Igna skulle vaccineres i dag hos sygeplejersken. Og da vi kom ind til hende, smed jeg som noget af det første min jakke og mine sko - og så over på vægten. Det skulle jo udnyttes, når jeg nu alligevel var der. Og ja - hendes vægt sagde 98,4 kg! Jeg var simpelt hen så stolt. Sidste vejning hos hende var for 2 uger siden - og det er 3 kilos forskel!
Jeg synes det er fantastisk at komme til vejning hos hende. Jeg går altid derfra med et kæmpe boost af selvtillid og en stolthed, som er svær at forklare.
Første vejning hos hende vejede jeg 114,4 kg - i dag 98,4 kg. Det er 16 kg vægttab ifølge hendes vægt!
Jeg har i øvrigt nået et nyt delmål - nemlig at komme til at veje mindre end min mand. Det er ikke noget, som jeg selv har gjort en masse for - julen har nemlig ikke været god ved D's vægt, og dermed har han selv sørget for, at jeg er kommet under ham. Ikke helt fortjent i mit hoved, for jeg ville gerne have haft, at jeg havde kæmpet noget mere for det, men det er stadig fakta.
Der sker i øvrigt ikke ret meget med vægten i øjeblikket. Jeg har overordnet set status quo på vægten - jeg har de sidste 2 ugers tid ligget omkring de 97,2 kg. En enkelt morgen stod den på 97,0, men ellers er den blevet deromkring. Jeg glæder mig til, at alt det her jul og nytår er overstået, så vi kan komme tilbage i normale omdrejninger... Jeg glæder mig simpelt hen så meget til at se tallet 96 på min vægt - nu er jeg altså ved at være træt af at se 97 hele tiden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar