søndag den 5. august 2012

Yay! Så er jeg endelig klar til stranden!

Da vi skulle til Sardinien, gik det jo op for mig, at mine badedragter var blevet for store til mig. Siden har jeg ledt med lys og lygte efter en ny badedragt, som både var pæn og billig. Jeg vil ikke bruge mange penge på noget badetøj, som jeg måske ikke kan passe om 1 år.

I dag var vi forbi Sport24Outlet, hvor jeg fandt en badedragt, som jeg syntes var rigtig fin. Desværre var den der kun i str M, men jeg valgte alligevel at gå ind og prøve den. Jeg var noget chokeret, da det gik op for mig, at jeg kunne passe den. Mit hoved er på ingen måde nået til at forstå, at det mere og mere er den størrelse, der passer mig. Jeg gik ud fra butikken med armene over hovedet og en badedragt i posen.

Noget helt andet - D har også nogle ting ved mig, han skal vende sig til. Han kan åbenbart ikke længere kende mig. Vi kom fra hinanden i butikken, da vi var på vej ud. D samler ungerne og siger til dem, at "vi lige skal have mor med..."

Eneste men - jeg gik lige ovre på den anden gang, og han havde da godt set, at der kom en person gående, men så slank var hans kone ikke, så det kunne ikke være mig...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar