Dag 13

Sejr! Endelig! Min vægt har rykket sig! Til morgen sagde den 90,9 kg!

Jeg trænede ikke igår morges. Aftenen før deltog jeg i Beringstafetten - noget, der først blev arrangeret midt på eftermiddagen, og det var drønhårdt at løbe de 2,6 km. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har haft så dårlig en tid. Men jeg gennemførte! 

Da jeg vågnede igår morges, var der ikke mere at give af, og selvom jeg var fyldt med dårlig samvittighed, blev jeg liggende. Set i bakspejlet tror jeg måske mere mine tunge ben skyldtes, at jeg var rykket op på niveau 2 tirsdag morgen. Så selvfølgelig gjorde det ondt igår. 

Men jeg er fortsat til morgen, og jeg begynder nu at observere små bitte forandringer - især på mine lår. Jeg ville selvfølgelig gerne, at det gik hurtigere - og bedst natten over. Men ved også godt, at det ikke er realistisk. 

Efter sådan en træning ryster alt på min krop. Især arme og ben. Jeg kan endnu ikke gennemføre niveau 2 100%, men jeg ved, at det kommer i løbet af de næste par dage. 

Mellem dig og mig - jeg er lidt stolt af mig selv! Endnu mere over de ændringer, jeg foretager i mit liv. I aften skal jeg ud at spise med pigerne - jeg har planlagt, at jeg tager min cykel. Små ændringer her, giver store ændringer der.

Dag 8

Det er blot en meget løs måling. Men der er forsvundet omkring 10 cm fra min krop, trods det at vægten ikke rigtig rykker sig. Jeg er tilfreds. Alt mit arbejde den sidste uge har virket. 

Efter en Jillian-træning

Klokken er 6.40, og for en time siden stod jeg foran fjernsynet og knoklede. Ligesom de andre dage sveder jeg stadig efter træningen, og arme og ben er stadig i alarmberedskab = de ryster. I dag er det værst med benene. 

Vægtmæssigt er der ikke sket en dyt. Jeg vejede (vist nok) 91,7 i lørdags. I dag (fredag) vejer jeg 91,8. Jeg er bare SÅ sej...

D startede med at cykle i tirsdags. Han har fra mandag til fredag tabt 2,5 kg. Jeg hader at han har så nemt ved det. Det er simpelt hen så frustrerende. Og jeg mener selv, at jeg har knoklet mere for det end ham. Han får gevinst. Jeg får intet andet end et vækkeur, der ringer meget tidligt. 

Nå, men jeg satser på, at der kommer effekt i næste uge, når min mens er væk igen...

6 dage senere

Min mand er vist lidt imponeret over mig. Det er torsdag. Hver eneste morgen i denne morgen i denne uge er jeg stået op kl 5.30 for at træne med Jillian Michaels. Hold op, hvor havde jeg ondt i starten af ugen, men i dag er første dag, hvor jeg har kunnet gå normalt. 

Vægtmæssigt er det ikke sket noget. Men jeg har også fået min menstruation, så det giver en del af forklaringen. 

Selvom jeg er stået tidligt op og egentlig burde være træt af det, har jeg det godt med det. Jeg gør noget for mig selv uden at der er en hel familie omkring mig. Det er en eller anden form for meditation for mig, der er godt for mit hoved. Men omvendt - klokken er nu 20.40, og jeg er simpelt hen så træt at jeg er klar til at gå i seng. 

Projekt "Efterår 2015"

Det er 1. august, og sommerferien er slut i morgen. Jeg har formået at holde min vægt gennem sommerferien, selvom det ikke er noget at råbe hurra for. Min vægt har de sidste par måneder ligget på 91-92 kg. Jeg er ikke tilfreds og har ikke været det længe, men har også indset, at overskuddet ikke har været der. 

Men denne sommerferie har rent vægtmæssigt været et kæmpe nederlag. Jeg har haft det skidt i min krop, og det tøj, der sidste år egentligt sad godt, sad i år stramt og - ja, egentlig til tider ubehageligt. Jeg har haft det så svært med min krop. 

Det nytter jo ikke, så i dag 1. august starter jeg igen. Obs på madindtag og motion ind igen. Jeg ved godt, hvor synderen er, for sukkeret er virkelig kommet ind i vores liv igen, og det irriterer mig. Det skal ud!

Jeg har en sjat Regenon liggende, og jeg har taget en pille til morgen. Ikke at jeg er stolt af det, men de hjælper mig. 

Motionsmæssigt overvejer jeg forskellige ting: Enten løb eller Jillian Michaels. Hælder nok mest til det sidste. Nu må vi se. Jeg skal jo begynde i dag, men jeg kan mærke, at jeg ikke helt har modet til det.