Først skiftede jeg tøj til hospitalstøjet, og så ventede jeg på at få lagt drop og have samtaler med narkosen. Jeg lagde mig på bordet omkring kl 9. De var vanvittig dygtige og omsorgsfulde til at lægge mig i narkose. Virkelig en positiv oplevelse.
Da jeg vågnede op, blev jeg bedt om at lægge mig over på min seng, og så blev jeg kørt på opvågning. Der brød jeg for en kort stund sammen. Jeg var så lettet over at være på den anden side uden komplikationer. Alt var gået godt.
Jeg kom hurtigt ud af opvågningen. Mine tal stabiliserede sig hurtigt, så tilbage med mig på stuen. Der var klokken omkring 9.45.
Og så mister jeg tidsfornemmelsen derefter. Jeg skulle sørge for at drikke væske, men hver eneste gang jeg forsøgte, fik jeg voldsom kvalme, og det endte også med, at jeg kastede meget voldsomt op. Jeg fortsatte med at kaste op, men ikke i så voldsom grad som den første. Fuld af mavesyre og hvad der ellers befandt sig dernede.
Omkring kl. 14.30 kom sygeplejersken ind for at tilbyde mig noget spiseligt. Jeg bad om A38. Jeg tog 3 små skeer, og så var der kontant afregning med opkast igen. Det fortsatte indtil 4-5 tiden, hvor det hørte op.
Omkrlng 14.45 begyndte jeg at give livstegn fra mig til omverdenen. Jeg var helt i chok over, at klokken var så mange. Jeg var drevet ud og ind af søvnen, at jeg slet ikke havde nogen tidsfornemmelse.
Kvalmen fortsatte med at være der, men jeg kunne ikke mærke, om det var pga sult eller pga blod i maven. Sygeplejersken forsøgte med noget akupunktur, og selvom det gjorde pisseondt, så hjalp det mig at kategorisere mine mavesmerter som sult.
Hun begyndte at snakke om at give mig et nyt drop, fordi mit væske indtag var så lavt. Jeg blev tilbudt en vandis, og den gjorde underværker. Pludselig havde jeg overskud igen, så en time efter fik jeg endnu en. Og jeg tænker, at jeg snart skal have en mere.
Alt i alt er det gået godt. Jeg har vandret gangene tynde, fordi jeg er ved at blive idiot af at lægge i sengen. Jeg kan mærke, at det er godt for luften i kroppen. Det flytter sig hele tiden rundt - og forhåbentligt ud på et tidspunkt.
Nu er det bare at vente på at blive udskrevet, så jeg kan komme hjem. Det glæder jeg mig til 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar