Det er okay

Jeg havde sådan håbet, at jeg var kommet længere ned til morgen. Men da vi kom hjem igår, meddelte D, at han havde glemt sin fodboldtræning og vi derfor skulle have takeaway, der blev til McD. Så vidste jeg jo godt, at jeg kunne vinke farvel til yderligere vægttab.

Vægten overraskede mig derfor til morgen. Jeg havde godt nok ikke tabt mig, men jeg havde heller ikke taget på. Den vaklede mellem 81,2 og 81,3. Det er sgu okay.

Til morgen opdagede vi så, at vi har glemt at købe rugbrød = min frokost også bliver takeaway. Ih altså. Jeg satser på en bolle fra den lokale bager.

Om en uge forventer jeg min mens, så jeg begynder nok at væskeophobe om et par dage. Det er godt nok træls, at jeg reagerer sådan på de hormonpåvirkninger. Men sådan er det jo desværre.

I øvrigt er min mave begyndt at hænge mindre og mindre. Hvor er det rart at kunne holde ud at se på sig selv i spejlet, når jeg har stramme bluser på. Godt nok bruger jeg shapewear, men det er jo ikke en mirakel-løsning. Hvis fedtet vil frem, vil det frem - og det vil mit ikke så meget mere. Jeg er mere og mere ved at nå til det stadie, at jeg ikke behøver at bruge shapewear hver dag. Meget underligt, når jeg har brugt det fast i et år.