Løb gennemført trods udfordringer

Igår eftermiddags kunne jeg mærke det kom snigende. Lige så stille lukkede min næse mere og mere ned. Jeg begyndte at føle ubehag i kroppen, som om jeg var syg. Da ungerne var blevet hentet efter arbejde, og vi var kommet hjem, kunne jeg mere og mere mærke, hvor det bar hen. Pis! Jeg var dybt frustreret, og det gik vist lidt ud over min bedre halvdel - desværre. Heldigvis var han en helt i nøden og sørgede for at købe Strepsils til min hårdt prøvede hals. Og så gik jeg ellers tidligt i seng i håbet om at kunne sove mig fra det.

Min nattesøvn var elendig. Jeg vendte og drejede mig og kunne ikke finde ro. Jeg vågnede lidt over 6 og konstaterede hurtigt, at det ikke var blevet bedre - snarere tværtimod. Jeg var grædefærdig. Så tæt på mål og så alligevel så langt fra. Pga sygdom. Øv! Det var simpelt hen ikke fair, og jeg var fyldt med selvmedlidenhed. 

Jeg blev liggende i min seng det meste af formiddagen. Jeg håbede stadig, at der ville ske et mirakel. Ved 10-tiden stod jeg op og spiste havregryn med de andre - og jeg tog også et par Pinex. De tog min hovedpine og min generelle ubehag, men min feber skete der ikke noget med. Den lå på det tidspunkt omkring 39. Jeg gik tilbage i sengen og sov lidt mere, men kl 11.30 stod jeg op. D havde til morgenmaden opfordret mig til at løbe trods sygdom - bare så jeg kunne gennemføre. Og det besluttede jeg mig for at gøre!

Vi var på pladsen lidt i 1, og der var fyldt op med mennesker. Ret hurtigt blev det min tur til at troppe op i startområdet. Det var ren kaos og egentligt lidt stressende. Måske fordi jeg ikke havde prøvet det før. Men pludselig var jeg afsted på ruten, og jeg løb og jeg løb og jeg løb. Jeg holdt mit eget tempo - fast besluttet på at ville løbe alle 5 km. Min krop sagde desværre fra, da jeg havde løbet omkring 4,5 km, og det ærgrer mig stadig. Jeg var nede at gå 100-200 meter, og så var jeg afsted igen. Jeg var derfor ret sur på mig selv, da jeg løb over målstregen - men bagefter kan jeg godt se, at det er noget fis. 

Trods sygdom, hovedpine, feber og snot gennemførte jeg Horsens Løbet 2013 i en tid, der sagde 39 min 8 sek. Det er ikke en super tid, men taget situationen i betragtning er jeg meget godt tilfreds. Jeg er stadig øv over at blive ramt af sygdom på det personlige plan så vigtig en dag, men jeg bliver nødt til at trække på skuldrene og konstatere, at det var vilkårene netop i dag. Og jeg nåede mit mål - nemlig at gennemføre Horsens Løbet!