En uges tid på pillerne har i dag resulteret i en vægt, der sagde 90,6 kg. Kun 100 gram tilbage og så er jeg tilbage på min hidtil laveste vægt. Pludselig virker det ikke uoverskueligt at nå under 90 inden torsdag. Jeg har 6 dage til det. Det er dog Store Bededagsferie i dag, og jeg frygter altid, når hverdagen bliver til ferie/weekend. Så kører tingene ikke i de faste hverdagsrutiner, men jeg forsøger desperat at holde fast.
I tirsdags var det i øvrigt måledag, og det er ganske naturligt, hvorfor jeg ikke har opdateret med mål herinde. Det var nogle lortetal. Vægten var øget, og der var kommet 3 cm på plussiden. Træls!
I dag vil vi i Legoland og jeg har fundet mig en applikation, der via GPS kan finde ud af hvor langt jeg går og dermed kan man regne kalorier ud. Det bliver lidt sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar