Søndagstanker

Morgenvejningen til morgen var fantastisk. 110,9 kg! Det er først i morgen, at jeg skal melde ind til Jacob, så til morgen tæller desværre ikke med. Derfor har jeg aftalt med mig selv, at der IKKE skal være afvigelser i maden i dag. Den skal saftsuseme også stå på 110 kg i morgen!
Det er et lidt underligt forløb. Jeg føler, at der sker en hel masse i mit hoved i forhold til mad og indtag - men samtidig føler jeg ikke, at der som sådan er sket ændring. Og så alligevel - igår var Igna og jeg i Fakta for at købe 2 liter mælk, og da vi kom forbi bland selv slikket, besluttede jeg mig for at blande en lille smule til mig selv. De andre havde fået fredag aften, uden at jeg havde fået. Jeg havde drømt om Haribos ferskner, så det var dem, jeg "gik efter". Jeg snuppede også lidt andet - og så vejede jeg posen. Sølle 68 gram - det har jeg aldrig prøvet før! Og jeg følte mig overhovedet ikke snydt.
Men - da jeg så tastede slikket ind i My Fitness Pal om aftenen, da det blev spist, beløb det sig til 225 kcal. Hmmm - var det overhovedet det værd? Det smagte mega godt - men var det det værd? 225 kcal er mange kalorier og jeg kunne f.eks. have spist 100 gram af protein-isen i fryseren for det halve kalorieindtag,
Jeg ved godt, at der er lang vej igen, men jeg er begyndt at tænke på, hvordan det skal køre, når jeg ikke længere er under Jacobs vinger og alene for mig selv. Måske man ikke skal gå så meget op i vægten? At man i stedet kigger på målebåndet? Bare omkring maven er der nu forsvundet 10 cm. Jeg startede på 129 (!) omkring bildækket. Til morgen var det 119 cm. Det kun på knap 2 måneder.
Jeg nyder den nye måde at leve på. Dog havde jeg torsdag en træthed i kroppen over, at alt nærmest konstant handler om mad. Der går nærmest ikke et sekund, hvor jeg ikke tænker på mad - og alt bliver vejet og tastet. Alt, hvad jeg indtager, kommer i My Fitness Pal. Det er i den grad en øjenåbner at indtaste kalorieindtag, og jeg har også forsøgt det tidligere. Det gode ved Jacob Bork er, at det er nemt at taste hans opskrifter ind, så jeg skal ikke bruge en masse ressourcer på at finde ud af, hvad jeg præcis skal have og hvad der skal tastes.
Nå, slut herfra. Kryds fingre for mig i morgen tidlig.

Hjemvendt fra London

Så har Silke og jeg været i London. Det har været en dejlig tur, hvor vi har fået set og oplevet en masse.

Vægten er jeg ganske fint tilfreds med. Jeg vejede 111,4 kg i mandags - i dag fredag vejer jeg 112,4 kg, og med til det regnestykke hører til, at jeg også har fået min mens. Så jeg er tilfreds. Hvad vægten siger på mandag, er blot et skuldertræk. 

1,5 kg i denne uge!

Jeg ved ikke helt, hvad der er sket, for jeg føler ikke, at jeg har fortjent det. Men faktum er, at jeg har tabt 1,5 kg den sidste uges tid - og egentlig uden at gøre noget for det. Jeg har været ude at spise med pigerne, og min weekend synes jeg heller ikke har kørt optimalt. Men jeg har selvfølgelig forsøgt af vælge de gode alternativer, når jeg skulle synde.

111,4 kg stod den på til morgen. Jeg har ingen forhåbninger om vejningen næste uge, for Silke og jeg står med benet ud af døren på vej mod London. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal klare maden derovre - jeg har ingen plan what-so-ever andet end at jeg ved, at kæden Detox Kitchen skulle være et godt sted at spise. Så næste uge bliver nok en tja-uge.

God periode

Jeg elsker de perioder, hvor det går godt med vægten, selvtilliden boostes og akt er egentlig bare godt. En sådan periode er jeg i disse dage, og det er fedt!

Vægten fortsætter med at falde. Til morgen sagde den 111,7. Jeg fatter det ikke. Men det er godt! 

I aften kommer første reelle prøvelse - jeg skal ud at spise med Karatelogen. Vi skal på asiatisk buffet. Jeg ved ikke, om jeg skal vælge mig noget mongolian, fylde tallerkenen op med kød og grøntsager og så lade det være det. Jeg tror det ender sådan. 

Løftet pegefinger af coach

Jeg meldte jo retur til Jacob igår som jeg plejer. Og endnu engang måtte jeg melde retur til ham, at den der træning ikke liiiige blev gjort. Retur fik jeg en løftet pegefinger.

Tilfældigvis måtte jeg tage hjem fra arbejde med sygt barn i dag. Vi var hjemme ved 11-tiden, og jeg besluttede allerede inden vi kom hjem, at jeg skulle træne. Det endte faktisk med, at Igna deltog, så det var rigtig hyggeligt.

Så det var én træning i denne uge. Det har jeg også fået gjort de øvrige uger, så succeskriteriet i denne uge må være at få trænet to gange. 

Vi fik i øvrigt ny vægt igår, der snakker sammen med vores mobiler. Dét er dælme snart! Og jeg elsker den allerede, for i forhold til den gamle har jeg tabt 1 kg på 1 døgn... 

God vejedag

Fantastisk vejning i dag. I sidste uge sagde vægten 114,6 = vægtøgning på 200 g. I dag sagde den 112,9 = 1,7 kg tabt.

Vi fik kødboller UDEN sovs i Ikea igår. Derfor var jeg noget nervøs for vægten til morgen. Men det havde jeg da ingen grund til at være. 

Der er forsvundet 7 cm fra min mave på en måned. Synes godt nok det er meget. 

Næste uge håber jeg blot på, at 112 stadig viser sig på vægten. Jeg har ingen forhåbninger om de to kommende uger, for jeg skal have mens og til London med Silke. 

Søndagsstatus

Havde en god vægt til morgen. Håber den holder til i morgen, hvor der er vejedag hos Jacob. Der er fortsat røget cm. Hvorfor har jeg ikke gjort dette for mig seiv lang tid før? Det virker, det som Jacob gør, selvom han egentlig ikke rigtig gør noget. Det er jo mig og familien, der gør arbejdet.

Dagens smil i dag var Viktor. Han har aldrig været lige så aktiv som sine søstre og har altid været lidt småkvabset, selvom jeg nu mest af alt tror det er hvalpefedt. 

Sidste måned købte vi nye bukser til ham. De sad lidt til, men de var hans størrelse, og de sad godt. I dag kommer han ned og viser, hvor løse bukserne sidder på ham nu. Familien har kun fået ændret på deres aftensmad - resten er som det plejer, men det er tydeligt, at alle nyder godt af dette forløb.

I skrivende stund sidder vi alle i bilen på vej mod Ikea. Jeg har taget min gamle vinterjakke på, som jeg endnu ikke kan lyne uden at det ser tumpet ud. Men bare glæden ved igen at føle at kunne tillade sig at tage den på, er gave nok i sig selv. Jeg kan passe den næste sæson!