Jeg var noget paf, da jeg så tallet på vægten til morgen. Jeg har gået og bygget en masse frygt op omkring at skulle ramme tallet 92, men da der så pludselig stod 92,6 kg idag, var det slet ikke så slemt. Faktisk var det nærmest en hel lettelse...
Nu er det spændende så om jeg kan holde på tallet, eller om jeg ryger tilbage på 93 igen. Men underligt nok har jeg det rigtigt godt med det tal til morgen. Det giver mig et lille smil på læben ved tanken. Alt det jeg har gjort, har alligevel gjort en forskel i sidste ende!
Jeg kan godt lide denne måde at tabe mig på - selvom det til tider er en kæmpe kamp med mig selv, så får jeg stadig fantastiske perioder efter en down-periode. Jeg håber at det er en af de gode perioder, der kommer nu...
Jeg nævnte i øvrigt for D igår aftes, at jeg ikke rigtig vidste, om jeg ville fortsætte med kontrolvejningerne hos sygeplejersken. Men der sagde han promte, at det skulle jeg! Han er mig en god støtte. Jeg er rigtig glad for at han holder mig selv oppe på mine aftaler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar