Jeg har jo kun 3 par bukser. Jeg har solgt alle mine andre bukser, fordi jeg ikke vil have noget af "telttøjet" liggende i mit skab længere. Det skal være slut og jeg skal ikke have nogen undskyldning for at hoppe i 48/50/52 igen. Derfor er det væk!
Det første nye jeg købte efter jeg begyndte vægttabet, var et par bukser i str 46. Indkøbet er også beskrevet herinde tidligere. Jeg husker stadig nervøsiteten, da jeg tog afsted. Jeg husker stadig sejren i kroppen, da jeg stod i prøverummet. Og til morgen hoppede jeg i bukserne igen og måtte konstatere, at det nok er sidste gang, jeg har dem på...
Jeg har stadig lidt bluser liggende i str 46, men de synger vist også på sidste vers. Hvor er det underligt at vokse ud af den størrelse, som var mit oprindelige mål at nå. Igår sad jeg og kiggede på tøj på nettet, og det var meget mærkeligt at kigge på tøj i str 42 - det føltes som om det var forkert størrelse. Men jeg må jo nok indse, at det altså ER den størrelse, jeg skal have fremover.
Vægten til morgen sagde 93,3 kg. Igår aftes (også forgårs aftes) sagde vægten 93,9 kg. Så jeg må nok indse, at 93 nu er mit tal. Underligt at tænke på.
Vægttabet giver også lidt luksus-problemer. Mine underbukser er efterhånden allesammen for store til mig. Stoffet slasker på mig, men jeg kan ikke rigtig få taget mig sammen til at købe nye, så jeg fortsætter bare med at bruge slaske-trusser...
Jeg har det rigtigt godt i min nye krop - det havde jeg bestemt også før, men jeg tør at vise min krop frem nu, hvilket jeg ikke gjorde før. Jeg føler mig mere attraktiv og selvsikker. Dog snyder jeg lidt med stram-op-trusser for at holde bildækket inde, for det ser ikke pænt ud. Men uanset hvad, så er facts, at bildækket nu er blevet så lille, at jeg kan se mine tæer, når jeg kigger ned. Mig, som troede at jeg ikke havde fødder, fordi jeg ikke kunne se dem.
Jeg glæder mig til at se tallet 92 på min vægt. Nu må vi se, hvornår det sker. Det er som om, at min vægt igen er gået i stilstand. Så jeg kommer nok til at stå på denne vægt i en uges tid nu. Men det er også okay - så får jeg mulighed for at kunne følge med...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar