søndag den 1. juli 2012

1. juli = måledag

Så blev det den første igen - jeg havde faktisk helt glemt, at det var allerede. Det var først, da jeg skulle i seng igår aftes, at jeg kom i tanke om det.

Og den sidste måned er der forsvundet 10 cm fra min krop. Fedt! Målene er som følger (holdt op mod de oprindelige tal fra november):

Vægt: 103,2 / 86,5
Lår: 118 / 104
Hofte: 126 / 112
"Bildæk": 125 / 101
Under bryst: 98 / 88
Over bryst: 110 / 96
Højre arm: 43 / 37
Venstre arm: 42 / 36
Forsvundet i alt: 78 cm

I dag skal vi til barnedåb hos et vennepar. Jeg har en jakke på, som jeg slet ikke kunne, da jeg fik den. Nu er den snart for stor til mig. Jeg er for alvor ved at sige farvel til str. 44. Det er godt nok underligt. Og jeg har det SÅ godt i min krop. Jeg ELSKER at dulle mig op, og jeg har også kjole på i dag. Når der er mulighed for at lufte dem, skal det dælme også udnyttes. Jeg nyder at vise mine ben og krop frem. Meget meget underligt - jeg har ALDRIG haft det sådan før.

Forresten - jeg er tilbage til at være overvægtig igen. Det var kun igår, at jeg var fed. Kampen fortsætter med at nå de 30 kg. Kun 2½ kg igen - mon jeg når det inden 1. august? Det gør jeg nok ikke, men det er ikke helt utænkeligt, at jeg har nået det, når jeg har årsdag 28. august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar