fredag den 15. juni 2012

Jeg er ikke afhængig!

Badevægten løb tør for batteri igår - jeg formåede derefter at hive 2 børn med i Føtex for at købe nye batterier. Og vi købte ikke andet end det. Jeg er bestemt ikke afhængig af min vægt...

Efter et par dage, hvor jeg har danset omkring 87,3 kg, sagde vægten til morgen 87 kg lige ud. Jeg burde egentlig være ret så fikseret på det faktum, at jeg har tabt 27 kg, men det er jeg ikke. Faktisk havde jeg helt glemt det. I stedet er jeg meget fokuseret på vægten 86,7 kg, for der er jeg ikke længere fed på BMI-skalaen. Så er jeg kun overvægtig. 300 gram tilbage!!!

Jeg var ude at løbe igår og øgede min rute til 800 meter. Jeg var SÅ stolt af mig selv, da jeg kom hjem. Jeg løb hele vejen uden pauser. Svagt ude i horisonten kan jeg ane 1 km dukke frem. Det havde jeg godt nok ikke troet var muligt for en måned siden - for en måned siden var jeg ikke engang begyndt at løbe endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar