lørdag den 17. marts 2012

Underlig iagttagelse igen

Da jeg var tykkere, drømte jeg om at kunne vikle et håndklæde omkring mig og svanse rundt i det. Det var dog ikke en mulighed, for håndklædet kunne ikke nå omkring mig. Det er ikke noget jeg har eksperimenteret med længe, for det kunne jo ikke nå.

Til morgen prøvede jeg så igen - og i skrivende stund sidder jeg med et håndklæde viklet omkring - og det uden problemer! Hvor er det fedt at kunne det!

Morgenens vægt var i øvrigt 92,3 kg. Jeg vidste godt, at jeg ville få en dårlig vægt idag, for mit indtag igår var mildest talt elendigt. Men sådan er det jo. Op på hesten igen idag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar