søndag den 18. december 2011

Dagens morgenvægt var vild!!!

Søndag er jo den officielle vejedag - de andre vejninger er jo bare hyggevejninger, men søndag er den jeg 100% følger. Og til morgen var den ret vild!

Vægten sagde 97,2 kg. Det er et vægttab på 1,9 kg på en uge. Det er godt nok vildt. Hvor jeg dog nyder de perioder, hvor det går så godt, som det gør nu. Ifølge min vægtapplikation på mobilen er jeg LANGT foran den planlagte tid. Hvis mit vægttab fortsætter sådan her, så er jeg normalvægtig til sommer, og ikke først til jul næste år. Det kunne være så fedt! (men bliver nok også ret dyrt i tøj)

Jeg er godt på vej til at nå næste store delmål - at veje mindre end D. Han vejer vist omkring de 95 kg, så der er ikke så langt igen. Så længe jeg holder mig fra sukker, går det fint. Det overholdt jeg nu godt nok ikke igår, men jeg gad ikke tænke på kalorier på min fødselsdag, så det blev som det blev. Og det er jo gået godt nok.

I aften regner jeg med risengrød, så det tager jeg i hvert fald heller ikke på af. Og hvor er det vildt, at jeg snart runder 17 kg vægttab!!!

1 kommentar: