... sådan føles det i hvert fald...
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil prøve at give den en skalle i forhold til at tage de sidste 10 kg væk. Jeg har tabt mig 30-35 kg tidligere - men alligevel føler jeg mig helt som nybegynder. Det er første gang, hvor jeg 100 % ønsker at gøre det uden Regenon. Jeg ønsker ikke at putte flere af pillerne i munden.
Begrundelsen er simpel - jeg har jo ikke taget pillerne længe, og jeg oplever ikke længere bivirkninger, som jeg egentlig ikke (mens jeg tog pillerne) forbandt med pillerne. Men nu - set i bakspejlet - har det været pille-bestemt. Jeg har gennem det sidste års tid lidt af en konstant svimmelhed, der altid kom som lyn fra en klar himmel. Jeg har stadig en snert af "anfald", men det er mere og mere sjældent. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om (nu), at svimmelheden skyldtes pillerne. Pillerne har været mig en kæmpe hjælp - men jeg tør ikke gamble med mit helbred mere.
Så nu er jeg alene i verden. Jeg er på dag nr. 1. Det er hårdt. D har lige siddet og spist chips foran mig - jeg har gemt mig bag computeren. I morgen bliver endnu værre, og dagen efter igen værre endnu. Jeg har jo min erfaring at trække på - men efter en uge bliver det nemmere. Men der er lang vej.
Ugen er dog præget af uregelmæssigheder, så jeg er ikke sikker på, at jeg holder den pæne sti denne uge. Jeg er igang med at afslutte mit arbejde på min arbejdsplads, da jeg i næste uge starter på nyt arbejde. Det betyder, at jeg har en masse afspadsering i denne uge (= jeg er hjemme og har nemmere ved at falde i), og oveni det holder min mor også 60 års fødselsdag på lørdag. Men hvis jeg nu bare starter blidt op og så kører på i næste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar