Jeg glemte at skrive herinde igår, da jeg havde målt mig. Men der er nu ikke så meget at skrive hjem om, så det er nok også derfor, at jeg ikke har haft mere travlt med at få tallene noteret herinde...
Hermed de nyeste tal sat op imod de tidligere tal:
- Lår: 118 / 112,5 / 108,5 / 107
- Hofte: 126 / 125,5 / 119,5 / 118
- "Bildæk": 125 / 116,5 / 113,5 / 112
- U. bryst: 98 / 94,5 / 93 / 93
- O. bryst: 110 / 102,5 / 102,5 / 102,5
- H. overarm: 43 / 43 / 39,5 / 39,5
- V. overarm: 42 / 41,5 / 39 / 39
Så nej - det er ikke meget, der er sket den sidste måneds tid. Sammenlagt er der forsvundet 4,5 cm fra min krop på en måned - ialt er der forsvundet 51 cm siden første måling.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle. Jeg synes ikke helt, at jeg er ret god i øjeblikket. Jeg er ikke særlig striks med, hvad jeg putter i munden, og det betyder, at jeg igen er kommet over 94 kg. Til morgen vejede jeg 94,2 kg. Jeg vil rigtig gerne ned på 93 igen, men samtidig kan jeg mærke, at jeg ikke helt brænder efter det på samme måde som tidligere. Jeg er nu nede på en vægt, som jeg aldrig troede var muligt, og jeg ved ikke helt, om jeg skal prøve at tage mig en lille pause og få mit hoved til at følge med, så jeg igen kan få et behov og et ønske om at komme længere ned. Jeg ved det ikke. Men jeg kan i hvert fald mærke, at min motivation er svær at finde i øjeblikket.
Men samtidig er alt det her jo noget pjat, for jeg render jo stadig og taber mig. I gennemsnit forsvinder der 8-900 gram om ugen. Jeg ville bare gerne, at det forsvandt noget hurtigere. Men det er jo også vildt urealistisk, og et vægttab på 8-900 gram om ugen ved jeg jo godt er sindssygt flot!
Nu må vi se, hvad der sker... Jeg kan ikke rigtigt finde ud af mig selv i øjeblikket, og jeg har meget svært ved at finde tilfredsstillelse i det hele. Det er som om jeg ikke rigtigt har behov for det. Det at opnå et vægttab på 20 kg var måske tilfredsstillelse nok? Eller det faktum at jeg ikke længere har en 3-cifret vægt?
Jeg kunne stadig rigtigt godt tænke mig at komme ned at veje 75 kg, men samtidig føles det også som et rigtigt urealistisk mål. Det er så langt ude i fremtiden, at det slet ikke er en opnåelig mulighed. Akkurat ligesom at komme under 100 kg. Samtidig føler jeg mig punket i hovedet fra andre om, at det ikke er muligt for mig at opnå at komme ned på 75 kg i løbet af 2012. Først sygeplejersken, og igår var det så mine kolleger, der sagde det samme. Det har på en underlig måde gjort noget ved mit hoved - det er blevet ligeglad. Når de siger, at jeg ikke kan, så kan jeg jo heller ikke...
Ih, hvor er det træls med disse opgivende tanker. Men når jeg sådan mærker efter dybt inde, så er jeg faktisk tilfreds lige nu. Jeg har det godt i mig selv. Jeg har opnået flere forskellige store mål, som jeg så længe havde drømt om: At veje under 100 kg, at kunne passe normale tøjstørrelser, at rent faktisk for en gangs skyld lykkes med et vægttab. Og dette vægttab kan jeg sagtens holde, for det er ikke kæmpe store ting, der er blevet ændret. Det er jo det, der er så fantastisk!
Nå, mange tanker en fredag morgen - hvor tiden nu er fløjet så meget afsted, at jeg slet ikke længere har tid til at skrive herinde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar