Tirsdag og onsdag har jeg kørt efter min "nul-sukker"-tolerance, og det var klart sværest tirsdag. Der fik jeg også en smule mere af min lakrids-ration. Igår havde jeg også krise, men jeg endte med at lægge mig på sofaen og stene fjernsyn med D. Der lå jeg så og kæmpede med tankerne i mit hoved. Jeg drømte om is og chips - begge dele ting vi har i huset efter nytårsaften. Jeg forbander det langt væk!
Jeg håber det bliver nemmere de næste par dage. Mine tanker kredser rundt om usunde sager nærmest konstant, og når jeg tænker over det, kan jeg faktisk godt huske, at det var sådan i starten af september måned, hvor jeg stoppede med sukker-fixene første gang. Jeg håber, at jeg hurtigere bliver "afvendt" denne gang. Og hvor er det underligt at indse, at jeg rent faktisk har en afhængighed nærmest på samme fod som rygere og narkomaner. Jeg begynder sådan 100% at forstå, hvad det er, de er oppe imod...
Vægten sagde i øvrigt 97,3 kg til morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar