mandag den 28. maj 2012

Det går stadig nedad, men...

Vægten går stadig den rette vej, men jeg har de sidste par dage glemt pillerne, og det kan godt ses på hastigheden. Dagens vægt er 88,5 kg.

Jeg er nu stadig MEGET tilfreds med vægten. Jeg bliver så stolt, når jeg tallene på vægten tone frem for tiden. 90'erne havde jeg ligesom forventet, fordi målet var at blive 2-cifret, men jeg havde ikke turde hverken drømme eller håbe på at komme i 80'erne. Der er jeg nu, og det er en stor sejr. Og så nyder jeg i fulde drag, at jeg ikke længere skal kigge på storpige-tøj. "Telttøjet" eksisterer ikke længere i min garderobe. Tøjet sidder stramt, og jeg er ligeglad med, om det buler hist og her.

Jeg har nogle fantastiske veninder på nettet. Jeg har endnu til gode sådan rigtig at være ude at købe tøj. Mit nye tøj enten får eller køber jeg af pigerne fra nettet, og jeg skylder dem en stor tak. Derudover er de mig en kæmpe støtte i vægttabet, og jeg tror ikke helt de forstår, hvor stor en betydning de har haft i dette forløb.

Nu vil jeg stoppe med at skrive her - jeg kan mærke, at jeg skal ud at løbe. Man bliver jo afhængig af det skidt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar