Yngste-trunten skulle køres i skole til morgen. Jeg havde haft en god morgen med mit indtag, og var egentlig i gang med at starte computeren op til hjemmearbejde. Men så tog jeg en hurtig beslutning - jeg kunne da lige så godt tage på arbejde, når jeg alligevel skulle køre hende. Så det gjorde jeg.
Det var en utrolig positiv oplevelse - dog bortset fra, at de "skældte" mig ud og sagde, at jeg skulle være blevet hjemme hele ugen. Men det var rart at komme ind og bruge sit hoved på andet end at tænke på mad, indtag og væske. Jeg var der i 3 timers tid og spiste også frokost med dem. Jeg havde taget ALT for meget mad med, men jeg var så bange for pludselig at stå i akut mangel på mad. Der skulle ikke mangle noget. Det gjorde der bestemt heller ikke. Jeg har det meste af det med hjem igen.
Men det var rart at få min arbejdsplads afmystificeret. Ligesom det herhjemme er en tryg base, skal min arbejdsplads jo også gerne være det. Og det blev den med besøget i dag. Safe space.
Men hvor var det angstprovokerende at køre derind. Jeg stod i mit køkken, inden vi kørte, og havde lyst til at sætte mig ned og tude. Jeg har aldrig haft det sådan før, men jeg tænker, at det var sundt for mig at prøve at have det sådan. Det er en gave i forhold til mit øvrige arbejde - og i forhold til, hvis jeg på et tidspunkt står med en medarbejder, der har det på den måde. Alle prøvelser i livet er en gave i en eller anden form (selvom man gerne vil være visse prøvelser foruden).
Om jeg tager på arbejde igen i morgen, ved jeg ikke. Det kommer lidt an på dagsformen, og hvordan indtaget inden er. Men det giver mig en tryghed i, at jeg sagtens kan komme på arbejde på fuld tid på mandag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar