Fantastisk vægt til morgen! 88,9 kg - jeg er kommet OVER 25 kg!!!
Mit løberi holder stadig. Jeg har været afsted 3 gange, og har allerede skåret 12 sekunder af min oprindelige tid. Det er lidt vildt. Jeg forsøger lige nu at finde noget løbetøj, men jeg synes det er svært. Jeg er ikke klar til at vise mine ben frem, så det skal enten være knickers eller langbukser. Jeg tør simpelt hen ikke at tage shorts på...
Jeg overvejer lige nu, om jeg skal løbe 5 km til Horsens-løbet. Ikke at jeg skal løbe hele vejen, for det forventer jeg ikke at kunne. Men ruten burde jeg nok kunne klare på delvis gåben... Men måske det er presse citronen lidt. Jeg skulle jo helst ikke starte med at overbelaste benene, som jeg har gjort tidligere, og det er jo ret bakket terræn. Det SKAL lykkes denne gang, og jeg er allerede blevet helt afhængig. Jeg glæder mig faktisk til næste tur i aften - hvor sindssygt det end lyder...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar