tirsdag den 17. januar 2012

Senere samme dag - stadig øv, MEN...!

Jeg er stadig øv - og jeg er stadig træt af, at jeg er begyndt på pillerne. Jeg er igen faldet i idag, hvor jeg er kommet til at spise 5-10 karameller på arbejdet. Pisse-irriterende!!!

Men - jeg har også en positiv oplevelse i dag. Jeg har købt et par bukser på nettet - én af pigerne på nettet solgte et par ubrugte cowboybukser i str. 42, og da jeg alligevel skulle købe noget andet af hende, tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne tage disse bukser med i handlen. Og du kan jo nok allerede nu gætte, hvad det er, jeg vil skrive: Jeg kan passe lortet!!!! Ja okay - de sidder lidt stramt, men sådan er det jo, når det er helt nye bukser. Men facts er, at jeg kan hive dem op over røven og lukke dem.

Desværre giver denne oplevelse mig ikke nogen optur i dag. Øv-følelsen er gennemtrængende i hele kroppen, og jeg vil bare gerne have den væk igen. Den er ødelæggende for mig, og den irriterer mig. Hvorfor tørrer jeg den ikke bare væk og hiver mig selv op igen? Jeg føler mig faldet i et hul, som jeg ikke kan hive mig selv op af. Det eneste, der kan løse det, er vægttab. Jeg VIL altså ned på 95 kg igen - og næste gang jeg ser det, vil jeg altså blive der!!!! For filan da også!!!

Jeg skal til vejning hos sygeplejersken i næste uge, og der har jeg intentioner om at bede om en ny recept på pillerne. Som min chef sagde til mig i dag: Nu har han (red. lægen) givet mig recept på pillerne for at hjælpe mig - så bliver de også nødt til at hjælpe mig, indtil jeg føler mig klar til at klare mig selv. Og det er jeg slet ikke på nuværende tidspunkt... Jeg har brug for pillerne som en støtte.

Nå, næste delmål venter stadig. At komme ned på 95 kg - først om morgenen, og derefter både morgen og aften. Giv mig nu for helvede styrken til at komme derned!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar