Uge-opdatering

Jeg vejede mig som sædvanlig igår aftes, inden jeg gik i seng. For allerførste gang begyndte jeg at tale til vægten. Højt udbrød jeg "Det her er simpelt hen til grin" og gik meget demonstrativt op af trappen. D, der sad i stuen, spurgte mig, hvad der var galt, og jeg svarede, at den vægt simpelt hen var til grin! Grunden: Min morgenvægt igår var 105,0 kg. Min aftenvægt var det samme - og det kunne bare SLET ikke passe i mit hoved...

Men til morgen var vægten ikke til grin. Den stod på 104,4 kg. Denne gang var jeg så chokeret, at jeg ikke kunne sige et ord. 104,4 kg. Hold op, det er godt nok ikke ret meget - eller jo, det er det jo, men jeg har jo været vant til at min vægt har stået over 100 kg i så mange år, og jeg har ikke oplevet tal under 106 kg i så mange år, at 104,4 kg er et lavt tal.

Som sædvanlig forstår jeg ikke en dyt af, hvad der sker. Jeg runder snart et samlet vægttab på 10 kg, og jeg fatter det ikke. Da jeg var på vægtkonsulenterne, tog det mig 3 måneder at nå til dette vægttab. Men den form for kostomlægning betød også en masse forbud - og jeg er på ingen måde for forbud, for hvis jeg får et forbud, får jeg bare mere lyst til tingene. På min nye måde er der ingen forbud - hvis jeg tager et stykke slik ind i munden, foretager jeg mig et aktivt valg om at spise det, og det er det, der gør forskellen inde i mit hoved. Vi har masser af slik i huset, men jeg rører det ikke.

Og dog - i fredags 'syndede' jeg. Sygeplejersken fortalte mig til 2. eller 3. møde, at der faktisk fandtes noget slik og is, som jeg godt måtte spise. Mærkerne er Isis og Nellie Dellies. Så jeg fik mig en pose Nellie Dellies i fredags. Jeg åd det - men bagefter undrede jeg mig over, at jeg havde spist det, for jeg havde faktisk ikke behov for det. Heldigvis var der nærmest ingen kcal i det, så det gjorde ikke rigtigt noget i det samlede regnskab.

Jeg mangler 400 gram fra at nå 10 kg ialt. Det kunne være fedt at nå at tabe 10 kg inden der er gået 60 dage siden start. Jeg har 4 dage til at nå dette mål, så det er ikke uopnåeligt. Men nu må vi se, hvad vi får at spise f.eks. i dag. Vi skal til fødselsdag, og som sædvanlig har jeg mest af alt lyst til at blive hjemme, så jeg ikke ødelægger min vægt. Men selvfølgelig tager jeg afsted. Jeg må jo bare passe lidt på...