torsdag den 8. marts 2012

Denne uge har været underlig...

Det er mens-uge, og jeg synes ellers altid at jeg har vægtøgning under mens. Men ikke denne gang. Vægten har ligget stille de sidste par dage, hvor jeg hver morgen har vejet 92,2 kg. Og til morgen er den 92 kg lige ud.

Hvor er det underligt at komme så langt ned i vægt. For andre virker vægten måske ikke lav, men det er den for mig. Om et øjeblik er jeg måske på 91,x kg. Når jeg tænker den tanke, bliver jeg fyldt med stolthed. En virkelig boblende fornemmelse at jeg har gjort noget fantastisk. Jeg er så stolt af at jeg har gjort det på egen hånd. Jeg har fået hjælp af nogle piller, som jeg stadig tager i ny og næ, men jeg kan rent faktisk godt selv. Nej, det går ikke længere så stærkt, men det er okay. Jeg taber dog alligevel i gennemsnit 800 gram om ugen. Det er ret godt gået, synes jeg.

Det er vejedag i Taberklubben i dag, og denne uges vægttab er 1,1 kg. Jeg er SÅ god!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar