falder tilbage i de gamle vaner od ødelægger det hele. Den proces var jeg jo igennem, da jeg var på vægtkonsulenternes kur. Jeg nåede at komme meget meget tæt på 100 kg i løbet af de 4-5 måneder, jeg var igang - og så tog jeg det hele på igen... PLUS det løse.
Jeg håber virkelig, at det er denne gang det lykkes. Tingene, der taler for at det skal lykkes er, at det ikke er drastiske ændringer i min mad, jeg har gjort mig. Jeg har egentligt "bare" fjernet al sukkeret. Ellers spiser jeg som jeg plejer - og det er måske det, der er min force denne gang? Jeg håber virkelig.
400 gram til jeg er nede på næste STORE delmål. Utroligt! Hvornår mon jeg når det? Om en uge...?
Jeg har en tråd på MG omhandlende mit vægttab - og igår kom en anden bruger med kommentaren, om jeg var klar over, at jeg på 50 dage havde tabt mig 8,5 kg. Den oplysning kom som et chok for mig. 50 dage - 8,5 kg. Det er faktisk ret meget. Det er faktisk ret vildt. Det er sådan noget, man læser sker for andre i Ude&Hjemme. Jeg synes det er vildt, at det rent faktisk er blevet en succes for mig.
Og trods alt det, jeg netop har skrevet, så frygter jeg STADIG nederlaget. Jeg er stadig frygtelig bange for, at jeg pludselig vågner op, falder tilbage i de gamle vaner od ødelægger det hele. Den proces var jeg jo igennem, da jeg var på vægtkonsulenternes kur. Jeg nåede at komme meget meget tæt på 100 kg i løbet af de 4-5 måneder, jeg var igang - og så tog jeg det hele på igen... PLUS det løse.
Jeg håber virkelig, at det er denne gang det lykkes. Tingene, der taler for at det skal lykkes er, at det ikke er drastiske ændringer i min mad, jeg har gjort mig. Jeg har egentligt "bare" fjernet al sukkeret. Ellers spiser jeg som jeg plejer - og det er måske det, der er min force denne gang? Jeg håber virkelig.
400 gram til jeg er nede på næste STORE delmål. Utroligt! Hvornår mon jeg når det? Om en uge...?
mandag den 17. oktober 2011
Succes igen!
Jeg var på vægten flere gange til morgen - ikke fordi jeg ikke kunne forstå vægten (jo, måske en smule), men mere fordi jeg nød det i fulde drag. En enkelt gang var ikke nok at se tallet. Vægten sagde 105,5 kg, og jeg NØD det! Fantastisk er vist det ord, der beskriver det bedst...
Jeg er fyldt med så meget taknemmelighed, at det halve kan være nok. Jeg er dybt taknemmelig over at have hørt om pillerne, at have fået dem ordineret, at min rygrad for en gangs skyld har holdt, at jeg er "sukkerclean", at jeg taber mig, og jeg kunne blive ved.
Jeg har taget et par bukser på idag, som normalt sidder meget stramt på mig. De slasker... Jeg har lyst til at tage nye kropsbilleder af mig selv, men noget holder mig tilbage. Det er kun 4 kg siden, at jeg tog billederne, og jeg er bange for at blive ked af og skuffet over ikke at kunne se nogen forskel. Så jeg holder mig i skindet.
Kun 500 gram til næste delmål, hvor jeg runder 9 kg - og måske (kun måske) opnår jeg et mini-delmål i aften, hvis vægten står på 105,x. Jeg tror nu ikke på at det sker, så jeg sætter ikke næsen op efter noget...
Jeg er fyldt med så meget taknemmelighed, at det halve kan være nok. Jeg er dybt taknemmelig over at have hørt om pillerne, at have fået dem ordineret, at min rygrad for en gangs skyld har holdt, at jeg er "sukkerclean", at jeg taber mig, og jeg kunne blive ved.
Jeg har taget et par bukser på idag, som normalt sidder meget stramt på mig. De slasker... Jeg har lyst til at tage nye kropsbilleder af mig selv, men noget holder mig tilbage. Det er kun 4 kg siden, at jeg tog billederne, og jeg er bange for at blive ked af og skuffet over ikke at kunne se nogen forskel. Så jeg holder mig i skindet.
Kun 500 gram til næste delmål, hvor jeg runder 9 kg - og måske (kun måske) opnår jeg et mini-delmål i aften, hvis vægten står på 105,x. Jeg tror nu ikke på at det sker, så jeg sætter ikke næsen op efter noget...
søndag den 16. oktober 2011
Korrekt - jeg ER en klovn!
Jeg har ikke fattet det endnu. Jeg har gået lidt rundt om den varme grød til morgen og havde lidt svært ved at få plottet vægten ind i applikationen på min mobil. Vægten blev også testet et par gange, før jeg forlod den - den sagde dog det samme hver gang: 105,9 kg.
Jeg er helt rundforvirret. Igår var jeg så ked af det og var mut oc tvær. Idag har jeg opnået en lille sejr. Det er godt nok fra den ene yderlighed til den anden...
Men hold da op - jeg har faktisk nået det, jeg aldrig troede skulle ske. Alle mine (forhåbentlige) kommende vægttab vil være lavere end dette tal. Tal, jeg aldrig havde drømt om at skulle se igen. Jeg er sindssyg glad for det nye tal på vægten, og samtidig er det uforståeligt, at det endelig lykkes for mig...
Jeg har en drøm, jeg ikke har skrevet om før. Det er at kunne passe et par af de cowboybukser fra Føtex, som jeg plejer at købe. Dog ikke i str 48, som jeg normalt køber - men str 46. I nogens øjne et meget lille og nemt delmål - i min verden langt ude i fremtiden og ganske uopnåeligt. Måske en dag det sker...? Der har i hvert fald åbnet sig en lille dør langt ude foran, hvor jeg svagt kan se lyset fra dørens åbning...
Jeg er helt rundforvirret. Igår var jeg så ked af det og var mut oc tvær. Idag har jeg opnået en lille sejr. Det er godt nok fra den ene yderlighed til den anden...
Men hold da op - jeg har faktisk nået det, jeg aldrig troede skulle ske. Alle mine (forhåbentlige) kommende vægttab vil være lavere end dette tal. Tal, jeg aldrig havde drømt om at skulle se igen. Jeg er sindssyg glad for det nye tal på vægten, og samtidig er det uforståeligt, at det endelig lykkes for mig...
Jeg har en drøm, jeg ikke har skrevet om før. Det er at kunne passe et par af de cowboybukser fra Føtex, som jeg plejer at købe. Dog ikke i str 48, som jeg normalt køber - men str 46. I nogens øjne et meget lille og nemt delmål - i min verden langt ude i fremtiden og ganske uopnåeligt. Måske en dag det sker...? Der har i hvert fald åbnet sig en lille dør langt ude foran, hvor jeg svagt kan se lyset fra dørens åbning...
lørdag den 15. oktober 2011
Jeg er en klovn!
Jeg bliver nødt til at undskylde dagens tidligere indlæg. Hvor har jeg dog været dum! Det var i hvert fald den altoverskyggende følelse, da jeg for 5 minutter siden stillede mig på vægten til min aftenvejning. De sidste mange dage har vægten været på 107,x om aftenen, men igen - jeg har jo samtidig haft mens. Min mens er stoppet idag (i øvrigt meget pludseligt), og det viser sig allerede til aften. Min aftenvægt er kun 100 gram højere end i morges (dvs 106,5 kg). Det bliver lige pludselig meget spændende at komme på vægten i morgen tidlig...
Undskyld, at jeg har været sådan en sortseer - jeg vil desværre ikke garantere, at det aldrig sker igen... Vi kører tilbage i den positive bane og hiver den optimistiske hest frem fra laden...
Undskyld, at jeg har været sådan en sortseer - jeg vil desværre ikke garantere, at det aldrig sker igen... Vi kører tilbage i den positive bane og hiver den optimistiske hest frem fra laden...
Skal hives op fra kulkælderen
Min vægt har stået sådan lidt stille i denne uge. I søndags vejede jeg 106,4 - det gør jeg også idag lørdag. Jeg var lige hurtigt nede at stå på 106,0, men den forsvandt hurtigt igen. Med til regnestykket skal dog tilføjes, at jeg har fået min mens i denne uge (startede tirsdag), og jeg har det stadig idag. Jeg plejer normalt kun at bløde 3-4 dage, så jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke stopper...
Jeg synes det er svært ikke at have nogen succes. Det er så også første gang, at vægten har stået SÅ stille i en hel uge, og det er måske også godt nok for mig at prøve. Men jeg synes det er hårdt og svært. Jeg har forsøgt at sige til mig selv, at det da er positivt, at vægten ikke er steget, og at jeg faktisk stadig har en dag til at opnå et vægttab, da det jo først er søndag, der er den officielle vejedag, men jeg synes ikke rigtigt det hjælper på mit humør. Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at give den en skalle idag og dermed også kommer til at "straffe" mig selv, fordi jeg er sur på mig selv...
Jeg er virkelig i kulkælderen og har brug for at blive hevet op...
Jeg synes det er svært ikke at have nogen succes. Det er så også første gang, at vægten har stået SÅ stille i en hel uge, og det er måske også godt nok for mig at prøve. Men jeg synes det er hårdt og svært. Jeg har forsøgt at sige til mig selv, at det da er positivt, at vægten ikke er steget, og at jeg faktisk stadig har en dag til at opnå et vægttab, da det jo først er søndag, der er den officielle vejedag, men jeg synes ikke rigtigt det hjælper på mit humør. Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at give den en skalle idag og dermed også kommer til at "straffe" mig selv, fordi jeg er sur på mig selv...
Jeg er virkelig i kulkælderen og har brug for at blive hevet op...
onsdag den 12. oktober 2011
Vejning hos sygeplejerske igen
Idag var det tid til vejning hos sygeplejersken igen. Det er i dag 6 uger siden, at jeg startede med vejning hos hende.
Vægten sagde 107,5 kg - dvs. 2,1 kg mindre end ved sidste vejning, hvor den stod på 109,6. Og i forhold til den første vejning (114,4 kg) har jeg tabt 6,9 kg.
Næste vejning hos hende bliver om 4 uger - onsdag den 9. november.
Vægten sagde 107,5 kg - dvs. 2,1 kg mindre end ved sidste vejning, hvor den stod på 109,6. Og i forhold til den første vejning (114,4 kg) har jeg tabt 6,9 kg.
Næste vejning hos hende bliver om 4 uger - onsdag den 9. november.
tirsdag den 11. oktober 2011
Vægten bliver uvirkelig
Jeg var helt rundt på gulvet til morgen. Vægten sagde 106 kg lige ud. Det betyder et samlet vægttab på 8 kg!!! Så tror da pokker, at mit tøj er begyndt at slaske...
Jeg bliver pludselig ramt af ærefrygt overfor vægten. Jeg har ikke set tallet 105 på min vægt i omkring 10 års tid... Det har altid været et delmål for mig at se tallet 105, når jeg har været på kur, men jeg har aldrig nået det. Nu er jeg pludselig SÅ tæt på... Jeg har pludselig fået et helt andet forhold til tallet på vægten, for før var det jo tal, som jeg havde været vant til at se med en yoyo-vægt, der har svinget mellem 107 til 116 (da jeg var størst, vejede jeg 122 kg).
Jeg forstår ikke, hvorfor det pludselig lykkes for mig. Og jeg tror STADIG ikke på, at vægttabet vil lykkes for mig. Jeg glæder mig over det, jeg har opnået indtil nu - og forsøger at lade være med at se alt for meget fremad. Jeg vil ikke skuffe mig selv og sætte forventningerne for højt. Nederlag har jeg haft nok af....
Jeg bliver pludselig ramt af ærefrygt overfor vægten. Jeg har ikke set tallet 105 på min vægt i omkring 10 års tid... Det har altid været et delmål for mig at se tallet 105, når jeg har været på kur, men jeg har aldrig nået det. Nu er jeg pludselig SÅ tæt på... Jeg har pludselig fået et helt andet forhold til tallet på vægten, for før var det jo tal, som jeg havde været vant til at se med en yoyo-vægt, der har svinget mellem 107 til 116 (da jeg var størst, vejede jeg 122 kg).
Jeg forstår ikke, hvorfor det pludselig lykkes for mig. Og jeg tror STADIG ikke på, at vægttabet vil lykkes for mig. Jeg glæder mig over det, jeg har opnået indtil nu - og forsøger at lade være med at se alt for meget fremad. Jeg vil ikke skuffe mig selv og sætte forventningerne for højt. Nederlag har jeg haft nok af....
søndag den 9. oktober 2011
6 uger siden opstart
Vægt sidste søndag - 107,9 kg
Vægt i dag - 106,4 kg
Ialt 1½ kg tabt på en uge! Og et samlet vægttab på 7,6 kg!
Jeg er så stolt af mig selv, at det slet ikke kan beskrives. Det booster i den grad min selvtillid, at det for en gangs skyld virker til at fungere for mig. Mit tøj er godt nok også begyndt at slaske lidt på mig, men jeg nægter at købe nyt tøj lige nu...
Det sjove er stadig, at jeg ikke føler, at jeg lider afsavn. Jeg gør, hvad jeg føler fungerer - og det virker åbenbart. Og det er jo ikke fordi, at jeg lader være med at spise normalt. I fredags var vi f.eks. ude at spise hos D's forældre, og der fik vi ris a'la mande - jeg vidste allerede inden, at jeg ikke ville kunne holde mig fra det, så derfor måtte jeg minimere mit daglige kalorieindtag med min frokost. Det betød, at jeg fik 2 skiver rugbrød med skidtfisk - og ved siden af lidt gulerødder. En frokost på max 200 kcal, men jeg blev stadig mæt. Og det betød også, at der var plads til en lille portion ris a'la mande. Men hvor jeg før i tiden ville have taget både anden og tredje portion, tog jeg kun en lille portion. Og det er jo sådanne ændringer, der gør forskellen.
Ja, jeg er sgu stolt af mig selv! Jeg startede på en BMI, der hed 39,45 - nu hedder den 36,84. På 1½ måned er jeg gået 3 tal ned på BMI-tabellen.
Nu hedder de næste delmål at se tallet 105 på vægten, dernæst at der står 105 straight, så at have et samlet vægttab på 10 kg (ved 104), og til sidst at komme ud af "Overvægtig klasse 2" på BMI tabellen og rykke ned i klasse 1 (når BMI'en er under 35). Det når jeg omkring de 101 kg, så der er lang vej endnu....
Jeg tør slet ikke sigte så højt endnu, så lige nu drømmer jeg bare om at se tallet 105 på min vægt. Det har været et mål for mig hver eneste gang, jeg har været på slankekur, og jeg har aldrig nået dette mål nogensinde. Det virker utroligt langt væk - og så alligevel ikke. Jeg tør slet ikke tænke tanken, at det snart sker - jeg har stadig en kæmpe frygt for, at det pludselig mislykkes for mig...
Vægt i dag - 106,4 kg
Ialt 1½ kg tabt på en uge! Og et samlet vægttab på 7,6 kg!
Jeg er så stolt af mig selv, at det slet ikke kan beskrives. Det booster i den grad min selvtillid, at det for en gangs skyld virker til at fungere for mig. Mit tøj er godt nok også begyndt at slaske lidt på mig, men jeg nægter at købe nyt tøj lige nu...
Det sjove er stadig, at jeg ikke føler, at jeg lider afsavn. Jeg gør, hvad jeg føler fungerer - og det virker åbenbart. Og det er jo ikke fordi, at jeg lader være med at spise normalt. I fredags var vi f.eks. ude at spise hos D's forældre, og der fik vi ris a'la mande - jeg vidste allerede inden, at jeg ikke ville kunne holde mig fra det, så derfor måtte jeg minimere mit daglige kalorieindtag med min frokost. Det betød, at jeg fik 2 skiver rugbrød med skidtfisk - og ved siden af lidt gulerødder. En frokost på max 200 kcal, men jeg blev stadig mæt. Og det betød også, at der var plads til en lille portion ris a'la mande. Men hvor jeg før i tiden ville have taget både anden og tredje portion, tog jeg kun en lille portion. Og det er jo sådanne ændringer, der gør forskellen.
Ja, jeg er sgu stolt af mig selv! Jeg startede på en BMI, der hed 39,45 - nu hedder den 36,84. På 1½ måned er jeg gået 3 tal ned på BMI-tabellen.
Nu hedder de næste delmål at se tallet 105 på vægten, dernæst at der står 105 straight, så at have et samlet vægttab på 10 kg (ved 104), og til sidst at komme ud af "Overvægtig klasse 2" på BMI tabellen og rykke ned i klasse 1 (når BMI'en er under 35). Det når jeg omkring de 101 kg, så der er lang vej endnu....
Jeg tør slet ikke sigte så højt endnu, så lige nu drømmer jeg bare om at se tallet 105 på min vægt. Det har været et mål for mig hver eneste gang, jeg har været på slankekur, og jeg har aldrig nået dette mål nogensinde. Det virker utroligt langt væk - og så alligevel ikke. Jeg tør slet ikke tænke tanken, at det snart sker - jeg har stadig en kæmpe frygt for, at det pludselig mislykkes for mig...
torsdag den 6. oktober 2011
Endnu et delmål
Jeg har godt nok ligget syg med diare de sidste par dage, så derfor kan jeg ikke helt regne med dette delmål, men det skal nu alligevel ikke tage glæden fra mig - jeg skal nok komme derned igen, hvis vægten stiger...
Vægten igår aftes sagde 107,7 - så det i sig selv var et delmål.
Og til morgen 106,9. Det var SÅ fantastisk og overraskende at se dette tal. Det var på ingen måde forventet. Jeg har ikke taget pillerne i halvanden døgn. Jeg vurderede at der ikke var grund til at sænke min appetit, når jeg alligevel ikke havde nogen. Så det, jeg spiste, var ikke specielt sundt - bl.a. Mars og snickers. Men igen - jeg vurderede at det var godt for min krop at få noget ulækkert (og så smagte det godt).
Nu må vi se imorgen, om vægten kommer til at holde...
Vægten igår aftes sagde 107,7 - så det i sig selv var et delmål.
Og til morgen 106,9. Det var SÅ fantastisk og overraskende at se dette tal. Det var på ingen måde forventet. Jeg har ikke taget pillerne i halvanden døgn. Jeg vurderede at der ikke var grund til at sænke min appetit, når jeg alligevel ikke havde nogen. Så det, jeg spiste, var ikke specielt sundt - bl.a. Mars og snickers. Men igen - jeg vurderede at det var godt for min krop at få noget ulækkert (og så smagte det godt).
Nu må vi se imorgen, om vægten kommer til at holde...
tirsdag den 4. oktober 2011
Ynkeindlæg
Jeg synder big time lige nu. Jeg har det af helvedes til, og blev også nødt til at lade være med at tage til konference tidligere i dag. Jeg nåede næsten helt ud til motorvejen - og så blev jeg nødt til at vende om. Det er jeg godt nok glad for nu, at jeg gjorde - men hvor var jeg bare meget lidt stolt af mig selv i øjeblikket. Øv, hvor ville jeg gerne have været afsted.
Status pt er, at jeg har 38 i feber, og jeg har meget dårlig mave. Jeg har forsøgt flere gange til formiddag at drikke noget vand, men hver eneste gang har min mave reageret prompte og gjort opmærksom på, at den ikke vil have vand.
Og nu til det med at synde - jeg har hentet franske kartofler og ren coca cola. Og det brokker min mave sig sjovt nok ikke over. Jeg kan ikke lade være med at se på colaen og tænke på, hvor mange kalorier der er i den, men på den anden side er jeg også bare lettet over at kunne få noget i min mave igen... Så i dag må kur være kur.
Jeg har i øvrigt heller ikke fået min pille til middag - der er vist ingen grund til at tage pillerne så længe jeg har det sådan her...
Status pt er, at jeg har 38 i feber, og jeg har meget dårlig mave. Jeg har forsøgt flere gange til formiddag at drikke noget vand, men hver eneste gang har min mave reageret prompte og gjort opmærksom på, at den ikke vil have vand.
Og nu til det med at synde - jeg har hentet franske kartofler og ren coca cola. Og det brokker min mave sig sjovt nok ikke over. Jeg kan ikke lade være med at se på colaen og tænke på, hvor mange kalorier der er i den, men på den anden side er jeg også bare lettet over at kunne få noget i min mave igen... Så i dag må kur være kur.
Jeg har i øvrigt heller ikke fået min pille til middag - der er vist ingen grund til at tage pillerne så længe jeg har det sådan her...
søndag den 2. oktober 2011
5 ugers opdatering
28. august: 114 kg - STARTVÆGT
4. september: 111,8 kg
11. september: 110,4 kg
18. september: 109,2 kg
25. september: 109 kg
2. oktober: 107,9 kg
Samlet vægttab på 5 uger: 6,1 kg
Jeg er så stolt af mig selv og kan simpelt hen ikke få armene ned. Og så er jeg utrolig stolt af mig selv over, at jeg har formået at tabe mig fra igår til i dag trods ret store udfordringer/fristelser. Arrangementet hos Reitan bugnede med dårlige kalorier, men jeg formåede sådan nogenlunde at holde mig fra de usunde ting. Der var dog nogle lækre muffins - og jeg blev altså NØDT til at smage en med chokolade. Men hvor jeg før i tid havde spist en hel, så nøjedes jeg med lidt under en halv. Og NØRJ, hvor var den god! Jeg "kom også til" at nuppe lidt fra ungernes slikposer.
Jeg havde især frygtet vores aftensmad, men det var faktisk ikke så slemt. Der var alverdens forskellig mad at vælge mellem, og jeg formåede at finde de kødtyper, der ikke var så fede. Og så var der også laks! Som tilbehør var der kartoffelsalat og nogle bunker salatblade (meget meget kedelig salat), men det tog jeg ingenting af, så min aftensmad bestod af en kæmpe bunke kød.
Jeg er spændt på, hvad den kommende uge byder på - jeg fortsætter i hvert fald min kamp!
4. september: 111,8 kg
11. september: 110,4 kg
18. september: 109,2 kg
25. september: 109 kg
2. oktober: 107,9 kg
Samlet vægttab på 5 uger: 6,1 kg
Jeg er så stolt af mig selv og kan simpelt hen ikke få armene ned. Og så er jeg utrolig stolt af mig selv over, at jeg har formået at tabe mig fra igår til i dag trods ret store udfordringer/fristelser. Arrangementet hos Reitan bugnede med dårlige kalorier, men jeg formåede sådan nogenlunde at holde mig fra de usunde ting. Der var dog nogle lækre muffins - og jeg blev altså NØDT til at smage en med chokolade. Men hvor jeg før i tid havde spist en hel, så nøjedes jeg med lidt under en halv. Og NØRJ, hvor var den god! Jeg "kom også til" at nuppe lidt fra ungernes slikposer.
Jeg havde især frygtet vores aftensmad, men det var faktisk ikke så slemt. Der var alverdens forskellig mad at vælge mellem, og jeg formåede at finde de kødtyper, der ikke var så fede. Og så var der også laks! Som tilbehør var der kartoffelsalat og nogle bunker salatblade (meget meget kedelig salat), men det tog jeg ingenting af, så min aftensmad bestod af en kæmpe bunke kød.
Jeg er spændt på, hvad den kommende uge byder på - jeg fortsætter i hvert fald min kamp!
lørdag den 1. oktober 2011
Et normalt menukort
Jeg vil lige notere, hvad jeg spiser i løbet af en normal dag (= til hverdag)
Morgenmad: 1 stk rugbrød med den gode smøreflødeost fra Aldi. Dertil 4 dl mælk (har glas der kan indeholde netop det). Ca 250 kcal
Formiddag: ca 50 gram mandler
Frokost: 2 skiver rugbrød med et eller andet fisk. Ca 250 kcal
Aftensmad: meget forskelligt - men vi forsøger at holde det sundt
Aften: HVIS jeg er lækkersulten, så giver jeg mig selv lov til at få max 5 Super Piratos
Jeg drikker vand i løbet af hele dagen. Jeg har altid et glas vand stående på mit bord. Det eneste tidspunkt, jeg ikke får vand, er til morgenmad og aftensmad. Sodavand er bandlyst - har ikke rørt dem i en måneds tid - og hvis vi har været i byen, har jeg drukket light.
Morgenmad: 1 stk rugbrød med den gode smøreflødeost fra Aldi. Dertil 4 dl mælk (har glas der kan indeholde netop det). Ca 250 kcal
Formiddag: ca 50 gram mandler
Frokost: 2 skiver rugbrød med et eller andet fisk. Ca 250 kcal
Aftensmad: meget forskelligt - men vi forsøger at holde det sundt
Aften: HVIS jeg er lækkersulten, så giver jeg mig selv lov til at få max 5 Super Piratos
Jeg drikker vand i løbet af hele dagen. Jeg har altid et glas vand stående på mit bord. Det eneste tidspunkt, jeg ikke får vand, er til morgenmad og aftensmad. Sodavand er bandlyst - har ikke rørt dem i en måneds tid - og hvis vi har været i byen, har jeg drukket light.
Næste mini-delmål nået!
Mine delmål går jo ikke over så mange kilo, så inde i mit hoved hedder delmålene "bare at komme til at se 1 tal lavere på vægten end jeg vejer nu". Det mål er dog ikke helt nået til morgen, men jeg har nået et andet - jeg samlet tabt mig 6 kg! Vægten stod på 108 straight her til morgen! Jeg er simpelt hen så god.
Jeg tvivler dog på, at der i morgen står 107 på vægten. Idag bliver nemlig en træls dag - vi skal til min mors fødselsdag til formiddag, og i eftermiddag skal vi til familiedag på Reitan. Det betyder, at det bliver svært at spise sådan nogenlunde pænt. Allermest har jeg lyst til at blive hjemme for ikke at ødelægge min vægt, men det kan jeg jo heller ikke... Lige nu overvejer jeg at køre ud og købe noget rugbrød, når butikkerne åbner kl 8, så jeg da i det mindste spiser pænt til morgenmad - og så må jeg jo hoppe morgenmaden over hos mine forældre... Måske jeg også kunne lave madpakke til i eftermiddag...?
Jeg vil virkelig det her! Men det er godt nok svært, når der er fristelser og sociale arrangementer, der skal deltages i...
Håber ikke weekenden ødelægger min vægt alt for meget... Jeg vil virkelig gerne ned på 107!
Jeg tvivler dog på, at der i morgen står 107 på vægten. Idag bliver nemlig en træls dag - vi skal til min mors fødselsdag til formiddag, og i eftermiddag skal vi til familiedag på Reitan. Det betyder, at det bliver svært at spise sådan nogenlunde pænt. Allermest har jeg lyst til at blive hjemme for ikke at ødelægge min vægt, men det kan jeg jo heller ikke... Lige nu overvejer jeg at køre ud og købe noget rugbrød, når butikkerne åbner kl 8, så jeg da i det mindste spiser pænt til morgenmad - og så må jeg jo hoppe morgenmaden over hos mine forældre... Måske jeg også kunne lave madpakke til i eftermiddag...?
Jeg vil virkelig det her! Men det er godt nok svært, når der er fristelser og sociale arrangementer, der skal deltages i...
Håber ikke weekenden ødelægger min vægt alt for meget... Jeg vil virkelig gerne ned på 107!
torsdag den 29. september 2011
Hov! Hvad skete der der???
Efter 3-4 dages tid hvor morgenvægten har ligget på de 109 kg, fik jeg et stort chok både igår aftes og til morgen. Igår aftes stod vægten på 108,9 kg - altså 100 gram mindre end dagens morgenvægt - og til morgen sagde den 108,2 kg!!!! Wauv!!!! Det betaler sig åbenbart at være vedholdende. Sikke et kick!
Hvornår mon vægten siger 107 kg for første gang?
Hvornår mon vægten siger 107 kg for første gang?
onsdag den 28. september 2011
3. vejning hos sygeplejersken
Idag var det tid til vejning hos sygeplejersken igen.
14. september: 113,1 kg
28. september 109,6 kg
Hun var dybt imponeret over mig. Jeg har ifølge hendes vægt tabt mig 4,8 kg på 4 uger, og ifølge hende er det et UTROLIGT flot vægttab. Det normale er 6-700 gram om ugen. Hun sagde også, at jeg ikke skulle forvente det samme vægttab i fremtiden - jeg skulle regne med at ligge tæt på de 100 kg omkring juletid (altså om 2½ måned). Det normale vægttab i løbet af en måned er for det meste 3 kg. Jeg tager hendes ord til mig og sætter næsen op efter, at det bliver sådan. Men jeg må også indrømme, at jeg inderst inde håber på at vise hende, at jeg godt kan nå det INDEN jul. Men det er kun håb og drømme og lige i forhold til min vægt, er det altid endt med at det hele bristede... Så jeg tør slet ikke håbe for meget.
Lige nu er mit ønske egentligt bare, at der kommer til at stå 108 fast på min vægt, når jeg stiller mig op. Og bare det ønske virker lige nu meget uoverskueligt og langt væk... Jeg har de sidste par morgener haft en morgenvægt, der hed 109 kg lige ud. Det er som om vægten ikke vil ned på de 108,X igen... Jeg kæmper dog videre og fortsætter med at spise pænt!
Lige nu er mit ønske egentligt bare, at der kommer til at stå 108 fast på min vægt, når jeg stiller mig op. Og bare det ønske virker lige nu meget uoverskueligt og langt væk... Jeg har de sidste par morgener haft en morgenvægt, der hed 109 kg lige ud. Det er som om vægten ikke vil ned på de 108,X igen... Jeg kæmper dog videre og fortsætter med at spise pænt!
søndag den 25. september 2011
Status efter 4 uger
Vægten til morgen hed 109 kg - dvs. en lille vægtøgning siden igår, men det kan jeg nu godt forstå, for jeg synes det er svært i weekenderne, når dagene ikke er i faste rammer. Det er meget nemmere i hverdagene.
Men delmålet er stadig nået. Samlet vægttab på 5 kg. 4 kg til næste delmål = 105 kg. Det har jeg forhåbentligt nået om 4 uger.
Lige nu glæder jeg mig bare til kun at se tallet 108 på min vægt - jeg vil rigtig gerne af med 9-tallet, og det kommer også til at ske. Spørgsmålet er bare hvornår...
Men delmålet er stadig nået. Samlet vægttab på 5 kg. 4 kg til næste delmål = 105 kg. Det har jeg forhåbentligt nået om 4 uger.
Lige nu glæder jeg mig bare til kun at se tallet 108 på min vægt - jeg vil rigtig gerne af med 9-tallet, og det kommer også til at ske. Spørgsmålet er bare hvornår...
lørdag den 24. september 2011
Næste delmål nået
Wuhu - så er næste delmål nået! Til morgen stod vægten på 108,9 kg. Lidt senere, end jeg havde regnet med, men det giver jeg den pizza, vi fik i søndags, skylden for. Hvor var det fedt at se tallet 108 på min vægt!
Næste delmål er at komme ned på eller under 105 kg. Kun 3,9 kg til. Det når jeg nok om 3-4 ugers tid, hvis alt går vel...
Næste delmål er at komme ned på eller under 105 kg. Kun 3,9 kg til. Det når jeg nok om 3-4 ugers tid, hvis alt går vel...
onsdag den 21. september 2011
300 gram ned igen
Jeg aner et mønster. De sidste to uger har jeg oplevet det samme. Vægtstigning i starten af ugen, også begynder den at falde igen. Det må være et tegn på at jeg ikke er så god i weekenderne... Jeg har tabt mig igen til morgen - 300 gram for at være helt præcis.
Jeg nyder i fulde drag, at der står 109,X, når jeg stiller mig på vægten. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg forsøger ihærdigt at holde fast i den positive indgangsvinkel, for den anden vinkel dræner mig, selvom jeg nogle gange falder i.
Jeg fik i øvrigt bekræftet igår, at jeg bestemt ikke kan stole på mig selv. En kollega åbnede en pose chokolade riesen, og jeg nærmest kastede mig over dem. Jeg kunne på ingen måde styre mig selv (det er så også mine yndlingskarameller). Mit hoved blev ved med at sige at jeg ikke skulle have flere, men alligevel blev jeg ved med at tage endnu en - og endnu en - og... For fanden da også! Til mit forsvar vil jeg dog sige, at det er mit første slik i 3 uger, så hvis man ser sådan på det, så er det ret godt gået. Men det er på den anden side også en bekræftelse af, at de dårlige vaner ligger lige under overfladen og lurer...
Jeg nyder i fulde drag, at der står 109,X, når jeg stiller mig på vægten. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg forsøger ihærdigt at holde fast i den positive indgangsvinkel, for den anden vinkel dræner mig, selvom jeg nogle gange falder i.
Jeg fik i øvrigt bekræftet igår, at jeg bestemt ikke kan stole på mig selv. En kollega åbnede en pose chokolade riesen, og jeg nærmest kastede mig over dem. Jeg kunne på ingen måde styre mig selv (det er så også mine yndlingskarameller). Mit hoved blev ved med at sige at jeg ikke skulle have flere, men alligevel blev jeg ved med at tage endnu en - og endnu en - og... For fanden da også! Til mit forsvar vil jeg dog sige, at det er mit første slik i 3 uger, så hvis man ser sådan på det, så er det ret godt gået. Men det er på den anden side også en bekræftelse af, at de dårlige vaner ligger lige under overfladen og lurer...
tirsdag den 20. september 2011
Hvor er jeg træt af min krop!!
Jeg faldt i i søndags. Jeg fik pizza. Vi var ude at spise hos svigermekanikken, og der serverede de pizza til aftensmad. Jeg synes egentligt ikke at jeg fik ret meget, men her to dage senere betaler jeg stadig for det skide stykke pizza!!! Jeg vejede 109,2 kg søndag morgen - idag tirsdag vejer jeg 109,9. ARGH!!!
Jeg kæmpede en kamp med mig selv igår aftes. Jeg ville SÅ gerne have noget slik, men jeg holdt stand. Jeg kan mærke, at de dårlige vaner ligger lige under overfladen og lurer. Jeg stoler ikke på mig selv... Jeg er frygtelig bange for at det ventede nederlag ligger lige om hjørnet. Der er ikke meget forståelse fra D - da jeg nævnte igår, at jeg skulle kæmpe for at holde mig væk fra skabet i køkkenet, kvitterede han med at gå ned og hente hygge til sig selv. Så for at beskytte mig selv, blev jeg liggende i sengen hele aftenen med telefonen i hånden.
Jeg fortsætter min kamp idag. Jeg synes kampen er begyndt at være hård efter at have oplevet 3 uger med nærmest konstante succeser. Jeg ved godt at det er de færreste der oplever et så stort vægttab på så kort tid som jeg har haft, men det var virkelig en kæmpe motivation for mig at se hvordan vægten faldt. Og nu begynder den jo så at stige igen...
Nå, på med de positive briller - vægten er da stadig under 110 kg, så jeg har da stadig nået mit første delmål.
Jeg kæmpede en kamp med mig selv igår aftes. Jeg ville SÅ gerne have noget slik, men jeg holdt stand. Jeg kan mærke, at de dårlige vaner ligger lige under overfladen og lurer. Jeg stoler ikke på mig selv... Jeg er frygtelig bange for at det ventede nederlag ligger lige om hjørnet. Der er ikke meget forståelse fra D - da jeg nævnte igår, at jeg skulle kæmpe for at holde mig væk fra skabet i køkkenet, kvitterede han med at gå ned og hente hygge til sig selv. Så for at beskytte mig selv, blev jeg liggende i sengen hele aftenen med telefonen i hånden.
Jeg fortsætter min kamp idag. Jeg synes kampen er begyndt at være hård efter at have oplevet 3 uger med nærmest konstante succeser. Jeg ved godt at det er de færreste der oplever et så stort vægttab på så kort tid som jeg har haft, men det var virkelig en kæmpe motivation for mig at se hvordan vægten faldt. Og nu begynder den jo så at stige igen...
Nå, på med de positive briller - vægten er da stadig under 110 kg, så jeg har da stadig nået mit første delmål.
søndag den 18. september 2011
3 ugers vejedag
I dag er det søndag, og den officielle dag for opstart og dermed også den officielle vejedag. Overraskelsen var stor, da jeg stillede mig på vægten til morgen - den stod på 109,2 kg. Hold op, hvor er jeg stolt af mig selv! Det er et samlet vægttab på 4,8 kg i løbet af 3 uger.
Jeg har i dag taget "før"-billeder af mig selv. Jeg er stadig usikker på, om det her kommer til at lykkes på sigt, men jeg ved også, at jeg vil ærgre mig, hvis jeg ikke får taget disse billeder. Men hold da op, hvor er jeg fed, tyk og ulækker... Det er bestemt ikke billeder, jeg er stolt af, men sådan ser jeg nu engang ud...
Status i dag søndag den 18. september 2011 med en vægt på 109,2 kg:
Jeg har i dag taget "før"-billeder af mig selv. Jeg er stadig usikker på, om det her kommer til at lykkes på sigt, men jeg ved også, at jeg vil ærgre mig, hvis jeg ikke får taget disse billeder. Men hold da op, hvor er jeg fed, tyk og ulækker... Det er bestemt ikke billeder, jeg er stolt af, men sådan ser jeg nu engang ud...
Status i dag søndag den 18. september 2011 med en vægt på 109,2 kg:
lørdag den 17. september 2011
Status 3 uger efter opstart
Puh, det har været nogle underlige uger. I løbet af de første to uger tabte jeg mig hver eneste dag. Vægten gik fra 114 kg til 110,3 kg. Jeg var dybt imponeret over pillerne. Samtidig gjorde jeg en dyd af at lære og lytte til min krop hvornår den havde fået nok at spise, og jeg begyndte slet ikke at kunne mærke sult. En meget underlig oplevelse pludselig at få.
Udover det stoppede jeg med at spise om aftenen. Der har vi tidligere været god til at få hygge hver eneste aften, men en kollega fik mig til at indse, at jeg var sukkerafhængig, så jeg tog en kold tyrker. Det var hårdt (og er det til tider stadig), men jeg har ikke længere sukkertrangen. Jeg er meget stolt af mig selv over at have gjort det.
Da de første to uger var gået med konstante vægttab, begyndte jeg pludselig lige så stille at tage på igen. Jeg forstod ikke hvad der skete, for jeg spiste jo pænt og som jeg hele tiden havde gjort. Men hver eneste morgen havde jeg alligevel taget et par hundrede gram på. Heldigvis lod jeg mig ikke slå ud af vægtøgningen og fortsatte som jeg hele tiden havde gjort. Og efter et par dage fik jeg forklaringen - jeg fik min menstruation.
Midt på ugen var jeg til første kontrolvejning hos sygeplejersken ved mit lægehus, og hendes vægt viste, at jeg var gået fra 114,4 kg (sidste vejning hos hende) til 113,1 kg. Et samlet vægttab på 1,3 kg i løbet af to uger. Lidt øv, når jeg nu selv havde kunnet se et vægttab på næsten 4 kg derhjemme. Men sygeplejersken roste mig og sagde, at det var et flot vægttab, og at det ene og alene var mig, der havde klaret. Pillerne giver mig bare en øget mæthedsformemmelse, men hvis jeg ikke selv gjorde noget for det, ville jeg heller ikke tabe mig. Så trods det lidt dårlige vejeresultat, gik jeg alligevel stolt fra sygeplejersken.
I dag har jeg så nået min første milepæl. Jeg har de sidste par dage nærmest camperet på toilettet, fordi jeg hele tiden skulle tisse. Jeg går ud fra, at det er den ophobede væske i kroppen, der gerne vil ud igen. Og til morgen stod vægten for første gang på 109,8 kg. Jeg er simpelt hen så stolt af mig selv!
Nu er næste delmål 105 kg. Og jeg tror faktisk at jeg også kommer til at nå det mål. Jeg troede ikke rigtigt på det her vægttab i starten, men jeg begynder så småt at tro på det mere og mere... Endda så meget at jeg overvejer at få taget et billede til sammenligning senere, NÅR jeg har tabt mig endnu mere...
Udover det stoppede jeg med at spise om aftenen. Der har vi tidligere været god til at få hygge hver eneste aften, men en kollega fik mig til at indse, at jeg var sukkerafhængig, så jeg tog en kold tyrker. Det var hårdt (og er det til tider stadig), men jeg har ikke længere sukkertrangen. Jeg er meget stolt af mig selv over at have gjort det.
Da de første to uger var gået med konstante vægttab, begyndte jeg pludselig lige så stille at tage på igen. Jeg forstod ikke hvad der skete, for jeg spiste jo pænt og som jeg hele tiden havde gjort. Men hver eneste morgen havde jeg alligevel taget et par hundrede gram på. Heldigvis lod jeg mig ikke slå ud af vægtøgningen og fortsatte som jeg hele tiden havde gjort. Og efter et par dage fik jeg forklaringen - jeg fik min menstruation.
Midt på ugen var jeg til første kontrolvejning hos sygeplejersken ved mit lægehus, og hendes vægt viste, at jeg var gået fra 114,4 kg (sidste vejning hos hende) til 113,1 kg. Et samlet vægttab på 1,3 kg i løbet af to uger. Lidt øv, når jeg nu selv havde kunnet se et vægttab på næsten 4 kg derhjemme. Men sygeplejersken roste mig og sagde, at det var et flot vægttab, og at det ene og alene var mig, der havde klaret. Pillerne giver mig bare en øget mæthedsformemmelse, men hvis jeg ikke selv gjorde noget for det, ville jeg heller ikke tabe mig. Så trods det lidt dårlige vejeresultat, gik jeg alligevel stolt fra sygeplejersken.
I dag har jeg så nået min første milepæl. Jeg har de sidste par dage nærmest camperet på toilettet, fordi jeg hele tiden skulle tisse. Jeg går ud fra, at det er den ophobede væske i kroppen, der gerne vil ud igen. Og til morgen stod vægten for første gang på 109,8 kg. Jeg er simpelt hen så stolt af mig selv!
Nu er næste delmål 105 kg. Og jeg tror faktisk at jeg også kommer til at nå det mål. Jeg troede ikke rigtigt på det her vægttab i starten, men jeg begynder så småt at tro på det mere og mere... Endda så meget at jeg overvejer at få taget et billede til sammenligning senere, NÅR jeg har tabt mig endnu mere...
søndag den 28. august 2011
I dag er måske første dag i mit nye liv...
Jeg har alle dage i mit 31-årige liv kæmpet med vægten. Da jeg lå i min mors mave, sugede jeg åbenbart hele gen-puljens fedtration til mig, hvilket betød, at der ud kom et barn med god fedt-polstring, hvorimod mine yngre søskende kom ud tynde som siv. Det har gennem hele min barndom og voksenliv været et issue, der har fulgt mig. Jeg har følt mig sådan lidt udenfor - som om jeg ikke helt har passet ind. Jeg har været flov over at være Tykke-Tine, der mødte op til diverse familiefester, når resten af min familie kom som slanke mennesker. Men på den anden side har jeg også accepteret, hvordan jeg ser ud - så det er ikke fordi jeg skammer mig over mig selv.
Min overvægt stammer helt tilbage fra folkeskolen, hvor jeg blev mobbet. Mobningen udmøntede sig i trøstespisning, som jeg aldrig helt er holdt op med. Den store overvægt er først kommet, efter jeg stoppede med p-piller, og min PCO blev aktiveret. Siden har min vægt været en evig kamp. Jeg har ikke haft problemer med at holde vægten - det har ikke været noget problem. Når min vægt først besluttede sig for at ligge et sted, så blev den der. Men hvis jeg valgte at skeje lidt ud, så svarede min krop prompte med en vægtøgning. Modsat - hvis jeg har forsøgt at tabe mig, så er der ikke sket en disse. Jeg har forsøgt mig med utallige kostomlægninger, motion osv. Bare for at få minimal med resultater - og evt. vægtøgninger igen...
Mine 3 graviditeter har været fantastiske. Jeg har ikke nogen af gangene ændret på noget som helst i min kost - og alligevel har jeg alle 3 gange oplevet, at min krop tabte sig. Med det samme hormonbalancen gik i orden (altså PCO'en blev sat ud af drift), så fungerede min krop helt som den skulle. Og med det samme jeg har været færdig med at være gravid og amme - så er min krop sat ud af drift igen.
I foråret forsøgte jeg ENDNU engang at gøre noget for et vægttab. Jeg begyndte at tælle kaloerier, og det var en god øjenåbner, så jeg kunne se, hvor de skjulte kalorier var. Jeg har levet meget efter de ting, jeg opdagede i foråret, siden - og trods det har jeg alligevel taget 6-7 kg på siden foråret. Og det er bestemt ikke fordi jeg har levet usundt. Selvfølgelig har jeg faldet i (ligesom andre gør), men jeg betragter ikke min kost for usund.
En normal dag for mig betyder 1 stk rugbrød til morgenmad sammen med et glas mælk. Til formiddag spiser jeg omkring 40-50 gram nødder, og til frokost får jeg to skiver rugbrød med et eller andet pålæg (f.eks. fisk eller smøreost). Til eftermiddag har jeg for det meste lidt gulerødder, og aftensmaden er ganske normal standard mad med f.eks. pasta, kød og grøntsager. Dog skal det siges, at vi det sidste halve års tid har været lidt for gode til at finde en halv pose slik frem om aftenen, da vi har været inde i en periode, hvor vi har set mange film... Som drikkelse drikker vi for det meste light-produkter eller vand. Jeg rører nærmest aldrig en sukkerholdig sodavand.
Jeg har en BMI tæt på de 40 (helt præcist 39,4), og jeg havde lidt besluttet mig for, at jeg ville spørge min læge om at få en Gastric Bypass, når Igna var blevet 1 års tid gammel. Men den plan satte regeringen en stopper for, så nu er jeg ikke tyk nok.
I onsdags var jeg så ved lægen for at tale om min vægt - og med mig hjem fik jeg et produkt, der hedder Regenon. Det er en pille, der virker appetitsvækkende, som jeg skal tage inden hvert måltid. Jeg håber, at disse piller er den hjælp, som jeg så længe har ledt efter. Samtidig håber jeg, at denne pille udover den appetitsvækkende del også vil give mig en eller anden form for placebo-effekt, så jeg helt automatisk lader være med at tage det ekstra mad, som jeg ellers ville have taget. At pillerne bliver ved med at holde gejsten oppe for mig. Det er en kamp mod mig selv og mit hoved - og jeg håber så meget, at mit hoved ikke endnu engang vinder kampen.
Min svigerinde har været på disse piller i 4 måneder, og hun har tabt over 20 kg. Jeg tænker indvendig: "Wow - 20 kg!" Hvis jeg kan tabe det, så kommer jeg ud af 0,1 tons klubben... Det tør jeg slet ikke regne med. Faktisk tør jeg slet ikke regne med noget som helst. Jeg har haft så mange nederlag med min vægt efterhånden, at jeg ikke tror på, at noget som helst virker.
På onsdag skal jeg til første samtale hos sygeplejersken i mit lægehus. Jeg håber på, at hun går med til, at vi har samtaler hver eller hver anden uge, så jeg får en at stå til regnskab overfor. Det er ikke nok at stå til regnskab overfor D - jeg har brug for en udefra til at 'styre' mig...
Til morgen tog jeg den første pille - jeg er spændt på, hvad effekten bliver af pillerne. Og jeg frygter, om jeg bliver én af dem, der får mange bivirkninger af pillerne, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er flere bivirkninger end der er goder ved disse piller. Men jeg må indrømme, at jeg er desperat - og tager imod hvad som helst på nuværende tidspunkt.
Jeg har ikke brug for at dunket i hovedet over, hvor dumt det er at forsøge at tabe sig vha. piller. Jeg har aldrig forsøgt mig med vægttab på denne måde før, og jeg er flov over, at jeg ikke har rygraden til at klare tingene selv. Men samtidig må jeg indse, at jeg har befundet mig på en slagsmark de sidste 31 år, hvor jeg konstant har lidt nederlag. Og jeg higer så inderligt efter bare en lille smule succes...
Så i dag er muligvis den første dag i mit nye liv - en dag, hvor vægten til morgen stod på 114 kg.
Min overvægt stammer helt tilbage fra folkeskolen, hvor jeg blev mobbet. Mobningen udmøntede sig i trøstespisning, som jeg aldrig helt er holdt op med. Den store overvægt er først kommet, efter jeg stoppede med p-piller, og min PCO blev aktiveret. Siden har min vægt været en evig kamp. Jeg har ikke haft problemer med at holde vægten - det har ikke været noget problem. Når min vægt først besluttede sig for at ligge et sted, så blev den der. Men hvis jeg valgte at skeje lidt ud, så svarede min krop prompte med en vægtøgning. Modsat - hvis jeg har forsøgt at tabe mig, så er der ikke sket en disse. Jeg har forsøgt mig med utallige kostomlægninger, motion osv. Bare for at få minimal med resultater - og evt. vægtøgninger igen...
Mine 3 graviditeter har været fantastiske. Jeg har ikke nogen af gangene ændret på noget som helst i min kost - og alligevel har jeg alle 3 gange oplevet, at min krop tabte sig. Med det samme hormonbalancen gik i orden (altså PCO'en blev sat ud af drift), så fungerede min krop helt som den skulle. Og med det samme jeg har været færdig med at være gravid og amme - så er min krop sat ud af drift igen.
I foråret forsøgte jeg ENDNU engang at gøre noget for et vægttab. Jeg begyndte at tælle kaloerier, og det var en god øjenåbner, så jeg kunne se, hvor de skjulte kalorier var. Jeg har levet meget efter de ting, jeg opdagede i foråret, siden - og trods det har jeg alligevel taget 6-7 kg på siden foråret. Og det er bestemt ikke fordi jeg har levet usundt. Selvfølgelig har jeg faldet i (ligesom andre gør), men jeg betragter ikke min kost for usund.
En normal dag for mig betyder 1 stk rugbrød til morgenmad sammen med et glas mælk. Til formiddag spiser jeg omkring 40-50 gram nødder, og til frokost får jeg to skiver rugbrød med et eller andet pålæg (f.eks. fisk eller smøreost). Til eftermiddag har jeg for det meste lidt gulerødder, og aftensmaden er ganske normal standard mad med f.eks. pasta, kød og grøntsager. Dog skal det siges, at vi det sidste halve års tid har været lidt for gode til at finde en halv pose slik frem om aftenen, da vi har været inde i en periode, hvor vi har set mange film... Som drikkelse drikker vi for det meste light-produkter eller vand. Jeg rører nærmest aldrig en sukkerholdig sodavand.
Jeg har en BMI tæt på de 40 (helt præcist 39,4), og jeg havde lidt besluttet mig for, at jeg ville spørge min læge om at få en Gastric Bypass, når Igna var blevet 1 års tid gammel. Men den plan satte regeringen en stopper for, så nu er jeg ikke tyk nok.
I onsdags var jeg så ved lægen for at tale om min vægt - og med mig hjem fik jeg et produkt, der hedder Regenon. Det er en pille, der virker appetitsvækkende, som jeg skal tage inden hvert måltid. Jeg håber, at disse piller er den hjælp, som jeg så længe har ledt efter. Samtidig håber jeg, at denne pille udover den appetitsvækkende del også vil give mig en eller anden form for placebo-effekt, så jeg helt automatisk lader være med at tage det ekstra mad, som jeg ellers ville have taget. At pillerne bliver ved med at holde gejsten oppe for mig. Det er en kamp mod mig selv og mit hoved - og jeg håber så meget, at mit hoved ikke endnu engang vinder kampen.
Min svigerinde har været på disse piller i 4 måneder, og hun har tabt over 20 kg. Jeg tænker indvendig: "Wow - 20 kg!" Hvis jeg kan tabe det, så kommer jeg ud af 0,1 tons klubben... Det tør jeg slet ikke regne med. Faktisk tør jeg slet ikke regne med noget som helst. Jeg har haft så mange nederlag med min vægt efterhånden, at jeg ikke tror på, at noget som helst virker.
På onsdag skal jeg til første samtale hos sygeplejersken i mit lægehus. Jeg håber på, at hun går med til, at vi har samtaler hver eller hver anden uge, så jeg får en at stå til regnskab overfor. Det er ikke nok at stå til regnskab overfor D - jeg har brug for en udefra til at 'styre' mig...
Til morgen tog jeg den første pille - jeg er spændt på, hvad effekten bliver af pillerne. Og jeg frygter, om jeg bliver én af dem, der får mange bivirkninger af pillerne, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er flere bivirkninger end der er goder ved disse piller. Men jeg må indrømme, at jeg er desperat - og tager imod hvad som helst på nuværende tidspunkt.
Jeg har ikke brug for at dunket i hovedet over, hvor dumt det er at forsøge at tabe sig vha. piller. Jeg har aldrig forsøgt mig med vægttab på denne måde før, og jeg er flov over, at jeg ikke har rygraden til at klare tingene selv. Men samtidig må jeg indse, at jeg har befundet mig på en slagsmark de sidste 31 år, hvor jeg konstant har lidt nederlag. Og jeg higer så inderligt efter bare en lille smule succes...
Så i dag er muligvis den første dag i mit nye liv - en dag, hvor vægten til morgen stod på 114 kg.
Abonner på:
Opslag (Atom)