Efter en Jillian-træning

Klokken er 6.40, og for en time siden stod jeg foran fjernsynet og knoklede. Ligesom de andre dage sveder jeg stadig efter træningen, og arme og ben er stadig i alarmberedskab = de ryster. I dag er det værst med benene. 

Vægtmæssigt er der ikke sket en dyt. Jeg vejede (vist nok) 91,7 i lørdags. I dag (fredag) vejer jeg 91,8. Jeg er bare SÅ sej...

D startede med at cykle i tirsdags. Han har fra mandag til fredag tabt 2,5 kg. Jeg hader at han har så nemt ved det. Det er simpelt hen så frustrerende. Og jeg mener selv, at jeg har knoklet mere for det end ham. Han får gevinst. Jeg får intet andet end et vækkeur, der ringer meget tidligt. 

Nå, men jeg satser på, at der kommer effekt i næste uge, når min mens er væk igen...