Sidste træning inden "The Big Day"

Total optur - det indkapsler vist dagens løbetur. 2 minutters gang og 30 minutters løb. Jeg havde frygtet det inden, men det var faktisk ikke så slemt. Efter lidt over 2 km kom jeg ind i en rytme, hvor det egentligt ikke længere var hårdt. Benene kørte af sig selv, tankerne fløj afsted, musikken kørte. Egentligt ret hyggeligt. 

Endomondo-damen var også god til pludselig at afbryde min musik og meddele mig nyt km-mærke. Pludselig sagde hun 4 km, og jeg blev så glad og begyndte at smile meget stort, at jeg i min eufori kom til meget storsmilende at sige godmorgen til en hundelufter, som jeg overhovedet ikke kender. 

På onsdag er det dagen. Min egen personlige postmand (aka min far) kom og afleverede mit løbenummer igår. Jeg har nr 6191. Jeg føler, der er noget magisk over det nummer. Der er en god vibe over det. 

Jeg glæder mig. Og efter morgenens løb begynder jeg faktisk at få en kæmpe tro på, at jeg rent faktisk kan løbe hele vejen. Det kan jeg! For det SKAL jeg! Og jeg gennemfører! Helt 100! 

Det bliver en følelsesmæssig proces for mig at komme igennem. Allerede i dag blev jeg rørstrømsk over at have løbet så langt og i én køre. Jeg er så tæt på målet, og jeg skal gennemføre. Det er virkeligt et meget stort mål for mig, der går i opfyldelse på onsdag. Jeg glæder mig til at kæmpe mod mig selv - den største modstander er mig selv og mit hoved. Jeg skal have overbevist mig selv om 100%, at jeg KAN det her...