Jeg faldt i i søndags. Jeg fik pizza. Vi var ude at spise hos svigermekanikken, og der serverede de pizza til aftensmad. Jeg synes egentligt ikke at jeg fik ret meget, men her to dage senere betaler jeg stadig for det skide stykke pizza!!! Jeg vejede 109,2 kg søndag morgen - idag tirsdag vejer jeg 109,9. ARGH!!!
Jeg kæmpede en kamp med mig selv igår aftes. Jeg ville SÅ gerne have noget slik, men jeg holdt stand. Jeg kan mærke, at de dårlige vaner ligger lige under overfladen og lurer. Jeg stoler ikke på mig selv... Jeg er frygtelig bange for at det ventede nederlag ligger lige om hjørnet. Der er ikke meget forståelse fra D - da jeg nævnte igår, at jeg skulle kæmpe for at holde mig væk fra skabet i køkkenet, kvitterede han med at gå ned og hente hygge til sig selv. Så for at beskytte mig selv, blev jeg liggende i sengen hele aftenen med telefonen i hånden.
Jeg fortsætter min kamp idag. Jeg synes kampen er begyndt at være hård efter at have oplevet 3 uger med nærmest konstante succeser. Jeg ved godt at det er de færreste der oplever et så stort vægttab på så kort tid som jeg har haft, men det var virkelig en kæmpe motivation for mig at se hvordan vægten faldt. Og nu begynder den jo så at stige igen...
Nå, på med de positive briller - vægten er da stadig under 110 kg, så jeg har da stadig nået mit første delmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar