Sidste uges søndagsvægt: 97,1 - denne uges søndagsvægt: 96,0 kg. Jeg giver lige mig selv et kæmpe skulderklap og nikker anerkendende til mig selv i spejlet. Kun 2 kg igen, før jeg når de magiske 20 kg. Åh, hvor jeg håber at nå det i januar! Og hvor bliver det vildt!
Da mine forældre for en måneds tid siden endelig fik at vide, hvad det var, jeg havde gang i, sagde min mor til mig, at den største prøvelse ville blive når jeg ikke længere var på pillerne. Jeg blev noget ked af den kommentar, for det underkendte jo alt det arbejde, jeg havde gjort de sidste 3 måneder. Men samtidig blev jeg også sur indvendig, og den barnlige teenage-agtige stædighed vældede op i mig. Min mor skulle fandme ikke sidde og sige, at det ville blive nederlag, når jeg ikke længere var på pillerne. Jeg skulle nok vise hende, at jeg godt kunne. Og det er jeg igang med at bevise nu. Selvfølgelig er det ikke kun i trods overfor min mor, at jeg stadig taber mig, men hendes ord sidder stadig i baghovedet, og når jeg hører hendes ord, tænker jeg med det samme: "Jeg skal nok vise hende!" Så et eller andet sted skylder jeg min mor en tak, selvom jeg også blev ked af hendes ord.
Jeg er spændt på, hvad vægten siger i morgen. Tænk, hvis der står 95,x?! Det bliver helt vildt, og endnu et mini-delmål bliver nået. Men jeg tør ikke sætte næsen op efter det, så jeg håber bare på, at der stadig står 96.
Hvor er det vildt, at jeg rent faktisk har formået at komme under 100 kg! Jeg er så stolt af mig selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar