torsdag den 28. juni 2012

Endelig!

Endelig kom dagen! Den har så også kun været ventet de sidste 3 ugers tid. Faktisk var jeg ved at være lidt bekymret for om jeg kunne nå det inden 1. juli, som var min skæringsdato. Men det gjorde jeg!

Dagens morgenvægt var 86,4 kg = jeg er ikke længere fed på BMI-skalaen. Jeg troede knap mine egne øjne til morgen, da vægten tonede frem. Nu har jeg været så vant til at se tallet 86,9 kg, og jeg var efterhånden begyndt at tro, at den ikke kunne vise andet i 86'erne.

Der blev taget billeder til MG-mødet i tirsdags, og de blev smidt på forummet igår. Denne gang kunne jeg også selv se vægttabet. Ikke meget - men lidt kunne jeg godt. Det var en rar følelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar