fredag den 13. januar 2012

Igen og igen...

Så vises der igen 95 på vægten (95,9). Jeg så det sidst i mandags, og jeg håber så inderligt, at jeg holder fast i det tal denne gang. Men selvfølgelig er der lagt planer, der kan forpurre det hele. D og jeg skal over og besøge vores yndlingssjællændere i 24 timer. Heldigvis er Jens og Stine rigtig meget fornuftige mennesker med mad og hygge, så jeg håber det går. Jeg har foreslået running sushi til aftensmad, og det er blevet accepteret af alle. Så det er ikke aftensmaden, jeg bliver tyk af...

Vi skal nok også forbi et outlet, hvor Stine kan få rigtig gode rabatter. Det er første gang jeg sådan rigtigt skal ud og kigge på tøj i normal størrelse. Jeg både glæder mig og frygter det.

Jeg glæder mig til at komme afsted - og må med spænding vente med at se på vægten på søndag.

I øvrigt - så har jeg besluttet mig at prøve at gennemføre min udfordring i næste uge. Jeg må veje mig på søndag, på torsdag (pga Taberklubben på MG) og på næste søndag igen. Alle tre vejninger er morgenvejninger. Jeg overvejer at lave et lap papir til at hænge op på badeværelset, så jeg bliver mindet om, at jeg ikke må... Jeg tror i øvrigt allerede inden ikke på, at jeg kan holde det...

1 kommentar:

  1. Tinee, det kan du godt. Du skal lære at give slip på vægten, selvom den er et fast holdepunkt, til motivation. Tro mig, jeg har selv været afhængig af min (og er det også i perioder) især når jeg, som nu har besluttet mig for at løbe de de 10 kg af, som har sneget sig på.
    Men det er ikke sundt og du skal give slip :) Hey... du har lært at hækle -gg- du kan også lære at lade vægten være :)

    SvarSlet