Jeg havde en virkelig hård aften igår. Alt i min krop skreg efter sukker, og jeg løste det med demonstrativt at lægge mig i min seng med telefonen og få hjernen til at tænke på noget andet. Til morgen sagde vægten 97,0, og det betyder, at jeg forhåbentligt (!!) snart kommer til at se tallet 96 igen. Kom nu!!!
Jeg var i øvrigt ude at handle i Føtex igår. Der var der tilbud på underbukser, og jeg skulle lige se, om jeg kunne finde nogle til mig selv. Meget mærkelig følelse først at tage XL op, kigge på størrelsen og lægge dem tilbage igen, fordi jeg blev nødt til at finde str L istedet...
Lige nu er jeg efterhånden også desperat efter nye BH'ere. Hvor jeg før har været str 90E, så er jeg nu str 85DD. Bøjlerne på de gamle BH'ere gnaver under armene, og jeg må snart have fundet en løsning (= købt nogle nye).
Noget helt andet og MEGET underlig observation, der dog alligevel giver mig kæmpe tilfredsstillelse: Vores trappe knager overhovedet ikke længere, når jeg går op eller ned af den. Utroligt at man så længe kan tro, at det bare var en lyd, den skulle sige og så pludselig opdage, at det var pga min vægt!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar