onsdag den 18. januar 2012

Kom nu op af det hul!

Jeg er stadig ynkelig idag. Og det til trods for at vægten sagde 95,7 kg og jeg har mine str 42 bukser på. Jeg tror det eneste, der kan hive mig op af hullet, er at runde 20 kg vægttab. Jeg gider simpelt hen ikke vente længere.

Det er irriterende, at det mål fylder så meget i mit hoved, for det ødelægger mit positive syn på mit vægttab, men det gør det desværre.

Jeg fik i øvrigt en kommentar igår om, at jeg ikke længere har tykke lår. Jeg var ude flere gange og se mig selv i spejlet efter den kommentar, og jeg kan ikke se det. Jeg ser stadig Tykke-Tine stå der med hængevom, dobbelthage osv. Jeg håber snart, at jeg runder de 20 kg, for jeg tror det vil være godt for mig at få taget billeder igen. Men jeg gør det ikke før de 20 kg er rundet. Det er måske også derfor, at jeg er så sur på mig selv, fordi jeg så gerne snart vil have taget billeder.

Men for tredje gang er jeg nede på 95 kg. Jeg har efterhånden mistet troen fuldstændig på, at det vil lykkes mig at holde den dernede, så imorgen siger den nok 96 igen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar