Jeg var på vægten flere gange til morgen - ikke fordi jeg ikke kunne forstå vægten (jo, måske en smule), men mere fordi jeg nød det i fulde drag. En enkelt gang var ikke nok at se tallet. Vægten sagde 105,5 kg, og jeg NØD det! Fantastisk er vist det ord, der beskriver det bedst...
Jeg er fyldt med så meget taknemmelighed, at det halve kan være nok. Jeg er dybt taknemmelig over at have hørt om pillerne, at have fået dem ordineret, at min rygrad for en gangs skyld har holdt, at jeg er "sukkerclean", at jeg taber mig, og jeg kunne blive ved.
Jeg har taget et par bukser på idag, som normalt sidder meget stramt på mig. De slasker... Jeg har lyst til at tage nye kropsbilleder af mig selv, men noget holder mig tilbage. Det er kun 4 kg siden, at jeg tog billederne, og jeg er bange for at blive ked af og skuffet over ikke at kunne se nogen forskel. Så jeg holder mig i skindet.
Kun 500 gram til næste delmål, hvor jeg runder 9 kg - og måske (kun måske) opnår jeg et mini-delmål i aften, hvis vægten står på 105,x. Jeg tror nu ikke på at det sker, så jeg sætter ikke næsen op efter noget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar