tirsdag den 29. maj 2012

Still going strong

Det fortsætter stille og roligt nedad. Vægten til morgen var 88,3 kg.

Jeg har stadig utroligt svært ved at forholde mig til tallet. Det føles uvirkeligt, men samtidig jagter jeg det. Der stod også for første gang 88 på min vægt igår aftes inden sengetid. Hvor jeg nød det!

Jeg tager stadig pillerne. Om det er dem, der gør at jeg taber mig, ved jeg ikke, men de minder mig konstant om, hvad det er, jeg er igang med, så med de øjne er de vigtige for mig. Jeg skal ned til min nye læge på mandag for at høre, om han vil hjælpe mig i mål med mit vægttab ved at fortsætte med at give mig pillerne. Jeg håber han siger ja.

Løberiet fortsætter. Halvanden uge efter opstart kan jeg snart løbe hele min rute uden pause. Jeg synes stadig det er frygteligt, når jeg er afsted, men bagefter er det fedt.

Det allerbedste ved løberiet er, at D også er gået med på bølgen. Det er rart at have hinanden til at holde sig oppe. Det lægger et vis pres, hvis den anden har været afsted, og man ikke selv har.

På fredag er det måledag - det er jeg ret spændt på. Sidste måned var jo noget af en fesen måned rent mål-mæssigt (= der var ikke sket en skid), men denne gang har jeg store forventninger. Jeg frygter at blive skuffet, for jeg havde jo også store forventninger sidste måned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar