Jeg var ret god igår - til trods for vægtøgning igen til en vægt, der sagde 88,8 kg, var jeg stadig ved godt mod. Og jeg havde gjort mig selv klar, besluttede jeg mig for, at jeg ville vende tilbage til matriklen, når ungerne var blevet afleveret i bil. Og det gjorde jeg - mig hjem og op på cyklen. Og så cyklede jeg på arbejde. Det er altså dejligt at få flettet motionen ind i hverdagen på den måde.
Desværre kom jeg ud til et fladt bagdæk, da jeg skulle hjem. Og lige præcis igår blev jeg samtidig kaldt hjem af børnehaven pga. en syg Viktor med 39,8 i feber. Det var knap så heldigt. Mit nye tiltag er derfor blevet bremset for en stund - lige nu står cyklen i cykelskuret ved mit arbejde.
Til morgen er det jo 1. juni - og dermed er det blevet den månedlige måledag. Vægten sagde til morgen 88,7 kg. Hermed tallene sammenlignet med de oprindelige tal fra 2. november 2011:
Vægt: 103,2 / 88,7
Lår: 118 / 107
Hofte: 126 / 113
Bildæk: 125 / 103
Under bryst: 98 / 88
Over bryst: 110 / 98
Højre arm: 43 / 38
Venstre arm: 42 / 37
Da jeg havde målt mig, gik jeg ud til D for at vise ham forskellen på bildækket i forhold til nu. Jeg tror, han var noget chokeret over, hvor meget der er forsvundet der. I alt er der forsvundet 14,5 kg og 78 cm fra min krop, siden jeg startede med at måle - gud ved, hvor meget der er forsvundet siden jeg startede vægttabet i slutningen af august? Det ærgrer mig lidt nu, at jeg ikke fik målt mig dengang.
De næste par dage står i fødselsdagstegn. Viktor fylder 4 år på søndag, og lørdag kommer hele familien og fejrer ham. Jeg håber inderligt, at jeg formår at holde mig nogenlunde i skindet. Jeg vil rigtig gerne ned på de lidt lavere vægttal i 88-registreret, som jeg har været på tidligere. Det skal nu nok komme.
På mandag er det skæbnesdagen. Der skal jeg til den nye læge for at høre, om de vil hjælpe mig i mål med mit vægttab i form af fortsættelse af Regenon. Jeg håber det bedste - frygter det værste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar