Igår var en meget stor dag. Da jeg stillede mig op på vægten, viste den 101 kg = jeg var kommet under BMI på 35 og har tabt 13 kg. Jeg var helt rundt på gulvet!! Jeg begyndte at grine et meget underligt grin, der slet ikke tilhørte mig, da tallet viste sig første gang. Og så hoppede jeg på vægten igen og igen og igen for at tjekke om det nu også var rigtigt. Men den sagde det samme hver eneste gang!
Det var en fantastisk dag, og jeg følte at jeg fløj på en sky hele dagen. Igår eftermiddags tig D og jeg så afsted på en planlagt egoistovernatning. Ungerne bliver passet af mormor og morfar, mens vi får lidt tid til hinanden. De sidste 18 timer har været helt fantastiske, og hvor har det været rart at have sin mand for sig selv 100 %.
Men det er jo ikke kun godt at være på sådan en tur. Min vægt regner jeg i hvert fald ikke bliver glad for det. Vi skulle jo have noget aftensmad igår, og vi endte på Jensens Bøfhus (i øvrigt lige så skuffende en oplevelse som altid - hvorfor er det vi bliver ved med at komme der???). Her fik jeg en 3-retters menu med rejecocktail, kyllingefilet med sivs og kartofler og chokolademousse. Desserten var det, der gav mig dårligst samvittighed, men jeg besluttede mig for at lade være med at tænke på vægten bare en enkelt aften og nyde den med D. Og hold nu kæft, hvor var den chokolademousse god!!!!
Til morgen skal vi ned og have morgenmad på hotellet. Jeg håber på at jeg kan holde mig nogenlunde i skindet. Jeg har ingen forventning om, at min vægt står på 101,0 kg søndag morgen. Tværtimod forventer jeg, at denne tur har ødelagt det hele... Men sådan er det, og livet skal jo også leves...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar